Der er næppe noget, der har betydet mere for den almindelige oplevelse og erindring af de bibelske fortællinger end de illustrationer og enkeltstående kunstværker, der gennem århundreder har fremstillet og fortolket netop disse fortællinger.
Det er derfor en oplagt god idé, når Det danske Bibelselskab nu udgiver Kunstbibelen, hvor man over 500 sider kan følge og glæde sig over mangfoldigheden i skiftende tiders fremstilling af de bibelske begivenheder.
LÆS OGSÅ: Gribende, absurd og meget smukt
Tekster og billeder er nogenlunde ligeligt fordelt mellem Det gamle og Det nye Testamente, med store og klare overskrifter til hvert afsnit, såsom Jakob velsigner sine sønner, David og Batseba, Jesus som barn og Gravlæggelsen. Princippet er som i barndommens bibelhistoriebøger, et udvalg af de mest markante historier fra Skabelsen til Johannes Åbenbaring. En glimrende måde at blive guidet igennem hele frelseshistorien på. Og der er derfor også her, præcis som i fordums bibelhistoriebøger, undertiden mange illustrationer til beretninger, som næsten ikke, eller slet ikke, er omtalt i Bibelen, som for eksempel mødet mellem Elisabeth og Maria, almindeligvis kaldet Besøgelsen. Og det er naturligvis helt i orden, fordi disse historier har haft en særlig folkelig appel og derfor også har fremkaldt mange illustrationer.
Desværre er Mariotto Albertinellis fremstilling fra 1503 af mødet mellem de to frugtsommelige kvinder her præsenteret med underteksten Hjemsøgelsen, hvilket unægtelig er noget ganske andet end det, de to kvinder angiveligt oplevede i deres lykkelige møde!
Man kan også undre sig over, at Johannes Åbenbaring under overskriften Livets ord fylder næsten 60 sider med en mængde illustrationer udelukkende fra Facundus, et spansk manuskript fra 1047, medens Jesus og de små børn kun har fået et enkelt, ganske atypisk billede af Fritz von Uhde fra 1884. I øvrigt er udvalget af bildende kunstnere ganske ujævnt, således er Chagall repræsenteret med over 20 værker.
Man kommer vældig godt rundt i den bibelske fortælling, og det er en glimrende idé at præsentere overkommelige tekstbidder for læseren på en overskuelig og imødekommende facon. Alligevel sidder man efter endt læsning og synet af de mange fremragende kunstværker tilbage med en hel del utilfredshed og mange spørgsmål.
Det er ganske åbenlyst, at man ved tilrettelæggelsen har gjort sig vældig umage med designet. Der er brugt mange farver som baggrund for de enkelte tekster og oftest i samklang med farverne i den aktuelle illustration. Det ser umiddelbart vældig godt for ikke at sige smart ud, men i det lange løb virker det trættende og forringer teksternes læsbarhed. Dertil kommer, at der mange steder er rigtig meget luft imellem tekst og billeder, i sig selv glimrende, men når det kommer til at betyde, at kunstværker, der originalt er store formater med mange detaljer såkaldte myldrebilleder bliver gengivet i alt for små formater, så små, at man i realiteten ikke kan få et rimeligt udbytte af at se på dem, ja, så er det selvsagt ikke en særlig hensigtsmæssig brug af billedfladen.
Bogen er forsynet med et udmærket register over kunstnerne og en lige så fyldestgørende værkfortegnelse. Men ellers er der for meget hug en hæl og klip en tå over denne udgivelse, som forlaget helt sikkert gerne så modtaget og brugt som en kunst, der kan ligge fremme på sofabordet til glæde og gavn for små som store. Dertil er udgivelsen imidlertid slet ikke generøs nok.
Og forklaringen får man bag i en, hvor det af teksten fremgår, at det er en udgivelse fra Det Japanske Bibelselskab, der ligger til grund. Til den originale udgaves cirka 200 illustrationer er så føjet i alt 10 danske kunstværker, glimrende udvalgt af Anne-Mette Grav-gaard, men de danske værker er næsten alle udført af nutidige kunstnere, og de står dermed i stærk kontrast til ens øvrige værker, der er udført af afdøde kunstnere.
Bogen giver smag efter mere. Men hvor meget bedre ville det ikke have været, om Bibelselskabet havde produceret originale udgivelser med klassiske danske kunstnere eller de mange spændende nulevende billedkunstnere eller bare én med begge dele.