Karen Blixen undersolgte mildt sagt sin hjemegn i slutningen af erindringsværket ”Den afrikanske farm”, hvor hun efter hjemkomsten fra Afrika beskriver det flade, triste danske landskab ved Rungstedlund, som jo ellers har havudsigt over Øresund på en af landets dyreste adresser. Men der er ingen tvivl om, at Rungstedlund i dag er med til at sælge Hørsholm Kommune, som et – også kulturelt – rigt sted. Og i dag fungerer baronessens hjem som Karen Blixen-museum med omkring 30.000 besøgende om året.
Mindre kan dog også gøre det. Komponisten Carl Nielsens barndomshjem i Nørre Lyndelse, cirka 15 kilometer syd for Odense, har under 1500 besøgende om året, men for lokalområdet har kunstnerhjemmet stor betydning. Her bærer den lokale skole og idrætshal Carl Nielsens navn, og officielle skilte viser vej til det beskedne hus, der rummer et lille museum.
”Det giver mening at bruge kunstnerhjems-museerne som en del af et levedygtigt, lokalt miljø. Om det virker eller ej, ved jeg ikke, men museer er på ingen måder strategisk uskyldige og skal heller ikke være det,” siger Lise Skytte Jakobsen, der er lektor på center for museologi på Aarhus Universitet.
Når det er interessant for mange at opsøge afdøde kunstneres hjem, så er det udtryk for, at vi dyrker en helt bestemt kunstneropfattelse, mener hun.
”Vi opfatter kunstnere som mennesker, der besidder nogle helt unikke, nærmest overmenneskelige kvaliteter. Det gør vi i særlig høj grad, når det drejer sig om afdøde kunstnere, der har fyldt billeder eller musik ind i verden, som til stadighed berører os. Derfor fascinerer det os at komme fysisk tæt på de steder, kunstnerne har opholdt sig. Vi vil gerne så tæt som muligt på skaberen. At være fysisk til stede giver en anden autenticitet omkring kunstneren, som man ikke kan få ved at læse en biografi,” siger hun.
Rejsen til et kunstnerhjem kan nærmest have pilgrimskarakter, mener Lise Skytte Jakobsen, og det er derfor oplagt for danske byer at bruge deres lokale afdøde kunstnere som vartegn, som man gør i Nørre Lyndelse.
Seniorforsker Carl Henrik Marcussen fra Center for Regional- og Turismeforskning i Nexø er enig:
”Kunstnerhjem betyder en hel del for den måde, man opfatter et område på. For det kan både styrke et områdes selvforståelse og turisternes syn på det, hvis der har boet en stor kunstner i byen,” siger Carl Henrik Marcussen, der også mener, at kunstnerhjemmene således kan have stor symbolværdi, selvom de enkelte kunstnerhjem kan tiltrække et begrænset publikum:
”Nogle få af kunstnerhjemmene er med på hitlisterne over de mest besøgte steder i lokalområderne. Men typisk har de under 5000 besøgende om året. Jeg har heller ikke nogen dokumentation for, at der skulle være nogen kæmpe vækst i besøgsantallet. Men jeg tror, at kunstnerhjem har haft en stabil betydning i årtier.”
Sådan oplever Hanne Christensen, der for 20 år siden var med til at stifte Carl Nielsens vennekreds, det også.
”Der er ikke mange i byen, der ikke kender historien om Carl Nielsen, og især for den ældre generation i lokalområdet betyder det lille barndomshjem meget. Når der er runde fødselsdage eller lignende, sker det tit, at folk tager deres gæster med hen på museet,” siger Hanne Christensen og tilføjer:
”Hvis nogen fandt på, at museet skulle nedlægges, er jeg sikker på, at der ville komme voldsomme protester fra lokalbefolkningen.”