Hvad sker der, når kong Christian IV træder ud af sin statelige position fra Abraham Wuchters maleri fra 1636 på Frederiksborg Slot og mødes med kvinden uden ansigt fra et Henri Matisse-papirklip fra 1950, der hænger på Statens Museum for Kunst, og billedkunstneren J.F. Willumsen fra dennes selvportræt fra 1933, der er en del af samlingen på Willumsens Museum i Frederikssund?
Det kan umiddelbart være svært at forestille sig, men for skuespilleren og instruktøren Pia Rosenbaum har det tankeeksperiment udmøntet sig i børneoperaen Billederne synger, der i den kommende tid vil turnere rundt på en række kunstmuseer i Jylland.
Det er en kunstarternes crossover, hvor maleriets storladenhed og sangens følelsesmættethed går hånd i hånd i en fortælling om kærlighed, hvor der både er noget for øjet, øret og følelserne, forklarer hun.
Pia Rosenbaum har altid godt kunnet lide at blande ingredienserne i sit kunstneriske arbejde, og med sin nye børneopera vil hun gerne give børn en appetitvækker til både billedkunst og opera.
Begge dele er for mig meget sanseligt. Kunstarterne gør hver for sig noget ved mig, som det kan være svært at forklare, fordi det sker i hjertet og i maven. Jeg vil gerne være med til at give børn den følelsesmæssige oplevelse af, hvad billedkunst er, hvad opera er, og hvad de to kunstarter kan tilsammen, siger Pia Rosenbaum.
LÆS OGSÅ: Kunstneren, der venter på Gud
De tre billeder er valgt, fordi de hver især repræsenterer gode karakterer og samtidig kommer fra forskellige historiske perioder.
I forestillingen bliver personerne i billedrammerne gjort levende, og de synger og agerer sammen med virkelige personer: en museumsdirektør, der er økonomisk presset, og en assistent, der går og drømmer om selv at kreere et maleri. De hvirvles tilsammen ind i en begivenhedsrig handling, der til sidst ender med, at et fjerde maleri bliver skabt.
Det hele foregår i et farverigt univers og i et enkelt tilgængeligt operasprog, der henvender sig til skolebørn mellem 8 og 12 år. Musikken er klassisk og skabt med en skønsom blanding af den musik, der hører billedernes historiske epoker til.Ifølge Pia Rosenbaum giver det en særlig intensitet, at børneoperaen opføres på museer, hvor portrætterede personer kigger frem fra alle væggene, og hvor skolebørnene før og efter forestillingen kan gå rundt og opleve, hvad et kunstmuseum er for en størrelse.
Idéen er at give dem et forhold til billedkunsten samtidig med, at de oplever en opera. For mange mennesker kan det virke som to elitære kunstarter, der er uopnåelige at forstå, men for børn bliver det meget sanseligt, og sådan en forestilling kan forhåbentlig være med til at give dem store oplevelser også som voksne. Det, der virker uopnåeligt at forstå, er som regel det, man ikke bliver budt indenfor til. Vi vil netop gerne byde børnene indenfor, så de i fremtiden kan møde den form for kultur med ikke-frygt, siger Pia Rosenbaum.
Humoren er en tro følgesvend i alt, hvad hun laver, og sådan er det også i Billederne synger.
Vi skal både kunne grine og blive berørt følelsesmæssigt, og så er det vigtigt, at vi møder børnene i øjenhøjde, for taler vi ned eller op til dem, mister de hurtigt interessen, mener hun og tilføjer, at man samtidig skal respektere, at børn ikke skal tvinges til at sidde stille i mange timer. Derfor varer operaen kun 50 minutter.