Ny undersøgelse: Kun en lille elite kan leve af deres billedkunst

Det er ikke ligefrem lukrativt at være billedkunstner herhjemme, viser en undersøgelse, der kommer midt i en heftig debat om store kunstmuseers manglende betaling af kunstnerne

Den nye undersøgelse falder sammen med en debat, der har kørt den seneste tid, om at mange kunstnere ofte arbejder gratis for museer og udstillingssteder. Især kunstmuseet ARoS i Aarhus har siden fået kritik for, at de i et enkelt tilfælde har betalt kunstnere med lysestager fra museumsshoppen.
Den nye undersøgelse falder sammen med en debat, der har kørt den seneste tid, om at mange kunstnere ofte arbejder gratis for museer og udstillingssteder. Især kunstmuseet ARoS i Aarhus har siden fået kritik for, at de i et enkelt tilfælde har betalt kunstnere med lysestager fra museumsshoppen. Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

For første gang herhjemme er det blevet undersøgt, hvorvidt man som kunstner kan leve af at male. Og den udbredte opfattelse af kunstnertilværelsen som måske spændende og uforpligtende, men også meget fattig, har vist sig ikke at være helt ved siden af, for det er meget svært at leve af sin billedkunst. Det viser en ny undersøgelse, der blev offentliggjort i går, om det økonomiske marked for billedkunst og om danske billedkunstneres arbejds- og levevilkår.

Forskningsprojektet viser, at det er de færreste billedkunstnere, der kan leve udelukkende af deres kunst, og at langt de fleste har svært ved at få økonomien til at køre rundt. Det siger Trine Bille, der er professor på Copenhagen Business School (CBS) og projektansvarlig for undersøgelsen.

”Det viser sig, som vi havde forventet, at det kan være svært at leve af at være kunstner. Det er en stor andel, der ikke tjener ret meget, men stadig bruger en masse tid på deres kunst. Det er meget få, der kan leve godt af det,” siger hun.

Bag undersøgelsen står institut for ledelse, politik og filosofi på CBS og Danmarks Statistik, mens den er finansieret af Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for billedkunst, Bikubenfonden og Ny Carlsbergfondet.

Det er over halvandet år siden, man gik i gang med forskningsprojektet, der for første gang skulle undersøge danske billedkunstneres løn- og levevilkår og samtidig følge op på den sidste store undersøgelse af billedkunstens økonomiske marked fra 1998, som professor Trine Bille også stod bag.

Projektets afslutning falder sammen med en debat, der har kørt den seneste tid, siden netmediet Idoart foretog en spørgeskemaundersøgelse blandt danske kunstnere om deres arbejds- og lønforhold. Her viste det sig, at mange kunstnere ofte arbejder gratis for museer og udstillingssteder, og især kunstmuseet ARoS i Aarhus har siden fået kritik for, at de i et enkelt tilfælde har betalt kunstnere med lysestager fra museumsshoppen.

Set i det lys, er det måske heller ikke så overraskende, at billedkunstnernes samlede gennemsnitsløn, ifølge den nye rapport fra CBS, er på 242.000 kroner om året. Den lave indkomst havde Trine Bille også forudset, selvom den er endnu lavere, end hun havde troet.

”Vi vidste, at indkomstfordelingen er meget skæv. Alligevel overraskede det mig, at den var så skæv. Det er nemlig en meget lille gruppe kunstnere, der sidder på en stor andel af markedet. De fem procent, der tjener mest, tjener lidt under 50 procent af det samlede beløb,” siger hun og fortæller, hvorfor det er nødvendigt med mere viden om billedkunstnernes forhold:

”Det har været relevant at se nærmere på, fordi der er meget lidt viden på området. Man er nødt til at vide, hvordan det rent faktisk forholder sig, hvis man ønsker at ændre på støtteordninger eller lignende.”