Hvad er din seneste store læseoplevelse?
Jeg er ved at læse en meget spændende bog af den egyptisk-amerikanske journalist og kommentator Mona Eltahawy. Bogen hedder ”Headscarves and Hymen” og udkommer på dansk til efteråret. Den handler om, hvorfor Mellemøsten behøver en seksuel revolution. Jeg har fulgt Mona Eltahawy i mange år, og hun er meget klarsynet. Jeg skrev selv en bog i 2005 med fotografen Tina Harden (”Med slør og uden”, red.), som handlede lidt om det samme med udgangspunkt i syriske kvinder.
Hvilken bog har gjort størst indtryk på dig nogensinde?
Åh, jeg kunne nævne 117 forskellige! Doris Lessings ”Den gyldne bog” gjorde stort indtryk på mig som ung. Vikram Seths ”En passende ung mand” er en pragtfuld bog, som handler om den indiske selvstændighed og kampene mellem forskellige religioner og kaster. Jeg læser konstant, både fiktion og fagbøger. Af sidstnævnte læser jeg en del, fordi jeg hvert efterår med en lille gruppe boganmeldere tager på et rejsende roadshow og fortæller boghandlere om, hvad der kommer. Det har jeg gjort i over 25 år, og det, jeg taler om, er ikke-fiktion: biografier, historiske bøger, samtidshistorie, debatbøger. Så jeg læser en syndflod af bøger, og jeg sluger det meste.
Hvad vil du anbefale fra kulturudbuddet i Danmark lige nu?
Jeg vil naturligvis anbefale Copenhagen Opera Festival, som jeg sidder i bestyrelse for, og som har overgået sig selv i år. Det er et af min sommers højdepunkter. Jeg er ikke vokset op med klassisk musik, så det er noget, jeg selv har opdaget hen ad vejen. Inden jeg blev journalist, arbejdede jeg som purung i den tekniske afdeling i Danmarks Radio, og jeg trykkede på knapperne, da man optog operaen ”Tosca” i sort- hvid i midten af 1960'erne. Det vil sige, at jeg sad til alle optagelser og prøver og kunne til sidst hele operaen udenad. Det ville mange måske blive trætte af, men jeg har nok hørt ”Tosca” 100.000 gange siden, og det har aldrig været bedre end dengang. Til årets operafestival er der blevet skrevet en ny opera, kaldet ”Leaves”. Den bliver vist i en atomkælder under Kommunehospitalet og er meget betagende.
Er der en kulturoplevelse, der har været med til at forme dig som menneske?
Det tror jeg måske, min glæde for opera har været med til. Men jeg elsker også ballet. Engang oplevede jeg at blive ramt så dybt til en forestilling, at jeg ikke kunne gå ud i pausen. Tårerne strømmede ned ad kinderne. Det er dét, kunst kan som intet andet: ramme et punkt, man ikke anede, man havde. Sådan kan jeg også blive ramt af et maleri eller en sang, jeg hører i radioen. Det er en dyb orgiastisk oplevelse.
Hvilken koncert har du senest overværet?
Jeg blev 70 i juni, og til festen sang min gode veninde og solist på Det Kongelige Teater Gitta-Maria Sjöberg ”Tos-cas bøn”, fordi hun ved, det er en af dem, der tager mig om hjertet. Der sad også voksne mænd og græd.
Er der områder af kulturlivet, som efter din opfattelse fortjener mere opmærksomhed?
Opera! Hele idéen bag operafestivalen er jo at prøve at afskaffe forestillingen om, at opera er noget vanvittig fint, hvor man skal have fint tøj på og trække maven ind. Og hvor man bliver hængt, hvis man klapper mellem tingene. Men man kan altså ikke gøre noget forkert i opera. Hvis vi bare kunne gå tilbage til dengang, folk havde madpakke med og råbte og skreg og levede med. I opera er det ikke altid den dybe fornuft, man skal lede efter, men man kan tit se følelser for fuld udblæsning.
Er der aspekter af kulturlivet, der ikke siger dig noget?
Jeg bor 400 meter fra Louisiana i Humlebæk. Alle børn i byen arbejder der, mine egne har også gjort det og har fået et naturligt forhold til installationskunst. Det er noget, hvor jeg stadig skal tages i hånden, men jeg vil gerne. Jeg har altså stadig de øjeblikke, hvor man tænker: ”Nåh, skal det nu være kunst.” Jeg så Olafur Eliassons store udstilling med sten og sand og huller i væggene, og for mig var kunsten, at han slipper af sted med det, for det hele bliver jo bare smidt ud bagefter. Man kunne jo lige så godt gå ned på stranden lige udenfor og se det samme. Så tænker jeg, at kunstneren står bag et gardin og skriger af grin.