Genudgivelsen af Ernest Hemingways store efterladte og næppe færdiggjorte roman ”Øen og havet” er en venlighed over for dem, der uanset kvaliteten ønsker at få alt med af forfatteren. Men det er tvivlsomt, om han selv ønskede, at de skulle have adgang til ”Øen og havet”, som han – stort set – skrev fra 1951 til 1952. Derefter lod han ifølge Ole Storms efterskrift hovedparten af manuskriptet opbevare i en bankboks. Meget tyder angiveligt på, at han ikke siden så det i sin helhed.
Af Hemingways papirer fremgår det, at han planlagde en roman i tre dele, der dog senere blev til fire. Det overordnede tema skulle være ”havet”. Hemingway ville fortælle om den amerikanske maler Thomas Hudsons liv og død i Det Caribiske Hav under Anden Verdenskrig, men udvidede handlingen til at omfatte hovedpersonens voksenliv i det hele taget.
Fjerdedelen forelå først og blev udgivet separat i 1952. Det var mesterværket ”Den gamle mand og havet”, hvis eneste forbindelse med de øvrige dele er havet. I den roman – og slet ikke i den efterladte – møder man forfatteren, når han var bedst.
I USA udkom ”Øen og havet” første gang i 1970, ni år efter Hemingways selvvalgte død, og en dansk udgave fulgte i 1971. Værket betegnes ifølge Ole Storms efterskrift som en ”statusroman”. Og det gør det med den begrundelse, at det ”i så mange henseender er en revy over Hemingways eget liv, et forsøg på en selvkarakteristik og også en selvdom”. Desuden opfattes bogen som ”en fremtidsvision, en fantasi over, hvordan døden skulle komme til ham. Men under de dybt alvorlige afsnit bobler en drengeagtig munter og meget gammel mark twainsk drøm om at leve et drengeliv på en øde ø og på et skib”.
Første del foregår på en lille ø i Golfstrømmen. Hudson har besøg af tre sønner fra to tidligere ægteskaber. Og den lykke, som han oplever, inden tragedien slår ned, inspirerer ham til at fundere generelt om lykken – der ofte fremstilles ”som noget meget kedeligt, men det er, tænkte han, mens han lå vågen, fordi kedelige mennesker undertiden er meget lykkelige, medens intelligente mennesker er i stand til at gå rundt og gøre både sig selv og andre ulykkelige”.
Anden del foregår på Cuba, hvor Hudson udfører hemmeligt arbejde for de allierede. Og i tredje del er læseren med om bord i en stor motorbåd i farvandene omkring Cuba, hvor overlevende fra en tysk u-båd jages. Men det i sig selv dramatiske stof udløser ikke den store spænding.
Jeg har svært ved at se relevansen i genudgivelsen af romanen, der er uden den udtryksfulde koncentration og stilistiske spændstighed, som man forbinder med Hemingway. Bogen virker alt for bred. Og dialogen er gennemgående for slap – selvom Hemingway jo ellers var en dialogens mester. Jeg holder meget af hans noveller og bedste romaner, men at komme igennem ”Øen og havet” ikke alene var, men føltes også som en lang rejse.