Når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) på tirsdag åbner en stor udstilling på Statens Museum for Kunst med maleren L.A. Ring (1854-1933), er det ikke bare, fordi direktør Allis Helleland synes, det kunne være sjovt med et kendt navn på talerlisten. Statsministeriet ejer 31 Ring-malerier, heraf flere hovedværker, og syv af dem er udlånt til udstillingen "L.A. Ring. På kanten af verden".
Før det brede publikum lukkes ind fredag den 1. september, har billederne fra Statsministeriet måttet gennemgå en større overfladerensning for at få fjernet sporene efter mange gode cigarer gennem årene. En undtagelse er "I høst", det næsten to meter høje og omkring halvanden meter brede oliemaleri fra 1885. Det var i forvejen deponeret hos Statens Museum for Kunst, så flere end ministre, departementchefer og statsbesøgende gæster kan få glæde af det.
Statsministeriets L.A. Ring-samling stammer fra en privat forretningsmand, O.P. Christensen, der i midten af 1950'erne, som 80-årig, forærede sin private malerisamling til ministeriet. Han mente, at Laurits Andersen Rings virkelighedsnære og socialt engagerede danmarksbilleder ville kunne inspirere enhver statsminister i dennes "høje gerning". I et gavebrev meddelte han, at malerierne skulle overdrages ministeriet ved hans død. Det skete få år efter.
O.P. Christensen var velhavende og nær ven af daværende statsminister H.C. Hansen. Men han glemte ikke sin ydmyge baggrund på Holstebroegnen. Ud at tjene som vogterdreng fra seksårs-alderen, indtil han som 13-årig kom i lære som smed. Siden flyttede han til København, videreuddannede sig og fik eget produktionsfirma.
I L.A. Rings liv og værk genkendte han træk fra sit eget liv. Ring blev født i en fattig husmandsfamilie i den sydsjællandske landsby Ring. Efter konfirmationen kom han i lære som håndværksmaler i Præstø, og i 20-års-alderen blev han optaget på Kunstakademiet i København. Han var voldsomt indigneret over landbefolkningens usle levevilkår, og mange af hans billeder betragtes som politiske indlæg i tidens debat. Den religiøse tro måtte tidligt vige for politisk kamplyst. Det fortælles, at kunstneren i sine unge år i København gik rundt med en skarpladt pistol, utålmodigt ventende på revolutionen. Kulturelt knyttede han sig til kredsen omkring Georg Brandes og det moderne gennembrud og læste med begejstring samtidsforfattere som Henrik Pontoppidan.
De fleste motiver i L.A. Rings billeder er hentet fra sjællandske landsbyer og landskaber. I hans levetid skiftede Danmark rent fysisk karakter fra bonde- og landbrugsland til industri- og bykultur. Mentalt bevægede det sig fra den gamle verdens religiøse livstolkning til en verden uden Gud, hvor det enkelte menneske er overladt til sin egen styrke og skrøbelighed.
– I mange år mente man, at Ring bare malede nostalgiske bondelivsbilleder. I dag fortæller Ring-forskningen og fortolkningerne af værkerne os noget ganske andet, siger forskningschef på Statens Museum for Kunst Peter Nørgaard Larsen.
– Rings billeder er præget af længsel og rastløshed. De er personlige vidnesbyrd fra en opbrudstid. I årtierne omkring 1900 voksede Danmark ud af bondesamfundets og senguldalderens velordnede verdensbillede for at blive en del af det moderne, industrielle Europa. Man kan sige, at udviklingen stadig er i gang. Nu gælder det Danmarks omstilling til en globaliseret verden. Jeg synes, Rings skildring af menneskets reaktioner på ændringer i eksistentielle vilkår har eviggyldig værdi, tilføjer forskningschefen.
Han siger videre, at i L.A. Rings malerier er verden aldrig, hvad den giver sig ud for. Midt i tilsyneladende simple og overskuelige, ja, undertiden idylliske, motiver, dukker tvivl, angst og uro frem. Det kan vise sig i forvredne grene, dystert vand, forvredne skyer, opkørte hjulspor, ensomme skikkelser, uoverskuelige rækværker og telefontråde, bidende kulde, markveje der snævres ind, tog der passerer, underlige vinkler og så videre. Personerne og landskaberne forholder sig som regel tøvende, afventende, som på tærskelen til noget nyt. Selv et yndigt forårsbillede med kunstnerens gravide hustru, Sigrid, i forgrunden, rummer foruroligende påmindelser om døden.
– Ateisten L.A. Rings svar på de nye tider uden håb om Gud eller liv efter døden var at insistere på dét, vi har foran os lige nu. I sine sene værker går han så detaljeret, næsten mikroskoperende, til værks, at virkeligheden bliver lettere surrealistisk, siger Peter Nørgaard Larsen.
L.A. Ring blev gift med Sigrid i 1886, og parret fik tre børn. Trods den nyvundne ro og glæde i tilværelsen som ægtemand og familiefar var Ring i perioder tungsindig og kredsede kunstnerisk videre om rastløshed og sjæle-uro. I 1914 flyttede familien ind i en villa på Sankt Jørgensbjerg i Roskilde med udsigt over fjorden. Selvom Sigrid var 20 år yngre end han, døde hun først – som 49-årig. Ring malede og udstillede til kort før sin død i 1933.
Med udstillingen "L.A. Ring. På kanten af verden" lukker Statens Museum for Kunst så småt op igen for den gamle afdeling efter halvandet års brandsikringsarbejde. De omkring 80 værker på udstillingen, som vises frem til den 7. januar 2007 på Statens Museum for Kunst, stammer fra museets egen Ring-samling, der er lidt større end Statsministeriets og fra udlån fra danske og nordiske kunstmuseer samt privatpersoner. Udstillingen fortsætter til Randers Kunstmuseum, hvor den vises den 26. januar til den 29. april 2007. I forbindelse med udstillingen er udgivet en rigt illustreret bog, som fortæller om den nyeste Ring-forskning og præsenterer temaer og problemstillinger i Rings kunst.
