”La Traviata” med udsigt til Eiffeltårnet

Verdis mesterlige opera blev en gedigen succes ved repremieren i København

”La Traviata” betyder den, der er kommet på afveje, den vildfarne. Hendes borgerlige navn er Violetta Valéry, stillingsbetegnelse: kurtisane, det vil sige skøge i topkategori. Titelfiguren står virkelig i centrum gennem alle tre akter, og den svenske sopran Gisela Stille dominerede scenebilledet fra start til slut. – Foto: Miklos Szabo/Det Kongelige Teater.
”La Traviata” betyder den, der er kommet på afveje, den vildfarne. Hendes borgerlige navn er Violetta Valéry, stillingsbetegnelse: kurtisane, det vil sige skøge i topkategori. Titelfiguren står virkelig i centrum gennem alle tre akter, og den svenske sopran Gisela Stille dominerede scenebilledet fra start til slut. – Foto: Miklos Szabo/Det Kongelige Teater.

Tørre tal kan undertiden være svimlende. Da Verdis ”La Traviata” lørdag aften havde repremiere på Operaen i København, var det opførelse nummer 321 (!) på Det Kongelige Teater. Det fortæller mere end mange ord om det magnetiske publikumstække, denne tårevædede klassiker har udøvet på generationer af operagængere.

Når tæppet går, skuer vi ind i en parisersalon, hvor der virkelig er højt til loftet, akkurat som i opførelsen fra februar 2012, som repremieren baserer sig på. I baggrunden rejser mere end fire meter høje vinduespartier sig og lader os skue ud over et natteillumineret Paris med Eiffeltårnet knejsende i baggrunden. At operaens handling udspiller sig i midten af 1800-tallet – den havde urpremiere i marts 1853 på Teatro La Fenice i Venedig, mere end 30 år inden Eiffeltårnet stod færdigt – skal man ikke tage for tungt. I regisammenhæng er det spektakulære ofte et afgørende element, og David Radoks iscenesættelse for otte år siden, nu opdateret ved Natascha Metherell, fungerede atter fint, dog med anden akts dramatiske scene ved spillebordene i Flora Bervoix’ salon som en forvirrende undtagelse. Her havde man valgt at droppe skarpheden i scenebilledet til fordel for et røgslør. Dette var dog ikke var tættere, end at man kunne konstatere, at sigøjnerpigernes indslag ikke havde noget autentisk sigøjnerskær over sig, men snarere lignede, hvad det var: en snes kvindelige danske korsangere, klædt ud til en festlig aften anno 2020.

”La Traviata” betyder den, der er kommet på afveje, den vildfarne. Hendes borgerlige navn er Violetta Valéry, stillingsbetegnelse: kurtisane, det vil sige skøge i topkategori.

Historien baserer sig på Alexandre Dumas den Yngres roman ”Kameliadamen” fra 1848, og titelfiguren står virkelig i centrum gennem alle tre akter.

Verdi har strøet al sin melodiske sødme og genialitet ud over hende – og såmænd også over de øvrige centrale roller. Men der var ikke det mindste vildfarent over den svenske sopran Gisela Stilles fornemme præstation lørdag aften, hverken i scenisk eller vokal henseende. Hun dominerede scenebilledet lige fra drikkevisen i første akt til dødslejet midt på scenen i tredje akt.

I rollen som hendes tilbeder Alfredo Germont gjorde Francesco Castoro det glimrende, og som hans far havde barytonen David Kempster stærk stemmefylde og pondus i sit spil – iført en stor grå frakke, som han beholdt på gennem alle sekvenser, indtil han i slutningen af den omtalte scene ved spillebordene faderligt beskyttende lagde den over den sønderknuste Violetta, som netop var blevet udsat for Alfredos desperate jalousi.

Den ældre Germont er for øvrigt den eneste af hovedrollerne, hvis parti ikke er dubleret, så publikum vil ved de kommende forestillinger komme til at høre alternerende sangere, således den italienske sopran Francesca Dotto i titelrollen, ligesom man vil kunne opleve en anden dirigent end britiske Richard Barnes i spidsen for Det Kongelige Kapel.

Men uanset hvilken forestilling man rammer, vil det være den samme fryd at opleve Det Kongelige Kapel og Det Kongelige Opera i en af operalitteraturens mest skattede klassikere, skabt af Verdi i sin produktive periode i begyndelsen af 1850’erne, den tid, han senere skulle kalde ”mine år på galejerne”. Kort sagt: Man kan trygt tage turen over til Operaen på Holmen.