Bag enhver stor mand står en kvinde, siger man(d). Ofte er det kvinderne, der er de stærke. Og selvom Bibelens kvinder længe har stået i skyggen af mænd, er det ikke mindst kvinder, der har formet (bibel)historien på godt og ondt, mener den norske forfatter, Alf Kjetil Walgermo, der er manden bag ”Bibelens kvinder”, der udkommer på norsk senere på måneden med undertitlen ”Historiene som forma verda” (Historierne som formede verden). Og den historie kan sagtens skrives af en mand, mener han.
”Kvindekamp bør ikke kun udføres af kvinder, og Bibelens kvinder er så spændende et emne, at jeg som mand ønsker at løfte det frem. Ved at koncentrere sig om kvinderne får man fortalt bibelhistorien på en helt ny måde,” siger Alf Kjetil Walgermo, der tidligere har udgivet en populær bibelguide i Norge. Men som barn tænkte han ikke engang over, at hans mor, Ester, havde et bibelsk navn efter den persiske dronning, som reddede sit eget jødiske folk ved at invitere kongen på en strategisk middag, ligesom den bibelske dronning gav navn til Esters Bog i Det Gamle Testamente.
Men det er mænd, der har lagt navn og pen til de fleste andre bøger i bøgernes bog. Og det er måske forklaringen på, at de også har givet mændene helterollerne, mener Alf Kjetil Walgermo. Og da han selv gik i søndagsskole, var det kun med til at give ham et kønsstereotypt billede at Bibelens kvinder, når drengene og pigerne dengang skulle skiftes til at rejse sig op, mens de sang:
” Jeg vil ligne Daniel,/og jeg vil ligne Rut. /For Rut hun var så god og sand/ og Daniel var en modig mand !”.
I dag griner den bibelstærke norske forfatter højt i telefonen af den gamle søndagsskolesang:
”Den gode, søde Ruth, der som en svigermors drøm tager sig kærligt af sin svigermor Noomi, har nok været et forbillede for mange kristne kvinder. Men da jeg gik i søndagsskole glemte man nok lige, at Bibelen også fortæller om modige og endda voldelige kvinder som Jael, der stak en hærfører ihjel med en teltpløk gennem tindingen. Eller den kvindelige dommer og hærfører Debora, der med stor brutalitet førte israelitterne til store sejre. Der findes i det hele taget alle slags kvinder i Bibelen. Nogle stifter fred, og andre forlanger for eksempel Johannes Døbers hoved på et fad. Men tit er det faktisk kvinderne, der driver fortællingen frem,” siger han og tilføjer:
”Det er jo også Eva, der er først ved Kundskabens Træ, ligesom det er kvinder, der er først ved Jesu grav påskemorgen og på den måde bliver de første vidner til Jesu opstandelse. Det er det store i Det Nye Testamente. Dengang tillagde man ikke kvinders vidneudsagn ret meget rent retsligt, så hvis man ville have folk til at tro på opstandelsen, var det egentlig en dårlig i dag at bruge kvinder som vidner. Men det er altså Maria Magdalena, der nævnes som den første ved graven i evangelierne. Og det var til gengæld først i 500-tallet, at man begyndte at forbinde hende med den prostituerede kvinde, der vasker Jesu fødder med sit hår. For der står ikke noget i Det Nye Testamente om, at hun skulle være prostitueret, som ellers er en udbredt opfattelse i populærkultur fra ’Jesus Christ Superstar’ til Scorseses ’Den sidste fristelse’. Gennem tiden har der også været spekuleret i, om hun mon var Jesu kæreste. I det gnostiske evangelium Filips Evangelium står der både, at hun var den discipel, Jesus elskede mest, og også at han kyssede hende på munden. Og det har givet næring til spekulationer, som Dan Brown jo dyrkerede i ’Da Vinci Mysteriet’. Men der ikke meget bibelsk belæg for det,” siger Alf Kjetil Walgermo.
En anden bibelsk kvindeskikkelse, som har lidt af eftertidens fortolkninger, er Marta, mener han:
”Mange forbinder Marta fra fortællingen om Marta og Maria, hvor Marta irettesættes af Jesus, fordi hun går og slider i det i køkkenet i stedet for at vælge ’den gode del’ som Maria, der sidder og lytter til Jesus. Men Marta var en af Jesu nærmeste venner. Og da Jesus opvækker Lazarus fra de døde, er det faktisk Marta, der er den centrale person, som siger til Jesus, at hun ved, at han er Guds søn – præcis som Peter gør det. Og det er jo den bekendelse, der får Jesus til at sige til Peter, at han er den klippe, hvorpå Jesus vil bygge sin kirke. Så med lidt kontrafaktisk historieskrivning kunne Marta være blevet den første pave. Og så ville historien jo have set helt anderledes ud.”
Når såkaldte sorte præster tidligere ikke har villet give kvindelige præster hånden, bygger det også på fejlfortolkninger af Bibelen, mener Alf Kjetil Walgermo og peger på, at kvinden Priska for eksempel er kirkeplanter i Det Nye Testamente.
”Det konservative kvindesyn bygger som regel på fejlfortolkninger. Når Paulus for eksempel skriver, at kvinder skal tie i forsamlinger, hentyder det sandsynligvis til en konkret situation, hvor nogle kvinder var for snakkesalige i kirken. Og den fejlfortolkning går helt tilbage til Adam og Eva. For på samme måde kan man fortolke Guds straf til Eva, der skulle underordne sig sin mand som en konkret situation, som ikke nødvendigvis gælder for alle kvinder. Der findes jo mange forskellige bibelfortolkninger. For eksempel findes der også en alternativ fortolkning, der er udbredt blandt lesbiske, af fortællingen om Ruth og Noomi, så historien mere kommer til at handle om et kærlighedsforhold mellem to kvinder. Jeg går ikke lige dybt ind i alle fortolkninger, men med bogen ønsker jeg at synliggøre fortællingerne om kvinder i bibelteksten og i billedkunst, litteratur, film og musik. For Bibelen er fuld af modige, kloge og kreative kvinder, som jeg synes har fået alt for lidt opmærksomhed.”
