Noget så sjældent som en etiopisk film kan man nu se i udvalgte biografer i Danmark. ”Lammet” handler om en dreng og hans lam i det land, vi ofte forbinder med hungersnød. Det er også baggrunden for den stille film. Drengen Ephraim bor på landet sammen med sin far.
Det har ikke regnet ordentligt længe, så de sulter. Moderen er død af sult, og nu må faderen bryde op og tage drengen til sin familie i en anden del af landet. Her vil han efterlade sin søn, mens han vil tage til storbyen for at lede efter arbejde. Med sig har de næsten ingenting, kun familiens eneste lam, som drengen fik af sin mor.
Nu nærmer den religiøse fest sig, der hedder Festen for Korset. Det er en af de store dage i den ortodokse etiopiske kirke. Den ligger i september måned, hvor man laver store bål, der er formet som kors. Dette gøres til minde om kejserinde Helena, der i det fjerde århundrede rejste til Palæstina for at finde det virkelige kors, som Jesus døde på.
Hun tændte et stort korsformet bål i Jerusalem, og i lyset af det kors kunne man se det virkelige kors. Festens nutid er, at i bålet ser vi, at Jesu kors er her. Hans lidelse er nærværende og håbgivende midt i ”vores” lidelse. Festen indeholder også et stort måltid, som alle glæder sig til. Det minder lidt om vores jul.
Ephraims lam, som han kalder Chuni, skal nu slagtes, mener familien, der ser lammet som en gave fra Gud. Det prøver Ephraim at forhindre af kærlighed til dyret og moderen.
Filmen har to lag i sig. Det ene er den personlige binding, drengen har til sin mor, og den anden er den religiøse dimension. Ephraim selv er jøde, da hans mor var jøde. Resten af familien er kristen. Hans far ligeså. I begge religioner spiller lammet en symbolsk rolle. I Det Gamle Testamente har lammet flere betydningslag.
Dels er det et symbol på offer- og påskelammet og dels et billede på Herrens lidende tjener og messiastidens fredsfyldte tilstande. Alle disse betydninger kan man genfinde i filmen. I Det Nye Testamente føres lamsymbolikken helt igennem, når Jesus kaldes Guds lam. Johannes Døberen peger på Jesus og siger:
”Se dér er Guds lam, som bærer verdens synd” (Joh. 1, 29-30). Paulus kalder Jesus for vort påskelam: ”også vort påskelam er slagtet, Kristus” (1. Kor. 5, 7). Jesus sætter mennesket fri gennem sin gerning.
Denne betydning bliver tydelig i Ephraims liv. Han bliver sat fri af lammet. Inden skal han dog igennem megen lidelse og forhånelse. Hans mor lærte ham at lave mad, og han blev rigtig god til det, men i den nye familie anses det for kvindearbejde.
Hans onkel Salomon, der ikke bærer den vise Salomons navn med rette, håner ham, men gennem dette talent folder han sig ud. Det er i øvrigt tankevækkende at se, hvorledes det er kvinderne i familien, der er både de stærke og de kloge. En fin lille film fra et filmmæssigt ret ukendt land.