Prøv avisen

Langt fra en præsts virkelighed

Foto: Skærmbillede fra filmen

SE TRAILER Filmen Priest er en forudsigelig og kedelig vampyrfilm fyldt med fordomme om kristendom i almindelighed og katolikker i særdeleshed

 
 
TO UD AF SEKS STJERNER

Jeg kan lige så godt melde ud med det samme. Jeg er ikke til vampyrfilm, splatter og mærkværdige hvalroslignende, storsavlende uhyrer. Jeg kedede mig temmelig meget undervejs i filmen Priest 3D Tilføjelsen angiver, at man sidder med sine 3D-briller på og får effekterne kylet lige i ansigtet.

Det gør det nu ikke bedre. Handlingen er kort den, at engang var der en stor krig mellem menneskene og vampyrerne. Den krig vandt menneskene, og vampyrerne blev anbragt i reservater. Nu styres menneskene af Kirken, der fastholder mennesker i et teokratisk system, hvor syndsbevidstheden er høj, og syndsforladelsen er den eneste vej til frelse. Det er tilsyneladende et glædesløst samfund, hvor gejstligheden styrer. De gejstlige sidder i underlige middelalderdragter og holder råd. Alle fordomme om kirke, og den katolske i særdeleshed, bekræftes.

Efter mange års undertrykkelse vender vampyrerne tilbage og slår en familie i ørkenen ihjel og tager en ung pige som gidsel. Dennes onkel var med i krigen som præst, og her skal man ikke tænke på danske folkekirke-feltpræster, men på krigere. Han har et kors tatoveret i panden og ned over næseroden. Han er en dræbermaskine! Han beder om tilladelse til at bekæmpe vampyrerne, men Kirken siger nej! Det er da det mest opløftende ved filmen, at Kirken ikke vil krigen, men det vil krigerpræsten Priest. Han trodser ikke bare Kirken, men også Gud. Da han blev krigerpræst, aflagde han ed over for Kirken om blandt andet lydighed. Det at trodse Kirken er at trodse Gud!.

Alle klichéerne vedrørende den katolske kirke er her og Priest går i gang med sin ensomme kamp mod de slibrige væsener og et enkelt vampyrmenneske! Undervejs bliver han støttet af en ung sherif og nogle gamle krigssoldater, der også er præster. Kampen mod vampyrerne står ved byen Jeriko, og mens den rasede med alle mulige midler, sværd, knive og pistoler, så tænkte jeg på, at det var ved Jeriko, at Jesus blev fristet af Djævelen. Tog han kampen op som en anden religiøs Rambo og kom fuldt bevæbnet med alskens isenkram mod fjenderne? Nej, han afviste Djævelen! og viste en ny vej. Ikke kun syndsforladelsen anviste han, men også en ny kærlighedens vej bestrøet med liv og glæde.

Det er der ikke meget af i Priest. Her er det splatter, vold og krigerkampens forherligelse, der taler. Ind i mellem citeres salme 23 fra Det Gamle Testamente: Herren er min hyrde. Den bruges helt meditativt, inden alle nedslagtningerne begynder. Sådan læser en folkekirkepræst nu ikke den salme. Her er det at få trøst og styrke til at bære byrderne, fordi Herren er min hyrde og ikke min krigsherre. Salme 23s ord om, at Gud er min stok og min stav, bliver her til, at Gud er min pistol og min kniv.

Jeg ved ikke, om tilhængere af den slags film er tilfredse med Priest jeg var det i hvert fald ikke.

kultur@k.dk

Priest 3D. Instruktion: Scott Stewart. USA 2011. Premiere over hele landet.

HU3-hMAGzB8