Prøv avisen

Kunstnere sætter fortiden til debat

Journalisten Klaus Rothstein interviewer i aften instruktøren bag succesfilmen "Hvidsten Gruppen", Anne-Grethe Bjarup-Riis. Foto: Hammer PR.

I aften kan interesserede høre om konfliktfyldte erindringer i litteratur og film i Aarhus som del af universitetets Match Point-konference

Fortiden er ikke død. Den er ikke engang fortid, skrev den amerikanske forfatter William Faulkner. Og han havde ret. For fortiden omskrives konstant, mens vi diskuterer erindringen af den.

Fra i dag sætter Aarhus Universitet fokus på netop erindringen af fortiden med en stor konference med særligt fokus på erindringen af krig og konflikter.

LÆS OGSÅ: Breve, der forpligter nutiden

De kommende dage vil en række af verdens førende forskere på området gæste universitetet og tale på den engelsksprogede konference. Men allerede i aften indbyder universitetet sammen med folkeuniversitetet til en dansk debataften om litteraturens, filmens og historieskrivningens betydning for vores erindring af fortiden.

Her kan de fremmødte møde professor Anette Warring, der fortæller om erindring og historieskrivning, mens journalisten Klaus Rothstein vil interviewe instruktøren bag succesfilmen Hvidsten Gruppen, Anne-Grethe Bjarup-Riis, og forfatterne Lars Husum og Birgithe Kosovic, der begge har skrevet romaner om krig.

Vi fokuserer på erindringer af konflikter, krige og de store overgange i historien. De er specielt vigtige. For selvom sådanne erindringer ofte styrker fællesskaber, kan de også splitte dem. Forstået på den måde, at der kan være stor uenighed om erindringen af en konfliktfyldt fortid, siger historikeren Michael Böss, der er arrangør af konferencen på Aarhus Universitet og debataftenen, der foregår i Stakladen.

Han mener, at interessen for erindringen af fortiden er voksende, ligesom man kan se et boom i interessen for slægtsforskning i øjeblikket.

Jeg tror, at det kan ses som en reaktion på den historieløshed, der præger samfundet i dag. Mennesker ønsker at se deres liv i en større sammenhæng og ser tilbage for at forstå sig selv. Blandt humanistiske forskere af forskellige faglig baggrund har der udviklet sig en stor interesse for erindringsstudier gennem de seneste årtier. Denne konference favner dem alle: historikere, litterater, kulturforskere og psykologer.

Erindringsforskning er ikke det samme som at lave historievidenskab. Mens historikere forsøger at forstå fortiden ud fra de spor, den har afsat, arbejder erindringsforskere mere med betydningen af fortiden, forklarer Michael Böss og tilføjer, at et af konferencens store spørgsmål er, om en fælles erindring overhovedet er mulig i en globaliseret tid, hvor samfundet i stigende grad bliver multikulturelt, og det derfor er sværere at tale om samfundet som et erindringsfællesskab, sådan som man kunne tidligere.

Fælles minderitualer har for eksempel tidligere fungeret som symbolske begivenheder, der kunne forstærke en fælles erindring og derigennem styrke en national identitet. Men spørgsmålet er, om den slags giver mening i et stærkt globaliseret samfund, siger Michael Böss, der dog selv mener, at kunst stadig spiller en vigtig rolle i forhold til den fælles erindring:

Filmen om Hvidstengruppen har for eksempel udfyldt et hul i den fælles erindring, fordi den viser en overset del af Anden Verdenskrig, men film og romaner er jo også fortolkninger af fortiden. Og man kan da godt bekymre sig ved tanken om, at unge menneskers eneste viden om Struensee skal komme fra En kongelig affære, der skævvrider historien lidt. Omvendt kan man sige, at det er bedre, at der trods alt bliver sat fokus på fortiden gennem kunsten, så historien ikke forsvinder helt ud af den folkelige erindring.

Arrangementet i Stakladen er gratis, og alle er velkomne fra 18.30 til 21.30