Prøv avisen
Interview

Kunstnerpar står bag kæmpe kirkeudsmykning i USA: Opstandelseskunst fra Odense til LA

Maja Lisa Engelhardts enorme guldrelief fylder 5 gange 10 meter og tematiserer opstandelsen. – Foto: Jes Larsen

Ægteparret Peter Brandes og Maja Lisa Engelhardt har hver for sig udsmykket talrige kirker. Nu har et containerskib ladet med deres fælles kirkekunst kurs mod USA med den hidtil største danske kirkeudsmykning i udlandet

Der er danske kunstnere og håndværkere med overalt, når den amerikanske universitetskirke Calvary Chapel på Biola University i Los Angeles til september genopstår som kirke. Og genopstandelsen får også en central plads i kirken, hvor Maja Lisa Engelhardt har skabt en gigantisk altervæg på 5 gange 10 meter – med den genopstandne Jesus i midten i 24 karat guld – mens hendes kunstnermand, Peter Brandes, lader hele bibelhistorien lyse ned gennem kirken fra 32 farverige glasruder.

Sammen med sine assistenter har han endda opfundet en helt ny teknik, så man også kan se rudemotiverne i mørket – i en sort-hvid version – via LED-lys gennem små nanotråde i ruderne.

”Kirken bliver som et smykkeskrin. Udefra kan man kun se rudemotiver i sort-hvid, men indenfor åbner alle farverne sig,” forklarer Peter Brandes.

Sådan får de amerikanske studerende den nyeste kirkekunst fra Danmark, ligesom de kommer til at sidde på danske designstole og kirkebænke i dansk eg, mens gulvtæpperne er specialdesignet fra den danske virksomhed Egetæpper.

I mange år blev det gamle kirkerum ellers inddraget til auditorium på grund af pladsmangel, men siden er der blevet råd til at bygge nye auditorier, så kirken – anlagt først i 1970’erne – kunne ”gensakraliseres”, som Peter Brandes siger.

Det amerikanske universitets ledelse havde i forvejen et godt øje til Brandes’ værker, som tidligere var blevet udstillet i Los Angeles. Sådan blev en kontakt til den danske kirkekunstner og hans kunstnerhustru hurtigt etableret. Og selv ser Peter Brandes den store opgave som en sejr for dansk kirkekunst:

”Der er ved at komme en fornemmelse for, at den mest spændende kirkekunst i Norden og måske hele Europa i øjeblikket kommer fra Danmark. Hein Heinsen, Erik A. Frandsen, Maja og jeg er alle en del af den danske kirkekunstsrenæssance, og det er vi da stolte af,” siger Peter Brandes, som aldrig før har arbejdet så tæt sammen med sin hustru, Maja Lisa Engelhardt, som nu:

”Vi har hver for sig udsmykket mange kirker og fulgt hinandens arbejde fra sidelinjen, men her er det første gang, at vi lader vores værker spejle hinanden i samme kirke. Det bliver en slags fælles hovedværk, og jeg tror faktisk også, at det bliver den største danske kirkeudsmykningsopgave i udlandet nogensinde.”

Normalt arbejder de to kunstnere alene i hvert sit atelier, men her har de også stået sammen i et kæmpestort værksted på Fyn, hvor værkerne er blevet gjort klar til Biola Universitys kirke.

”Jeg koncentrerede mig om opstandelsen, mens Peter nærmest har malet hele bibelhistorien. Men jeg kæmpede med mit eget motiv. Jeg skulle hejses op og ned af en lift for at arbejde med relieffet, der hele tiden skulle holdes i gang, og der er ikke en millimeter, hvor der ikke sker noget, så jeg vendte ryggen til Peter for at koncentrere mig,” siger Maja Lisa Engelhardt, som dog også har skabt et forgyldt bronzekors, som man kommer til at gå ind i kirken under, inden man træder lige ind i opstandelsen – i 24 karat guld.

”I midten har jeg forgyldt mit opstandelsesrelief, hvor Jesus er opstået. Han gennembryder det hele for at komme med sit gyldne lys omkring sig og på sig, så han er det mest lysende punkt i hele relieffet,” forklarer Maja Lisa Engelhardt og tilføjer:

”Sådan vil man se den opstandne, når man kommer ind i kirken, selvom der vil være mørkt. For sådan arbejder guld; så snart der er det mindste lille lys, der falder hen på det, vil det være som en lille guldflamme, som peger hen på det evige lys. Og det, synes jeg, er smukt at tænke på ved opstandelsen. Den er der hele tiden. Også nu.”

Skabelsens store øjeblik er til gengæld forbi. Nu er det hele pakket ned i en 40-fodscontainer, som skal sejles over Atlanterhavet. Men for få uger siden fangede filmskaberen Ann Laura kunstnerparret Peter Brandes og Maja Lisa Engelhardt i deres store atelier i Odense, mens de stadig var i gang med at skabe deres store værker. Og selv på dokumentarfilm kan man bogstaveligt talt mærke storheden i projektet:

Maja Lisa Engelhardt ligner på afstand en lille pige, mens hun står og banker ind på sit enorme ”lærred” af ler, som en gang skal blive til en altervæg. Det klasker, mens leret giver sig. Og det ligner en fri leg, mens hun firer sig op og ned og til siden via liften. 5 gange 10 meter er selvsagt en stor overflade at forme. Men ser man efter, er hendes ansigt koncentreret som en kirurgs, og hver en lille bule i det store lerlandskab er udtryk for et bevidst valg, mens mesteren arbejder. Det er nu, det døde materiale bliver levende. Det er som en stor krop, en svedende skabning, der langsomt vågner i det våde ler, mens Maja Lisa Engelhardt masserer hver eneste fold på plads – med sine hjemmelavede redskaber, som hun ofte har fundet stykker til i naturen. Og til sidst bliver det ikke kun et fysisk overvældende stort værk, men et billede på det største, der findes – selve opstandelsen. Og her i værkstedet begynder en ny genopstandelsesproces. For efter modelleringen støbes silikoneforme, hvori relieffet genskabes, sættes sammen på ny og forgyldes.

I samme store hal i Odense står Peter Brandes og former med rutineret hånd malerier på glas, som han får skåret ud i en knitrende skabelsesproces, som med tiden bliver til de 32 vinduesmosaikker med motiver fra Bibelens dybe brønd af store historier. Han maler blandt andre Kain og Abel, den harpespillende hyrdedreng David, den blødende Kristus på korset og den opstandne frelser, som ingen genkender, før han bryder brødet. Og glasset brækkes af, mens han sætter det hele på plads med sine assistenter. Sådan maler Peter Brandes alle de historier, der først giver rigtig mening, når de spejles i opstandelsens lys. Og sådan er det også tænkt, når Peter Brandes’ og Maja Lisa Engelhardts værker for første gang nogensinde mødes i en stor sammentænkt udsmykningsopgave, forklarer Peter Brandes.

”Mine farverige glasruder bliver gennemlyst og spejlet ind i Majas altervæg. Og en af de spændende ting ved Majas gyldne relief, som fortæller om opstandelsen, er, at guld i modsætning til et spejl kun spejler lyset, uden at man ser noget motiv i spejlet. Hvis man kigger ind i et spejl, kan man se alt andet bagved, men guld modtager og genspejler kun lyset. Sådan har guld lyset iboende i sig – ligesom opstandelsen har det,” siger Peter Brandes, som også ser Maja Lisa Engelhardts gådefulde guldaltervæg som et billede på det spejl, som Paulus skriver om, når han fortæller, at vi endnu ikke forstår evigheden helt, men ”endnu ser vi i et spejl, i en gåde”.

Det genkender Maja Lisa Engelhardt godt:

”Jeg synes, at vores ting spiller godt sammen. Der er ikke nogen fortælling i min altervæg – ud over opstandelsen. Det er måske den enkelthed, som kan samle det hele. For i hver af Peters ruder er der en fortælling, men det hele peger frem mod opstandelsen,” siger Maja Lisa Engelhardt, som for nylig blev opmuntret, da en lille delegation fra USA var med rundt at se på dansk kirkekunst, og fire af de kvindelige studerende måtte græde, da de så relieffet i Odense. Men nu er alt guldet pakket væk og sendt til Los Angeles.

Peter Brandes har skabt 32 glasruder med motiver fra hele Bibelen til Calvary Chapel. Med en ny opfindelse kan ruderne også ses – i sort-hvide motiver – i mørke gennem små ­oplyste nanotråde. Foto: Jes Larsen