Prøv avisen

Kvinden der reddede Anne Franks dagbog død

Miep Gies, som hjalp med at skjule den jødiske Anne Frank og hendes familie for nazisterne i Amsterdam i 1940'erne er død. Hun blev 100 år. Foto: Anne Frank House Denmark

Kvinden, der gemte Anne Franks dagbog, efter at den jødiske pige blev taget af nazisterne, og sørgede for, at bogen blev reddet for eftertiden, er død

Miep Gies, kvinden, der skjulte den unge hollandske Anne Frank fra nazisterne og beskyttede hendes dagbog, som blev en af verdens mest læste bøger, er død. Hun blev 100 år.

Anne Frank-museet oplyser, at Gies, den sidste overlevende af Annes hjælpere, døde 11. januar i den Hoorn i det vestlige Holland.

Det var Gies, der gemte Annes dagbog og gav den til hendes far, Otto Frank, da han vendte hjem fra Auschwitz-koncentrationslejren ved Anden Verdenskrigs afslutning.

- Anne Frank udtrykte et stort ønske om at leve videre efter sin død. Miep Gies så det som sin pligt at hjælpe med til, at dette skete, hedder det i en erklæring fra Anne Frank-museet.

I sin dagbog skriver Anne Frank om livet som teenager i sit skjul i Amsterdam fra 1942 og to år frem. I 1944 fandt nazisterne Anne og hendes familie og sendte den til de nazistiske koncentrationslejre.

Anne Franks dagbog, der første gang blev offentliggjort i 1947, er blevet en af de mest berømte skildringer af jøder, som skjulte sig fra nazisterne under Anden Verdenskrig. Bogen er oversat til 70 sprog.

Miep Gies fyldte 100 år i februar og søgte dengang at nedtone sin egen rolle i forbindelse med den berømte dagbog.

- Jeg er ikke nogen helt. Det var ikke noget, jeg planlagde på forhånd. Jeg gjorde bare, hvad jeg kunne for at hjælpe, sagde hun.

Miep Gies, kvinden, der skjulte den unge hollandske Anne Frank fra nazisterne og beskyttede hendes dagbog, som blev en af verdens mest læste bøger, er død. Hun blev 100 år. --An unidentified visitor of the Anne Frank Museum signs a book of condolences for Foto: Michael Kooren