Kunsthistorien er langt ældre end hidtil antaget

Mennesket skabte de første æstetiske udtryk for cirka 100.000 år siden, viser arkæologisk fund

Christopher Henshilwood er leder af Centre for Early Human Behaviour (Center for tidlig menneskelig adfærd) ved Universitetet i Bergen, som er et af 10 norske forskningsprojekter, der har fået status af Center for fremragende forskning. Han har i over 25 år undersøgt Blombos-grotten, der ligger cirka 300 kilometer øst for storbyen Cape Town på den sydlige spids af Afrika.
Christopher Henshilwood er leder af Centre for Early Human Behaviour (Center for tidlig menneskelig adfærd) ved Universitetet i Bergen, som er et af 10 norske forskningsprojekter, der har fået status af Center for fremragende forskning. Han har i over 25 år undersøgt Blombos-grotten, der ligger cirka 300 kilometer øst for storbyen Cape Town på den sydlige spids af Afrika. Foto: AP/ritzau

I en grotte i Sydafrika har et hold forskere under ledelse af arkæologiprofessor Christopher Henshilwood siden 1991 studeret menneskets historie og gjort sig flere spektakulære fund. I mange år har man troet, at de ældste kunstneriske udtryk var omkring 50.000 år gamle, men fundet af dekorerede okkersten fra cirka 100.000 år siden ændrer fundamentalt på opfattelsen af, hvornår mennesket begyndte at udtrykke sig gennem symboler.

”Det viser, at mennesker allerede dengang havde et forhold til æstetik ud over de redskaber og våben, de skabte med praktisk brug for øje. Vi ved også, at mennesket tidligt lavede dekorationer og smykker, der ikke havde andet formål end at være pynt,” siger den sydafrikanske professor til den norske avis Vårt Land.

Christopher Henshilwood er leder af Centre for Early Human Behaviour (Center for tidlig menneskelig adfærd) ved Universitetet i Bergen, som er et af 10 norske forskningsprojekter, der har fået status af Center for fremragende forskning. Han har i over 25 år undersøgt Blombos-grotten, der ligger cirka 300 kilometer øst for storbyen Cape Town på den sydlige spids af Afrika.

Her har han og forskergruppen flere gange vendt op og ned på forståelsen af menneskets udvikling og tidligere blandt andet fundet cirka 75.000 år gamle perler, der gjorde smykkehistorien 35.000 år ældre. Fund, der viser det moderne menneske homo sapiens’ evne til at skabe og tænke.

Christopher Henshilwood forklarer, at holdets opdagelser ud over menneskets evne til at udtrykke sig også kan ændre på opfattelsen af, hvordan hjernen har udviklet sig.

”Der er lang vej frem til det sofistikerede væsen, vi er blevet i dag. Vi søger en dybere forståelse af, hvornår og hvordan mennesket har taget de afgørende skridt (…) Vores forfædre har håndteret dramatiske ændringer i klimaet, forandringer i havniveauet på hundredvis af meter og store temperaturudsving. Det har ført til, at folk flyttede mellem kontinenterne og har tvunget dem til at løse en række udfordringer. Udviklet nye våben og værktøj for at skaffe sig mad og løse praktiske problemer,” siger han til Vårt Land.

Samlet skal projektet være med til at stykke et billede af menneskets udvikling sammen og kaste lys over, hvordan mennesket kommunikerede, og hvordan de sociale strukturer var.

”Vores mål er at finde ud af, hvad der skete med homo sapiens for bedre at kunne forstå, hvorfor vi mennesker er blevet, som vi er i dag,” siger han til den norske avis.