Kunst må gå over stregen

Københavns Kommune står bag udstilling med omdiskuteret værk, skabt af smeltede guldtænder fra myrdede holocaustofre

Kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V). --
Kulturborgmester i Københavns Kommune Pia Allerslev (V). --. Foto: .

Hvorfor er Københavns Kommune med til at udstille "Rolexgate" af Marco Evaristti?

Det er vigtigt, at vi får en debat i gang. Man må aldrig glemme, hvad der skete, og hvor forfærdeligt holocaust og folkedrab var. For mange er holocaust noget, man kun læser om i historiebøgerne, og der er generationer, for hvem begivenhederne står meget fjernt. Og vi ser jo, at forfærdelige ting bliver ved med at foregå i Rwanda og Eksjugoslavien. Overgreb, vi havde forsvoret skulle finde sted igen. Det er vigtigt, at folk, der normalt ikke forholder sig til det, vågner op og opdager, at der er en dag hvert år, der markerer uhyrlighederne.

Dansk Jødisk Museum tager afstand fra værket og betragter det som en videreførelse af den systematiske berøvelse af jøders ejendom under holocaust, altså plyndret kunst. Hvorfor gør I ikke også det?

3Jeg har forståelse for, at de ikke ønsker at eksponere værket. Men det handler om, at kunst gerne må oprøre og skabe debat. Debat er altafgørende, det skal provokere. Jeg måtte da selv synke en ekstra gang, da jeg så værket første gang. Man frastødes. På den anden side får det alle os, for hvem holocaust ikke er tæt på, til at føle os provokeret og forstå, at det handlede om mennesker af kød og blod. Elever i dag har svært ved at forholde sig til det. Der er brug for, at det bliver sat på spidsen. Kunst må gerne have en oprørende virkning.

Har du undersøgt, hvordan Marco Evaristti har fået fat i materialer til værket? Han har bragt en slags krigsbytte fra en person i Østrig til Danmark.

Evaristti er kendt for at gå til og over grænsen. Myndighederne ved, hvordan det er lavet. Den del synes jeg ikke er så væsentlig i forhold til budskabet. Fokus er, hvordan kunst skaber opmærksomhed generelt, og dette værk i særdeleshed på folkedrab og Auschwitz. Jeg tænker i højere grad på de ting, vi endnu ikke har lært, end på det forkastelige i at gøre noget ulovligt for at få et budskab frem i lyset.

I Berlin valgte et galleri at fjerne Evaristtis værk efter en del uro blandt publikum. Kan du forstå, at efterladte føler sig trådt på i kunstens eller provokationens navn?

Jeg har stor forståelse for, at nogen finder det provokerende. Mit fokus er bare, at vi ikke må glemme. Jeg ved, at de efterladte aldrig glemmer. Men i dag skal man altså længere ud over rampen for at kommunikere et budskab. Men det er da en balancegang.

krasnik@kristeligt-dagblad.dk