Forfatter: At læse er jo også eskapisme

Forfatter Nikolaj Zeuthen, aktuel med romanen ”Buemundet guitarfisk”, holder af at læse, efter at han har afleveret sine børn om morgenen

Forfatter: At læse er jo også eskapisme
Foto: Robin Skjoldborg.

Jeg læser om aftenen, inden jeg skal sove. I stigende grad bliver jeg bange af at se fjernsyn og film. Kan næsten ikke klare noget mere. Så ved et uheld et glimt af ”Den store bagedyst” forleden. Hvilket forrykt og perverst program, jeg sov ikke hele natten bagefter.

Kan også godt lide at lægge mig i sengen, når jeg kommer hjem efter at have afleveret børn om morgenen. Så læser jeg og fejrer, at jeg er en fattig, men fri digter.

Jeg har lige hevet ”Anna Karenina” ned fra hylden og har det ret skønt med at genlæse den. Det er bare så ultra solidt og empatisk og grundigt. Og samtidig elementært spændende med alle kærlighedsforviklingerne.

For at få lidt fred i mit stakkels plagede hoved er jeg også en flittig bruger af religiøs litteratur. De sidste par år har jeg været i gang med den monstrøst store ”Et kursus i mirakler.” New age-kristendom må man nok kalde det. Jeg synes, den er ret stærk, ret vild. Det var den amerikanske psykolog Helen Schucman, der skrev den ned i løbet af syv år. Men efter sigende var hun kun en kanal – for Jesus.

Der er et par af Bent Vinn Nielsens bøger, som jeg læser en gang om året eller hverandet år. ”En skidt knægt”, for eksempel, er en helt suveræn og spændende bog.

Så har jeg også en slags ”guilty pleasure” med John le Carré. Og det er på samme måde, et par af hans bøger bliver læst en gang om året. At læse er jo også eskapisme, og Carrés spionverden er et dejligt trygt sted at flygte hen.

I poesien er det Peter Laugesen, som er det konstante. Han har jo også udgivet så mange bøger. Man kan altid gå hen og tage en ned fra hylden og bladre. Og på en måde er det altid det samme, der står. Men det er måske, fordi at det, der er sandt, ikke ændrer sig.