Hvad får en kunstner til at kaste sig over noget så mormoragtigt som korsstingsbroderi? Af forfald?
Det virker som en smal niche, men ikke desto mindre er det den, kunstneren Thomas Wolsing har valgt i rejseudstillingsprojektet ”Fra kant til kant”, der viser broderier af tomme huse, udbrændte biler og sammenstyrtede bygninger og lige nu kan ses på Stiftsmuseet i Maribo.
Inspirationen til ”Fra kant til kant” kom samtidig med, at Thomas Wolsing og hans hustru flyttede fra København til Thisted i Nordvestjylland, fordi hustruen havde fået job som gymnasielærer. Kunstprojektet går således ind i sit 10. år ved årsskiftet. I 2011 så en række af landets kulturhistoriske museer potentiale i værkerne, som de mente fortalte noget vigtigt om landet, og så blev broderierne sendt på rejse.
”Jeg er inspireret af mødet med de tomme og faldefærdige huse, som er en sten i skoen på naboerne, kommunen og Danmark i det hele taget”, fortæller Thomas Wolsing.
Samtidig havde han forelsket sig i korsstingsbroderiet, som man kender det fra genbrugsbutikkernes puder og klokkestrenge til væggen.
”Det viser på en eller anden måde også en verden af i går, noget stagneret og kitschet. Jeg fik den idé at prøve at spejle de to ting i hinanden.”
Det er ikke forfaldet i sig selv, Thomas Wolsing er fascineret af, forklarer han.
”Forfald er jo smukt, det synes vi alle sammen. Vi kender det fra vanitas-motiverne. Meningen er nok snarere at for-søge at skabe samfundsdebat ved at se på forfaldet med andre øjne. Der er et clash i mødet med korssting, som gør, at man ikke ved, om man skal grine eller græde over det. Og det kan jeg godt lide”, siger han.
Til at brodere værkerne har han en kvinde fra Thisted ved navn Hanne Vesterbæk Petersen. Hun kan hånd- værket, mens Thomas Wolsing står for motiver og koncept:
”Jeg gik ned i den lokale broderiforretning og spurgte, om de mon kendte én, som var træt af de traditionelle motiver men glad for formen. Jeg lagde mit nummer og to måneder efter ringede Hanne. I dag har vi et meget frugbart venskab”, siger Thomas Wolsing
Da vandreudstillingen åbnede i Thisted i 2011, talte forfatteren Knud Sørensen fra Mors, og undskyldte, at han i 1970’erne opfandt ordet ”Udkantsdanmark”. I dag bruges ordet i flæng om alt andet end København, Aarhus og Odense.
Thomas Wolsing mener, han i ”udkanten” har fået en masse motiver forærende og flere af hans københavnske kunstnerkolleger ser misundeligt til det spring Wolsing og hans kone har taget.
”Da vi flyttede, var det sådan: Okay, så gør vi det! Vi flytter simpelthen herop. Det er langt fra netværket i København, men jeg har fået et andet netværk, måske mere et fællesskab, her”, siger han.
Hvis man først bevæger sig ud i landet, så holder man op med at vande fordomme. Det gælder også, hvis man rejser fra ”kant til kant”, som Thomas Wolsing for nylig gjorde, da han skulle researche til udstillingen i Maribo.
”Da jeg selv kom til Maribo og Lolland-Falster og havde været der en uges tid, fandt jeg jo ud af, at alt det spændende lå lige under overfladen. Man kan undre sig over, at der ikke er flere, der flytter derned.”8