Projektet har været i gang siden 2012, og det færdige resultat blev indviet for nylig. Men nu er der sat spørgsmålstegn ved, om et af Erik Hagens’ værker i Skovlunde Kirke får lov til at blive.
I sidste uge udtalte biskop over Helsingør Stift, Lise-Lotte Rebel, som kirken hører under, at hun ville kontakte menighedsrådet, da hun ikke mente, at maleriet kunne hænge i kirken. Erik Hagens fortalte nemlig i sidste uge i et interview i Kristeligt Dagblad, at en kvinde på det omtalte maleri var ”direkte inspireret” af Inger Støjberg (V). På billedet, der er en lille del af kirkens udgangsbillede, sparker kvinden til en sort mand.
At biskoppen er gået ind i sagen, er det helt rette, mener sognepræst i Tjele og Nørre Vinge Sogne i Viborg Stift Christian Langballe, der er tidligere folketingsmedlem for Dansk Folkeparti.
”Der er noget, der tyder på, at 1968-generationen gør kirkekunsten til en politisk markering, og det er trist, da vi ikke skal gå i kirke for at høre om politiske holdninger. Det er malplaceret, og det kan hænde, at man dermed udelukker nogen fra kirken. Man skal opfordre menighedsrådene til at tage ansvaret på sig for, at det kristne budskab ikke bliver udvandet i kirkekunsten og i stedet bliver politisk. Det er godt, at biskoppen her tager sit ansvar alvorligt, og biskopperne skal i højere grad se til, at det ikke kan finde sted. I kirken skal man tale til alle,” siger Christian Langballe.
Og det er også stiftet og dermed biskoppen, der har det sidste ord i forhold til den kunst, der er i kirkerne. Men undervejs i den langstrakte proces med udsmykningen af Skovlunde Kirke rådførte kirken sig med Akademiraadets Udvalg for Kirkekunst.
Udvalget har nemlig til opgave at rådgive om kunst i kirker, kapeller og på kirkegårde, og udvalget har i flere omgange rettet kritik mod forskellige menighedsråds valg af kirkekunst og kunstnere. Eksempelvis i 2015 da Peter Brandes havde skabt kunst til Hvidbjerg Kirke i Nordvestjylland. Udvalget har dog ingen reel magt i forhold til, om kunsten får lov til at komme ind kirken.
I 2014 tog Skovlunde Kirkes menighedsråd udvalget med på råd, og dengang forholdt udvalget sig positivt over valget af kunstner og selve kunsten, som nu debatteres. Billedkunstner Morten Skriver var et af to medlemmer i udvalget, der var ude og se kirken og rådgive om, hvordan kirken burde gå videre med opsætningen af Erik Hagens’ højtidsskabe. Udvalgets efterfølgende udsagn forholdt sig til placeringen af kunsten i rummet, eventuelle ændringer i lyssætningen i kirken, og at Erik Hagens burde lave en altertavle, da den daværende tavle ikke harmonerede med det kunstneriske udtryk i højtidsskabene. De forholdt sig ikke til selve motiverne, men det er heller ikke udvalgets opgave, mener Morten Skriver.
”Udvalget skal kvalitetssikre på det æstetiske plan, så den kunst, der kommer ind i kirkerne, har en kvalitet, relevans og passer ind i kirkens visuelle liturgi. I tilfældet med Erik Hagens’ kunst i Skovlunde Kirke har vi forholdt os til, hvordan værkerne fungerede i kirkens rum og i helheden. Og det var vi meget begejstrede for,” siger Morten Skriver og fortsætter:
”Erik Hagens skriver sig ind i en tradition, der stammer fra de gamle kalkmalerier. Han optegner en række etiske dilemmaer og anvender idéer og begreber fra evangeliet og gør dem nutidige. Det vækker eftertanke, og gør det nærværende. Jeg synes, at det er en storm i et glas vand, at der nu er en debat om at fjerne kunsten fra kirken. Det er ærgerligt, at en lille detalje skal definere så meget, selvom det er uklogt, at han udtaler sig om sin inspiration. For selvfølgelig henter alle kunstnere deres inspiration et sted fra. Det vil være helt forfærdeligt, hvis hans kommentar fører til, at man i højere grad vil forsøge at styre, hvad der kommer ind i kirkerne.”
Præst og kunsthistoriker Anne-Mette Gravgaard mener ikke, at der er noget galt med, at der hænger et maleri i kirken, som, Erik Hagens har udtalt, er inspireret af Inger Støjbergs indvandrer- og flygtningepolitik. Anne-Mette Gravgaard forklarer, at der er to hensyn, der skal tages, når der skal ny kirkekunst ind i kirken: Et i forhold til æstetikken og et i forhold til de teologiske aspekter.
”Akademiraadet kan rådgive i forhold til æstetik og dimensioner, men skal ikke gå ind i indholdet eller budskaber. Det er menighedsrådene og biskopperne, der skal bidrage med den teologiske ekspertise. Og det er stiftet og dermed biskoppen, der har det sidste ord,” siger hun og uddyber, at biskoppen skal komme med sin kritik undervejs i processen, men det er sent at komme med den nu, hvor værkerne er sat op:
”Hvis man gerne vil forhindre situationer som denne, bliver man nødt til at være opmærksomme på, hvad kunstneren egentlig går og foretager sig. Menighedsrådene skal være bedre til at spørge biskoppen til råds undervejs. Men er det godt, at kunstneren bliver meget bundet i sit udtryk? Det tror jeg ikke.”
Og der vil ikke komme noget godt ud af at forsøge at sikre sig mod situationer som den i Skovlunde Kirke. Det mener Hein Heinsen, der er teolog, billedhugger og også selv har skabt kunst til kirker. Han er også æresmedlem af Akademiraadet og har selv i en årrække været medlem af Udvalget for Kirkekunst.
”Der findes ikke kunst, der på forhånd er kristen. Det kan den gode kunst blive, når forkyndelsen af evangeliet griber fat i den. Det ved man aldrig på forhånd. Det kristne i kunsten opstår, når den gode samtidskunst kommer ud i kirken og møder kirkegængerne. Hvis man prøver på forhånd at bestemme, hvad kunsten skal betyde, ville kunsten blive gammeldags og pege på en virkelighed, der er forbi. Og det er ikke kristendom og måske dårlig kunst, hvis Erik Hagens er sikker på, at det ikke er ham selv, der sparker den sorte på billedet. Efter at have set billederne på min iPad, vil jeg ønske menighedsrådet til lykke med Erik Hagens’ gode billeder, til trods for hvad han selv mener,” siger han.