Prøv avisen
Spørgsmål&svar

Museumsinspektør: Kultursproget skal generobres fra den økonomiske retorik

Foto: SMK

Politikere og kultursektor skal sikre, at vi taler om kultur på en måde, der favner alle. Det er 42 danske kulturaktører enige om i interviewbog af Merete Sanderhoff

Museumsinspektør Merete Sanderhoff, du har udgivet en bog, hvori du blandt andet diskuterer kulturens manglende plads på den politiske dagsorden. Hvorfor fylder kulturpolitik ikke mere i valgkampen?

Bogens undersøgelser peger på, at kultur gennem en årrække er blevet mere og mere domineret af en økonomisk retorik. Kulturministeriet er det mindste ministerium, og hvis man udelukkende ser på kulturområdet med økonomiske briller, får det den laveste prioritet. Derfor er det også absurd, at man vil hente ekstra penge til eksempelvis sundhedsområdet fra kulturen. Men vi i kultursektoren må også se indad, for vi har jo selv en andel i, at vi er havnet i en situation, hvor kulturpolitik fylder meget lidt. Vi har tilladt, at kulturdebatten er blevet ensidigt fokuseret på penge og målbare værdier. Vi skal generobre sproget for, hvad kultur betyder i samfundet. Så kan det komme til at fylde mere – også i valgkampen.

Hvilke konsekvenser har det, at vi taler om penge og den målbare værdi, når vi taler kultur?

Når vi gør alt op i tal og penge, får vi en fattig debat og et fattigere samfund. I bogen ”Den lille prins” af Antoine de Saint-Exupéry besøger den lille prins en forretningsmand. Han sidder på sin planet og opregner stjernernes antal og påstår, at han ejer dem. Men han har mistet blikket for deres skønhed, og hvilken værdi det har, at vi kan se noget forunderligt på himmelen. Han sidder bare og tæller dem. Når vi forsøger at putte kultur ned i et rent økonomisk regime, så mister det sin mening.

At vi skal tilbageerobre sproget, hvad betyder det? Hvad skal vi tale om?

At kultur spiller ind på alle samfundsområder. Undersøgelser viser, at kultursektoren i høj grad understøtter områder som arbejdsmarked, turisme og eksport. Men det understøtter også sundhed, trivsel, uddannelse, inklusion og social rehabilitering. Men en del af danskerne føler sig ikke inkluderet, når vi taler om kultur, og det er en vigtig pointe i bogen. Kunst og kultur er jo alt fra den professionelle forestilling på Det Kongelige Teater til den folkelige kultur, som vi alle sammen deltager i. Som det lokale foreningsliv, at gå til kor eller i strikkeklub.

Hvorfor er det vigtigt med kultur på dagsordenen?

Som borgere skal vi have mulighed for at forholde os til den førte politik. Vi skal vide, hvilke partier vi skal stemme på for at få det kulturliv, vi ønsker os. Og når kulturpolitik næsten ikke fylder noget i valgkampen, bliver det svært. I de seneste fire år er der blevet skåret markant på kulturen, uden at det var på den politiske dagsorden før forrige valg. Det underminerer det demokratiske medborgerskab. Vores kulturliv og kulturarv er et fælleseje, og derfor skal vi have medbestemmelse. Det er en forudsætning for at engagere os og danne os en mening som borgere. Danskerne er faktisk europamestre i kulturbrug. Vi bruger vores kulturinstitutioner mere end nogensinde og forholder os i stigende grad til kultur. Det er vigtigt, at folk kan spejle sig i det kulturbegreb, vi bruger. Derfor har vi i kultursektoren et ansvar sammen med politikerne for at tale om kulturen i et sprog, der favner mange og helst alle.