Rane Willerslev, direktør på Nationalmueet i København:
”Umiddelbart ligner det en katastrofe. Mere end en fjerdedel af vores årlige budget på 440 millioner kroner knytter sig til entréindtægter og publikumsaktiviteter som butikker og lokaleleje. I 2016 begyndte det at koste penge at komme ind på Nationalmuseet, hvilket tvang os til at være mere udadvendte og bedre til at trække den brede befolkning ind på museet. Det er gået super godt. Det er lykkedes os at trække nye brugergrupper ind, og vi havde en stigning på 100.000 publikummer i 2019 i forhold til året før. Men så kom corona. Jeg er dybt bekymret over, hvordan vi skal klare os igennem. Vi er statsejede, og staten kommer jo nok ikke med hjælpepakker til sig selv.
Men nu er det værste chok ved at lægge sig, og der begynder at tegne sig nye muligheder for vores mange udstillingssteder rundt omkring i Danmark. Fra Lyngby-Taarbæk Kommune har vi fået en opfordring om at åbne Frilandsmuseet til skolebørn. Det tænker vi at udbrede til andre af vores udstillingssteder, både som udgangpunkt for underholdning og undervisning. Det giver mening i det dannelsesprojekt, som museet er, og hvis børnene har haft en god museumsoplevelse, så kommer de, ligesom de voksne, igen.
En anden ting er, at coronakrisen skubber til den digitale udvikling, som er i gang på Nationalmuseet. Udstillinger er et tung, dyrt og langsommeligt medie, så vi er i gang med at udvikle et mediehus, der samler viden om vores samlinger på over to millioner genstande. Fysisk viser vi jo kun en lille flig af de genstande, vi besidder, men jeg ser museet som public service, og derfor bør der være adgang til det hele. I denne tid, hvor mennesker ikke kan komme på Nationalmuseet på grund af smittefare, har det sat det behov på spidsen.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, men det har den danske museumsverden ikke udnyttet godt nok. Det er ikke et medie, vi er gået ind i med lige så stor kraft, som vi gør med de fysiske udstillinger. Som landets hovedmuseum er det naturligt, at vi har en koordinerende rolle, og vi stiller os gerne i spidsen for et fælles mediehus. Vi er naturligvis i gang, og flere forskere har eksempelvis lagt små videofortællinger om epidemier på nettet, men vi kan gøre meget mere i at tænke museet ind i digitale platforme.”
Gitte Ørskou, direktør på Moderna Museet i Stockholm, tidligere Kunsten i Aalborg:
”Lige nu har coronakrisen den voldsomme konsekvens, at vi mister cirka to millioner kroner om måneden i tabt indtægt. Som statsligt museum forventer vi for nuværende ikke at kunne få del i nogen hjælpepakker.
I Sverige er reglerne anderledes end i Danmark, så vi var ikke tvunget til at lukke, men valgte det selv. Det skete den 19. marts, og i kølvandet på det lukkede også alle andre centrale museer i Stockholm. Vi traf valget, fordi det føltes forkert at opfordre mennesker til at mødes på et museum i en tid, hvor den svenske sundhedsstyrelse opfordrede folk til at arbejde hjemmefra og udsendte et direktiv om, at maksimalt 500 mennesker måtte samles. Samtidig kunne vi registrere, at vores besøgstal raslede ned. Vi gik fra flere tusinde gæster om dagen til 150, og jeg oplevede på den måde, at publikum var enormt selvregulerende.
Vi har ikke truffet en beslutning om, hvornår vi genåbner, men jeg håber på, at vi vil kunne åbne til sommer, eventuelt med et begrænset antal publikummer. Jeg er meget spændt på, hvordan sommeren bliver. Normalt har vi på den årstid et meget højt besøgstal, og 90 procent af vores gæster er turister. Turismen vil helt sikkert falde drastisk, og samtidig er nationaløkonomien hårdt ramt. Det kan få betydning for os, der modtager 168 millioner kroner om året fra staten.
Til gengæld for alt det negative tror jeg på, at noget nyt vil spire frem i forhold til museernes rolle i samfundet. Moderna Museet er et stimulerende mødested for mange mennesker, men når vi genåbner, kommer vi ikke til at reklamere med et foto, hvor en masse mennesker er samlede. I stedet vil vi fokusere på det enkelte menneskes møde med de fantastiske værker, vi råder over. Det at kunne sætte sig ind på en bænk og måske være alene med kunsten i en time.
Vi har de senere år oplevet en markant stigende interesse for museer med masser af mennesker og store internationale udstillinger, men i stedet for den hurtige event-kultur skal vi måske til at bruge kunsten mere ”Palle-alene-i-verden”-agtigt. Som et rum til refleksion og håndtering af de følelser, vi allesammen har. Mange har gjort sig den erfaring, at de faktisk godt kan finde ud af at være derhjemme. Erfaringen af ro og nærvær, tror jeg, vi tager med os ud i verden og ind i kunsten.”
Erlend Hyersten, direktør på ARoS i Aarhus:
”Vi er et museum med en meget høj egenindtjening. 75 procent af årsomsætningen skaffer vi selv, og den største del kommer fra publikum i form af billetter, café og butik, så det siger sig selv, at vi er meget hårdt ramt lige nu, hvor museet er tvangslukket.
Vi benytter os ad regeringens lønkompensationsordning, og fra den fik vi den første måned dækket 1,8 millioner af de fire millioner, vi udbetalte i løn. Vi får også dækket nogle af vores driftsudgifter, men langt fra det hele.
Lige nu aner jeg ikke, hvor galt det kommer til at gå. Når vi åbner igen, vil museet være som en soldat, der vender hjem fra krigen med sår. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal gå på krykker. Det handler også om de fonde, der støtter os. For hvor mange penge vil de have i de kommende år, hvis den økonomiske nedgang bliver langvarig? De udenlandske turister, som erfaringsmæssigt bruger flere penge end de danske, kommer måske også til at mangle.
Jeg har svært ved at forstå, at vi ikke må holde åbent, når dagligvarebutikker og byggemarkeder må. På ARoS råder vi over 21.000 kvadratmeter med masser af loftshøjde, og vi kan sprede gæsterne ud over 11 timer om dagen. Vi er forberedte og kan agere hurtigt på en genåbning. Det er meget vigtigt, at mennesker meget snart får mulighed for igen at opsøge meningsfulde ting i fællesskab.
Lige nu ser mange af os, på grund af covid-19, på hvert eneste menneske som smittebærer og dermed en potentiel fjende. Det er mentalt usundt. Vi beskriver ARoS som et mentalt fitnesscenter, for museet er det perfekte sted til socialt samvær, hvor man får nye perspektiver og rum til at udvide horisonten. Krisen får ikke os til at tænke museum på nye måder, for vi er allerede der, hvor vi skal være: et moderne forsamlingshus med fokus på kritisk tænkning og fællesskabsforståelse.
Til gengæld tror jeg, at mange flere på baggrund af krisen vil forstå, hvad det er, vi de sidste seks år har skabt på ARoS: et empatisk fællesskab til forståelse af samtiden. I den forbindelse kan jeg pege på udstillingen ”Mythologies – The Beginning and End of Civilizations” som skulle være åbnet den 4. april. Den handler om de store religioner, ideologier, kriser, brydningstider og om fortællingens magt. Den er nærmest perfekt at opsøge på baggrund af coronakrisen.”
Karen Grøn, direktør på Trapholt i Kolding:
”Vi har hele vejen igennem coronakrisen forsøgt at tænke offensivt. Vi ser det som et mål at træde i karakter som et museum, der skaber værdi gennem kunst og design.
Det er i den grad lykkedes, og et synligt resultat er, at vi lige nu er i gang med at installere værket ”Lighthope”. Værket består indtil videre af over 800 hæklede genstande, der er hæklet rundt om en toiletrulle og har form som en elpære. Tekstilkunstner Hanne G. og designer Rasmus Bækkel Fex har skabt det kunstneriske koncept, men det er flere end 650 borgere over hele Danmark, Grønland og Færøerne, der skaber værket med deres hæklenåle. Og flere tusinde, der følger processen på vores Facebook-side. Ferniseringen, og dermed færdiggørelsen af værket, finder sted den dag, Trapholt åbner igen. Lysinstallationen symboliserer lys i en udfordrende tid og håb for den fremtid, der følger, og med den opfordrer vi til reflektion over det positive, der trods alt kan komme ud af en krise som denne.
Det handler blandt andet om nye typer fællesskaber, men for mig handler det også om, at museer ikke kun er forretninger og underholdning. Vi er også dannelsesorganisationer for den danske befolkning, og her under krisen træder den menneskelige bundlinje helt tydeligt frem. Vi tjener ikke en krone, men viser alligevel vores potentiale med kunstneriske aktiviteter, der inddrager borgerne.
Det er klart, at vi kommer ud med et kæmpestort underskud, men lige nu viser vi vores værd som værdiskabende kulturinstitution og danser på den økonomiske grav for stadigvæk at gøre os fortjent til publikums interesse. Lige nu har vi kontakt med lige så mange mennesker, som vi plejer – de betaler ikke entré, men viser til gengæld vigtigheden af det, vi gør.
Det er et interessant momentum, der giver anledning til at reflektere over, hvorfor vi har museer i Danmark? Er det for at tiltrække turisterne? Måske er vores forretningsmodel med til at nedtone det borgerinddragende?
Jeg vil gerne understrege, at jeg beundrer de museer, der har udviklet forretningsmodeller til økonomisk indtjening og har internationale turister som den største del af deres besøgende. Der er dygtige kolleger i branchen, men jeg vil gerne sætte spørgmålstegn ved den førte kulturpolitik om, at museer skal være forretninger. Måske giver coronakrisen anledning til, at vi finder på noget nyt?”