Kvalitet overalt på Silkeborg Bad

Der er glædelige gensyn og nye bekendtskaber på udstillingen ”Fynsk forår”

På udstillingen er der kunstnere, man hilser på som gamle venner, og andre, der åbenbart altid har levet godt og skjult på Fyn. Her er det et maleri af en af de kendte fynske malere, Johannes Larsen (1867-1961).
På udstillingen er der kunstnere, man hilser på som gamle venner, og andre, der åbenbart altid har levet godt og skjult på Fyn. Her er det et maleri af en af de kendte fynske malere, Johannes Larsen (1867-1961).

Den Fynske Forårsudstilling fejrer i år sit 90-årsjubilæum med en udstilling af fynsk kunst, en perlerække, der nu vises i store, lyse rum på Silkeborg Bad. Man er lige glad og lykkelig ved begyndelsen og enden af denne herlige udstilling.

Der slås an med de lysfyldte blik over havet hos Johannes Larsen og Fritz Syberg. Det er ikke den tunge muld, det drejer sig om, men transparens. Der er kunstnere, man hilser på som gamle venner, og andre, der åbenbart altid har levet godt og skjult på Fyn. Maleriet fylder i den ældre del, hvor også den fynske maler og kunsthistoriker Herman Madsen træder frem. Christian Pedersen-Bellinge overrasker ved i 1978 at male får, som var han en Michael Kvium. Den poetiske Kay Christensen er der med fine værker.

Den poetiske Kay Christensen (1899-1981) er repræsenteret med fine værker på udstillingen. –
Den poetiske Kay Christensen (1899-1981) er repræsenteret med fine værker på udstillingen. – Foto: Kunstcentret Silkeborg Bad

Grafikken repræsenteres med et lille, men eksklusivt udvalg af Sven Havsteen-Mikkelsens illustrationer, et stærkt udvalg af Rasmus Nellemanns knivskarpe industrimotiver, af Thormod Kidde med fortællingerne og Gerda Andrea med klassisk dansk mestergrafik, skarpe landskaber og himle i forrygende sikker teknik. Palle Froms fotos lægger en dimension til.

I den nyere del, der optager de større rum, møder vi hele den yngre konge- og dronningerække fra Fyn. Lars Valdemar og Lars Abrahamsen med deres fordybelse i henholdsvis sten og træ. En række kvindelige kunstnere sætter en sikker tone, ikke mindst Hanne Skyum, der skaber sine store træsnit. Det ligner trykstokke, men nej. Træstokkene er trærelieffer og dermed unika; de er i sig selv værket, der både antager organiske former og leger med ornamenter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hendes værker får selskab af Annette Holdensen, der fabulerer over floraen og ordene, og som nærmest går de gamle i bedene med hurtigt nedfældede sorte silhuetter af fugle i små blade. Birgitte Thorlacius kan ånde på papiret, så det opfanger de fineste berøringer af frø, der blæser i vinden, af planternes liv, fordærv og reproduktion. En fornærmelse at kalde det klassisk måske, men for mig stående i en dansk grafisk tradition, der er insisterende ved at være lavmælt – og samtidig insisterende ved brug af de store formater. Betagende.

Lea Mi Engholm er blandt de mest fascinerende i rækken. Atter nedtonet. Hun arbejder i stentøj, lertøj og porcelæn med former, der minder om organismer, der udvikler sig, revner afslører deres indre. Som levende skulpturklumper hænger de på væggene. Man går helt i stå her, for hvad sker der? Det ligner plastik eller andet kunstmateriale, men er lige det modsatte.

Det legende, underfundige får Jens Bohr lov til at stå for. Han deler de sidste rum med Michael Isling. Der er 25 år imellem dem, men de klæder hinanden. Isling arbejder i monotypi med store strøg og skaber tunge, nærmest eksotiske landskaber, mens Jens Bohr overlegent udfordrer den fynske tradition med sine fuglebilleder – og ikke mindst slipper fantasien fri med en natfærge i en botanisk havedam og en ”Rødhovedet and” i en dam i Villa d’Este. Atter rører vi ved traditioner, der kendes fra de bedste grafikere i forrige århundrede, et blink i øjet og en hilsen til det håndelag, der for 100 år siden prægede Valdemar Andersen og de store plakatkunstnere.

Det er en idel glæde at gå ad denne vej gennem fynboernes elegante, stramme og poetiske kunst. Kun få er nævnt, men kvaliteten er overalt til stede i fuldt mål. Værkerne hænger godt, og belysningen er glimrende. To bøger følger udstillingen. I den ene fortæller blandt andre Jens Bohr og Anne Christiansen om forårsudstillingens historie, den anden er udstillingens årbog med tekster til de udstillende kunstnere og deres værker.

Mens det mørkner ude i naturen, kan man trygt gå ind i varmen og nyde lyset, friskheden og klarheden på Badet i Silkeborg. En varm anbefaling.