”Tusind år stod Kristi kirke på sin klippe blandt os trygt,” skrev Grundtvig i en salme til den store 1000-årsfest i 1826.
Vi synger den stadig, nu vi nærmer os 1200-årsfesten for kristendommens komme til Danmark. I virkeligheden kom kristendommen nok tidligere til landet, men det er med Ansgar i år 826, at der kommer kirker i landskabet.
Kigger man hen over de mange århundreder, har vi været katolske længere, end vi har været protestanter, og den katolske fortid er stadig levende. Det kan man ikke mindst se i de mange kalkmalerier, der findes i kirkerne landet over. Her kommer det katolske verdensbillede tydeligt frem. Her dukker blandt andet hele helgen-verdenen op.
En helgen er en, der har lidt martyrdøden eller har levet et særlig fromt liv, og hvis plads nu er blandt Guds venner. Disse er samtidig stadig iblandt os og vil hjælpe os.
Der er mange helgener i den kristne kirke. Allerede i oldkirken blev de husket. Deres navne stod senere i almanakker, og man kan ofte læse om dem på side 2 her i avisen under "Dagens navn".
Hvad med de danske helgener fra den katolske kirkes udbredelse i Danmark efter Ansgar? Det redegør middelalderhistorikeren Brian Patrick McGuire meget grundigt for i sin bog ”Glemte danskere – helgener i Danmarks skabelse.”
Han er født på Hawaii, uddannet fra Berkeley i Californien og Oxford i England med historie og latin som fag. Siden 1971 har han boet i Danmark med sin danske kone, og fra 1996 til 2011 var han professor på Roskilde Universitet.
Han har været dybt nede i de middelalderlige manuskripter om for eksempel de kongelige helgener Knud den Hellige, Knud Lavard og Erik Plovpenning. Det er spændende læsning og en anderledes måde at anskue disse kongelige på. Da jeg læste kirkehistorie i sin tid, var undervisningen præget af en materialistisk synsvinkel inspireret af den marxistiske historielæsning. Knud den Hellige var bare en brutal tyran, der udplyndrede folket, og Erik Plovpenning lagde skatter på noget så uhørt som brugen af plove! Kunne han så være helgen? McGuire prøver at komme om bag den stereotype læsning og finde fromheden bag de kongelige. Det giver en ny opfattelse af højmiddelalderen og et fascinerende indblik i den europæiske katolske kirke.
Bogen prøver også at tegne et billede af de indvandrere, der prægede Danmark i begyndelsen. Den første danske helgen er en tysker! Poppo, der bar jernbyrd og overbeviste Harald Blåtand, var udsendt af den tyske kejser Otto I og endte som ærkebiskop i Køln. Thøger af Vestervig hed oprindeligt Theodgarus og kom fra Thüringen i Tyskland, og endelig er der den sjællandske Vilhelm af Æbelholt, der kom fra Frankrig.
Tilbage har vi kun tre danske mænd og en kvinde. Kjeld af Viborg, Niels af Aarhus, Anders af Slagelse og Margrethe af Roskilde, som ikke er den kongelige Margrethe, men en bondekone, der ved Ølsemagle ved Køge blev dræbt af sin voldelige ægtemand, der efter at have dræbt hende fingerede, at hendes død var selvmord. Derfor blev hun ikke begravet i indviet jord, men gravet ned på stranden ved Køge Bugt. Her begyndte der at ske mirakler. En syg mand vaskede sig på stedet og blev helbredt for sin lidelse. Derfra begyndte Margrethe-kulten at brede sig. Helgener vil formidle et guddommeligt lys i en barsk og mørk hverdag.
McGuires bog er lige lovlig omstændelig og kunne være barberet lidt ned, men han fortæller ud fra et glad katolsk hjerte. Hans mål med bogen er at vise den fromme side af den barske tilværelse i den katolske storhedstid. Troen på helgener, og også på Maria, Jesus og Gud, er altfyldende for menneskene. De er ikke overladt til sig selv, men lever i et stort himmelsk fællesskab, der viser sig for nationen, byen og hjemmet. Der er sammenhæng i tingene.
”Helgen her og helgen hisset er i samme menighed,” skrev Grundtvig i en salme fra 1837.
Jeg er ikke sikker på, at McGuire og Grundtvig helt mener det samme, om hvem der er helgener, men at de er i samme menighed, tror jeg faktisk, de er enige om.
Brian Patrick McGuire: Glemte danskere – helgener i Danmarks skabelse. 274 sider. 298 kroner. Jensen og Dalgaard.