Prøv avisen
Film

Længslen bor i øjnene

4 stjerner
Lige så meget som en kærlighedsfilm er ”God’s Own Country” en ode til en tabt tid. Et testamente over slægtsgårde, betydningen af den fædrene arv og familiære forpligtelser. – Foto fra filmen.

Irsk debutfilm er både ”Brokeback Mountain”-pastiche og et håb om en fremtid for små landbrugssamfund

Blod, bræk, slim, sekreter, sex, fødsel og død. Det skorter ikke på fysisk metaforik i det kraftfulde irske drama ”God’s Own Country”. Det er de brutale sider af menneskelivet, der sidestilles med dyrenes livscyklus på en kvæggård i det forblæste nordlige Irland.

Johnny (ludende og poetisk portrætteret af Josh O’Connor) er blevet hjemme på den fædrene gård. Moderen stak af for at leve livet i byen og faderen er halvvejs paralyseret af et slagtilfælde. Den nogleogtyveårige Johnny drikker sig sanseløst beruset hver aften for at holde det ud og dyrker tilfældig sex med tilfældige mænd.

Han skyer enhver form for kærtegn og kysser konsekvent ikke på munden. Men da den rumænske Gheorghe drager med op på bjerget for at hjælpe med læmningen, bliver Johnnys slukne øjne gennemskinnet af længsel.

Det er oplagt at sammenligne med Ang Lees følelsesmæssigt formfuldendte ”Brokeback Mountain”. Ang Lees mesterværk er alligevel båret af en helt anden modenhed i dens sublime kærlighedsportræt.

Johnny og Gheorghes forhold er næsten lige så stridbart og sart som cowboyernes i ”Brokeback Mountain”. Men Johnnys hamskifte fra indesluttet til smilende bliver uelegant forhastet, selvom den fornemme fotografering både ømt og anmassende foreviger de to unge mænds åbne ansigter.

Ikke kun for Johnny står tiden deprimerende stille. Én enkelt mobiltelefon afslører, at vi er i 2010’erne og ikke i 1950’erne. Og så alligevel. For lige så meget som en kærlighedsfilm er ”God’s Own Country” en ode til en tabt tid. Et testamente over slægtsgårde, betydningen af den fædrene arv og familiære forpligtelser.