Prøv avisen
Film

Længsler og drømme ved Vesterhavet

4 stjerner
Den underspillede handling i filmen sættes i gang, da filippinske Rosita (Mercedes Cabral) ankommer til det nordvestjyske. Foto: Nordisk Film

Vellykket dansk underspillet trekantsdrama om far, søn og en filippinsk kvinde

Vi befinder os i Hirtshals blandt fiskere og folk i fiskeindustrien. Ulrik (Jens Albinus) er noget af en knudemand, der arbejder på den lokale fiskefabrik. Han er enkemand og bor i et ganske almindeligt parcelhus sammen med sin voksne søn Johannes (Mikkel Boe Følsgaard), der er fisker på en af de lokale både. Om fredagen er Johannes på den lokale kro, hvor han ofte er sammen med sin kæreste Maja (Julie Agnete Vang Christensen). Ja, kæreste og kæreste? Hun vil gerne noget mere. Have familie og børn, men han er ikke klar til andet end den uforpligtende sex.

Der er ikke meget sus over faderen og sønnens liv.

En dag meddeler Ulrik både Johannes og hans ældre bror, Allan, at han har tænkt på, at der skal en kvinde ind i hans liv. Og så taler vi ikke mere om det! Her lever far og sønner ganske op til alle forestillingerne - jeg havde nær skrevet fordomme - om de tavse og indelukkede nordjyder.

Ulrik sætter handling bag sine få ord, og en dag ankommer Rosita (Mercedes Cabral, der er en af Filippinernes bedste skuespillerinder) til det nordvestjyske. Ulrik har ”bestilt” hende over nettet. ”Postordre-kone” kunne man kalde fænomenet, som ikke er så ukendt på de kanter, hvis man skal føre fordommene videre. Den kejtede Ulrik tager imod hende med et kaffebord med medaljer. Her mødes dansk kultur virkelig med den asiatiske.

Han kan ikke tale engelsk, så deres kommunikation er ikke alverden, men de kan deres roller i arrangementet, der dog udvikler sig anderledes, end fordommene anviser. Han er nænsom og genert. Hun er afventende og spændt. Det er meget følsomt skildret, og kejtethederne er aldrig udleverende. Ingen af parterne bliver ”den dumme”.

Sønnen Johannes kan tale engelsk og fungerer som tolk mellem parterne. Undervejs udvikler der sig følelser mellem de to unge, som de ikke kan styre. Det giver drama mellem de tre, ja, også mellem Johannes og Maja, men i særdeleshed mellem far og søn. På deres egen jyske maner er der både magtkamp og kærtegn.

Alle parterne i dramaet har deres drømme og længsler. De går i en slags tilstand af lammelse, indtil der forløses noget dybere i dem. Ulrik drømmer om en kvindes nærvær og familieliv, men tør i begyndelsen ikke kaste sig ud i det. Johannes ved ikke, før han møder Rosita, hvad han vil, mens Maja godt ved, hvad hun vil, men hun kan ikke få det. Rosita har også sin drømme.

”Hvad vil du med den unge mand?”, spørger en anden filippinsk kvinde Rosita, da de to mødes i den lokale kirke. ”Du skal holde dig til den gamle. Han render ingen steder!”.

Rosita er fanget mellem sine følelser for Johannes og den tryghed, Ulrik kan give hende og den søn, som hun har efterladt hjemme på Filippinerne, men som hun brændende ønsker kan komme til Danmark. Da samtalen mellem de to kvinder slutter, fokuseres der på et Jesus-maleri. ”Hvad ville han sige?”, er det som filmen spørger. Ja, hvad skal man vælge? Det dilemma sætter filmen vellykket op. De fire nævnte skuespillere forløser opgaven med nærvær og autenticitet. En stille film fra Vestkysten med jysk drama. Ikke så ringe endda!