Mellemøsten er blevet umulig at komme uden om på kunstscenen

Med nye topmoderne museer og opkøb af nogle af verdens dyreste værker bliver der i øjeblikket satset på kunsten i Mellemøsten. Den nyfundne kunstinteresse bunder i investeringsmuligheder og et ønske om at være en del af en global verden. Men interessen går også den anden vej: Mellemøstlig kunst tiltrækker i stigende grad international opmærksomhed

Kunstmuseet Louvre Abu Dhabi, der åbnede i november sidste år, er det første Louvre-kunstmuseum med adresse uden for Frankrig. –
Kunstmuseet Louvre Abu Dhabi, der åbnede i november sidste år, er det første Louvre-kunstmuseum med adresse uden for Frankrig. – . Foto: Kamran Jebreili/AP/Ritzau Scanpix.

Det var en saudisk prins, der fik hammerslag, da Leonardo da Vincis maleri ”Salvator Mundi” i november sidste år blev solgt på auktion for over 2,8 milliarder danske kroner og dermed indtog titlen som det dyreste maleri, der nogensinde er blevet solgt. Prisen fik nogle til at spærre øjnene op, men det gjorde også køberen. For den saudiske prins, Bader Bin Abdullah bin Mohammed bin Farhan al-Saud, købte maleriet på vegne af Abu Dhabis kultur- og turismeministerium, og maleriet havde dermed kurs mod Mellemøsten, nærmere bestemt det nyåbnede Louvre-museum i De Forenede Arabiske Emiraters hovedstad.

Den del af historien er meget sigende for en tendens, der gør sig gældende på kunstområdet i øjeblikket – for kunsten blomstrer i Mellemøsten, særligt i oliestaterne, hvor nye museer åbner dørene, og hvorfra rige opkøbere er blevet markante spillere på det internationale kunstmarked. I november sidste år blev det første Louvre-kunstmuseum med adresse uden for Frankrig således åbnet i Abu Dhabi, ligesom et Guggenheim-museum er i gang med at blive opført samme sted.

Peter Seeberg, der er lektor ved center for mellemøststudier på Syddansk Universitet, er ikke i tvivl: ”Kunsten vinder frem i Mellemøsten.”

Det er der ifølge ham flere årsager til.

”Det er i høj grad noget, der er initieret af statslige aktører, og jeg vil mene, at det handler om, at man fra de pågældende regimers side vil tjene penge på turisme. Der er det klart, at museer på et niveau, som man ser det i Abu Dhabi med Louvre og Guggenheim, vil afstedkomme en voksende turisme. Men det er kun ét aspekt. Det handler også om en bestræbelse på at operere på et globalt marked og satse på flere områder. Man har traditionelt tjent penge på at sælge olie og naturgas, og det gør man fremdeles, men man vil også udvide og skabe nogle bycentre, som kan være center for alverdens andre former for handel, som hvis vi tænker tilbage på Beirut i Libanon før borgerkrigen, der startede i 1975, hvor Beirut blev set som et mellemøstligt center for valuta og handel. Det går fint i spænd med ambitionen om at skabe interessante og dynamiske byer, der også kan rumme turisme og museer,” siger Peter Seeberg, der tilføjer, at det også kan handle om en ambition om at blive en del af en global enhed efter i nogle årtier at have været mere isoleret.

Tendensen rækker ud over kunsten og ses også andre steder i det mellemøstlige kulturliv, mener han.

For eksempel holdes der senere på måneden en stor international bogmesse i Abu Dhabi, hvor en række sjældne og eftertragtede bøger præsenteres for et verdenspublikum.

Kasper Nielsen, der er vurderings- og salgsdirektør for Bruun Rasmussen Kunstauktioner, oplever også, at Mellemøsten i øjeblikket markerer sig på den internationale kunstscene.

”Vi holder selvfølgelig meget nøje øje med, hvad der sker på den internationale kunstscene, og her er det tydeligt, at forskellige mellemøstlige lande nu har meldt sig ind i kampen, når det drejer sig om at gå efter de største og dyreste trofæer inden for verdenskunsten,” siger han.

For årtier tilbage var handlen med verdenskunst ellers centreret omkring Europa og USA, men så meldte først Rusland sig ind i kampen, siden Kina, og inden for de seneste år også mellemøstlige lande som Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait og Qatar, siger Kasper Nielsen.

”Når arabiske lande køber dyr europæisk kunst, køber de sig ind i en kulturelite, der tidligere var vestlig, men nu er global. Ørkenstaten Qatar er virkelig kommet på banen som en del af kultureliten, både med sportsbegivenheder som VM, med store nye museer og som køber af nogle af verdens dyreste malerier. Qatar har de seneste år både købt malerier af Cézanne og Gauguin, som er blandt de dyreste malerier, der nogensinde er blevet solgt,” siger Kasper Nielsen.

Og hvad betyder det så for kunstverdenen, når en ny spiller, Mellemøsten, pludselig melder sig på banen?

”Jo flere verdensdele med penge bag sig, der byder ind, jo højere bliver prisen. Når der er flere, der kæmper om de her prestigiøse maleri-trofæer, og når de arabiske lande viser interesse for vestlig kultur, så er det, vi ser de her høje hammerslag,” siger Kasper Nielsen.

På det mere kommercielle plan betyder det, at flere af de største auktionshuse har fået øjnene op for Mellemøsten og har åbnet afdelinger i arabiske lande, fortæller Kasper Nielsen.

Det gælder blandt andet auktionshusene Christie’s og Sotheby’s. Sidstnævnte, der er et verdens førende auktionshuse inden for kunst, oplyste i efteråret til CNN, at man de seneste fem år har oplevet, at antallet af kunder fra Mellemøsten er steget med 76 procent.

Samtidig er også interessen for islamisk kunsthåndværk og moderne kunst fra Mellemøsten steget de senere år. På auktionshuset Christie’s’ hjemmeside lyder det:

”I maj 2006 holdt Christie’s den første auktion med moderne og nutidig kunst i Mellemøsten, der signalerede et skelsættende øjeblik på kunstmarkedet. Siden har vores salgsuger i Dubai tiltrukket nogle af de mest mest højtstående samlere og institutioner i regionen og endnu bredere, hvilket har skabt flere rekordsættende resultater for moderne og nutidig libanesisk, egyptisk, irakisk, syrisk, saudisk, iransk og tyrkisk kunst.”

Christie’s holdt desuden sin første salgsauktion med mellemøstlig kunst uden for regionen i november 2017 i London.

Selvom der er flere eksempler på, at der er både mange millioner og mange milliarder i spil, når mellemøstlige opkøbere får hammerslag hos de anerkendte auktionshuse, rækker den nyfundne kunstinteresse i Mellemøsten ud over ”rige golfarabere”, lyder det fra Peter Seeberg.

”Ud over det, der handler om investeringer, hører det med til historien, at arabere i Dubai (De Forenede Arabiske Emirater, red.), Saudi-Arabien og Kuwait også helt generelt er blevet mere interesserede i kunst. Den interesse hænger sammen med, at man i større grad er blevet globaliseret. Og overalt i Mellemøsten er der tendenser til, at kunst og kultur vinder frem, og det er midt i et Mellemøsten, der ellers i øvrigt er et meget trist foretagende med de mange problemer, der er i øjeblikket. Der er også en ungdom og en vestlig kultur, som holder sit indtog i form af teater, udstillinger, sportsaktiviteter og andre kulturelle aktiviteter i Amman (Jordan, red.), Kairo (Egypten, red.) samt i Marokko og Tunesien,” siger Peter Seeberg.

Charlotte Bagger Brandt er direktør for Råderum, der er et kontor for samfundskunst, og har arbejdet flere steder i Mellemøsten med fokus på kunst i det offentlige rum. Hun ser også kunsten blomstre i Mellemøsten i øjeblikket og opfatter de nye markante mellemøstlige kunstmuseer og kunstopkøbere som et resultat af den rolle, kunst har spillet under det arabiske forår.

”Med det arabiske forår kom der på den måde en opblomstring i kunstscenen i Mellemøsten, og en del mellemøstlige kunstnere brugte de sociale medier til at ytre sig og vise deres kunst. På den måde er kunsten blevet bredt ud og har fået en meget større kontekst, frem for hvis den bare havde været til stede lokalt,” siger hun.

For eksempel blev den politiske sudanesiske tegner Khalid Albaihs tegninger spredt via de sociale medier med lynets hast, fortæller Charlotte Bagger Brandt.

”De unge mellemøstlige kunstnere har brugt et meget mere globalt netværk, end vi har været vant til, så vi har haft mulighed for at se deres kunst i langt højere grad, og det er noget nyt. Men har pludselig kunnet sidde i Saudi-Arabien eller Tunesien eller Danmark og have hele verden som sit publikum. Og når kunsten blomstrer op, følger andre ting som markedet og nye museer med, ligesom samtidskunsten også får plads andre steder som gallerier, uafhængige små platforme eller på gadeniveau,” siger Charlotte Bagger Brandt.