”Frost” var et nybrud – ”Frost 2” er mere af det samme, bare mindre godt

Pakket ind i nostalgiske musicalfraseringer og billedskønne farvedybder er ”Frost 2” selvfølgelig en betagende præstation. Men at Elsa skal finde sine kræfters udspring, at Anna og de andre skal med, og at det hele ser virkelig flot ud undervejs, gør ingen magisk oplevelse

Alle de kendte og elskede karakterer er tilbage i ”Frost 2”.
Alle de kendte og elskede karakterer er tilbage i ”Frost 2”. Foto: Disney

Hvor taknemmelig skal man være for småting? Hvor stolt skal man være over tilsyneladende stolte kvindebilleder i børnefilm? Spørgsmålene melder sig – på ret påtrængende vis – efter halvanden time i hujende og hastende selskab med Anna, Elsa, Kristoffer, Svend, Olaf – arketyperne fra en af Disneys største pengesucceser, ”Frost”.

Tegnefilmen om prinsesserne i Arendal har formet en generation af piger i kølvandet efter sig. ”Elsa” gjalder det ud af børneværelserne, hvor blond bølget hår, kropsnære isblå kjoler, højhælede læderstøvler og en hud så hvid som sne er et ideal, børnene kan købe – eller tigge – sig til.

For Frost-merchandise – udklædning, dukker, madkasser, plastre, undertøj, cykelhjelme, sengetøj og mere og mere og mere lir og gøgl og grej – har fået verden til at dreje rundt de seneste seks år. Nu må det være ved at dykke, det astronomiske salg, for lidt fortegnet tyder det på, at det er penge, der er målet for ”Frost 2”. Og fred være med det, alt er ikke kunst, men det må så betyde, at der ikke længere er frit lejde for Elsa. Lad os ikke gøre hende til mere heltinde end fortjent. Bare fordi Disneys aflagte prinsesser ”vimser småneurotisk rundt” i vanlig Disney-stil, gør det ikke Elsa til en kvindesagsforkæmper, at hun bærer verdens håb på sine skuldre. Det nuancerer måske Disneys verdensbillede, men det burde ikke udfordre vores.

Eventyrets første omgang, der var ret frit baseret på H.C. Andersens ”Snedronningen”, blev hyldet som et frisættende, nærmest feministisk projekt, fordi heltinderne var piger, stærke piger, handlekraftige piger. Men søstersolidaritet og ”empowerment” gør ikke nogen revolution.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er nemlig mange buzzwords i ”Frost 2”, der også lige flirter med økokritik, nationale undskyldninger til oprindelige folk, selvransagelse i den antropocæne æra, ånden i naturen, selvets splittelse mellem pligt og lyst, selvets splittelse mellem pligt og evne, selvets splittelse mellem pligt og drøm. Selvet!

Pakket ind i nostalgiske musicalfraseringer og billedskønne farvedybder er ”Frost 2” selvfølgelig en betagende præstation. Men at Elsa skal finde sine kræfters udspring, at Anna og de andre skal med, og at det hele ser virkelig flot ud undervejs, gør ingen magisk oplevelse. ”Frost” var et nybrud. ”Frost 2” er mere af det samme, bare mindre godt.

Betyder det, at man skal holde sig væk fra de veloplyste biografhaller i julen. Det behøves ikke. Julen er så gennemkommercialiseret alligevel, at magi på dåse er blevet en tradition for vores mindste. Og de fleste af dem vil formentlig ikke en gang gennemskue, hvad de bliver udsat for. For Elsa er Elsa er Elsa. Og der er masser af sange.