Kunsthandleren, der troede på impressionisterne

Galleriejeren Paul Durand-Ruel troede på de nye impressionistiske malere. Udstilling i London fortæller hans historie i guldindrammede malerier

Her er familieportrætter udført af Renoir, dørpaneler med blomster og frugt malet af Monet, og på kaminhylden Rodins marmorskulptur af en ung moder.
Her er familieportrætter udført af Renoir, dørpaneler med blomster og frugt malet af Monet, og på kaminhylden Rodins marmorskulptur af en ung moder.

Velkommen i den fine stue!

Det første rum i en ny, storslået udstilling i National Gallery i London er et forsøg på at genskabe dagligstuen hos den franske galleriejer og kunstsamler Paul Durand-Ruel (1831-1922), også kendt som ”manden, der opfandt impressionismen”.

Her er familieportrætter udført af Renoir, dørpaneler med blomster og frugt malet af Monet, og på kaminhylden Rodins marmorskulptur af en ung moder. Autenticiteten understreges af, at man kan se selvsamme værker afbilledet på et grynet sort/hvid-fotografi, som viser, hvordan ”grand salon”, den fine stue, så ud for over 100 år siden.

Udstillingens værker er af kunstnere, de fleste vil nikke genkendende til i dag. Men sådan så virkeligheden ikke ud i sidste halvdel af forrige århundrede, hvor den etablerede franske kunstscene kun havde foragt til overs for impressionistisk kunst.

Undtagelsen var Paul Durand-Ruel. Han var født ind i en familie af kunsthandlere og gik selv modstræbende ind i familievirksomheden.

Det modstræbende blev dog til begejstring, da han fandt et nyt udtryk hos de unge franske malere, der senere er blevet kendt som impressionisterne. Det var vel at mærke kunstnere, som de etablerede kunstnere så ned på, og hvis værker blev afvist ved de store censurerede udstillinger som ”Salon” i Paris.

Durand-Ruels tro på impressionisterne var så stor, at han slet og ret købte deres værker. Men han havde svært ved at sælge dem, hvorfor han flere gange måtte se sig selv stå på randen af fallit.

Historien om Paul Durand-Ruel begyndte i 1855, hvor den blot 24-årige kunsthandler fik sin kunstneriske åbenbaring i mødet med værker af Eugene Delacroix og besluttede sig for et engagere sig i familiens kunsthandel.

Vendepunktet fandt sted i 1870: Frankrig havde erklæret krig mod Preussen, hvorfor Paul Durand-Ruel besluttede at sende en stor del af lageret til London, hvor han også åbnede et galleri i Mayfair.

Men mere vigtigt var det, at han ved et tilfælde mødte Claude Monet og Camille Pissarro.

Kurator på National Gallery Anne Robbins fortæller, at mødet fandt sted gennem landskabsmaleren Charles-Francois Daubigny, som var stødt på de to unge franskmænd, der stod med deres staffelier ved floden Themsen i London.

”De malede direkte fra naturen med en moderne tilgang til motiverne. Durand-Ruel begyndte omgående at købe og udstille deres billeder,” beretter hun.

Tilbage i Paris i 1872 stødte kunsthandleren på to værker af Edouard Manet. Den fremsynede galleriejer købte de to billeder på stedet og besøgte senere kunstnerens atelier og købte rub og stub. I alt 23 lærreder for en samlet pris på 35.000 franc, hvilket var 40 gange mere, end en gennemsnitlig arbejder kunne tjene på et år.

”Han troede på en strategi med at opkøbe alle værker af en kunstner, for på den måde at kunne styre priserne,” supplerer kurator Christopher Riopelle.

Det var en risikabel strategi. Alligevel hængte galleristen gerne de nyskabende impressionisters værker op i galleriets vindue og overtalte desuden en modstræbende Monet til en soloudstilling.

”Soloudstillinger er nærmest normen i dag. Men dengang var det typisk gruppeudstillinger. Men han så vigtigheden af, at kunderne kunne se en kunstners udvikling, og at vedkommende stadig udviklede sig,” siger Christopher Riopelle.

Impressionismens gennembrud kom i 1886, hvor Durand-Ruel udstillede næsten 300 billeder i New York.

”På det tidspunkt havde han ikke selv råd til at sende værkerne med skib til USA og var afhængig af en amerikansk kunstfond, men det var en både kunstnerisk og kommerciel succes.”

Til at hjælpe sig ind på det amerikanske marked havde Durand-Ruel Mary Cassatts, som kom fra en af en af landets rigeste familier. Det tog dog længere tid, før franskmændene for alvor tog impressionisterne til sig. Det var først i 1901, at et fransk museum investerede i et værk. Det var i Lyon, hvorfra Renoirs ”Kvinde der spiller guitar” er udlånt og nu kan ses på National Gallery.