Forfatter: Efter coronakrisen er fremtiden mere usikker for alle

Forfatter og foredragsholder Christian Ørsted vil med bogen ”Fatale forandringer” skabe større tryghed i et usikkert arbejdsliv

Christian Ørsted har altid været optaget af ledelseskulturens blinde vinkler, og hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden.- Foto: Anne Kring
Christian Ørsted har altid været optaget af ledelseskulturens blinde vinkler, og hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden.- Foto: Anne Kring

Hvornår og hvordan fik du idéen til bogen?

Jeg har altid været optaget af ledelseskulturens blinde vinkler, og hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden. I min forrige bog ”Livsfarlig ledelse” beskrev jeg konsekvenserne af moderne ledelse og den kortsigtede performancekultur. I ”Fatale forandringer” tager jeg hul på et spørgsmål, der har naget mig lige siden. Hvordan kan det være, at hver gang, der gennemføres en forringelse, vendes skytset mod de medarbejdere, som ytrer deres bekymringer? Den måde, vi behandler mellemledere, fagprofessionelle og frontpersonale på, er ofte respektløs. I stedet for at lytte til deres faglighed, tvivl, bekymringer og idéer bliver de ofte skudt i skoene, at de er modstandere af forandring. Bogen er fyldt med sande historier, hvor det går skævt i store hæderkronede organisationer, selvom alle vil det bedste.

Christian Ørsted har altid været optaget af ledelseskulturens blinde vinkler, og hvordan vi bliver bedre til at passe på hinanden.- Foto: Anne Kring

På hvilken måde er bogen blevet anderledes end den, du forestillede dig at skrive?

Det gik op for mig, at der er skrevet masser af bøger til ledere. Jeg havde brug for at skrive en bog, der også henvendte sig til medarbejderne, da en kulturforandring kun kan skabes i fællesskab. Samtidigt startede jeg ud med at være meget optaget af, hvordan vi finder stabilitet i en verden, der går hurtigere og hurtigere. Men jeg tror ikke længere, at problemet er, at tingene går hurtigt, men at fremtiden er mere uforudsigelig end nogensinde. Det tror jeg, alle har erkendt efter coronakrisen. Bogen er ikke en opskrift, men et forsøg på at inspirere til, at vi sammen skaber et bedre grundlag for at håndtere det uforudsete, komplekse og usikre. Den bog, jeg i første omgang satte mig for at skrive, var et opråb om, at noget er galt. Men jeg blev overbevist om, at hvis vi skal videre, skal der være et håb. Og så skulle den skrives anderledes, end den type bøger generelt bliver skrevet, så danskere af alle typer kunne have lyst til at tage den med på sommerferie.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvilken bog har inspireret dig mest i arbejdet med denne bog?

Der er to. Den første er, ”At tale med fremmede” af Malcolm Gladwell. Udover at være en vanvittigt dygtig journalist har han en unik evne til at tage fat i virkelige situationer og gå helt ind bag, hvad der foregår hos alle parter, når mennesker går galt af hinanden. Vi når tit lynhurtigt til en konklusion, men ofte er der mere på spil. Bogen fik mig til at dykke ned i alt mit materiale igen, da empati, forståelse og indbyrdes nysgerrighed er hele humlen i det her. Den anden er af forskeren Amy Edmondson. I sin bog ”Den frygtløse organisation” taler hun om begrebet ”psykologisk tryghed”: troen på at man kan tale om fejl, tvivl, bekymringer, uenigheder og idéer uden at tabe ansigt eller træde andre over tæerne. Det kræver mere end en leder, der siger, ”min dør er altid åben, du kan altid komme til mig.” Det vil ofte være de samme få, der benytter sig af det, så opgaven er, at man også viser interesse for de tyste stemmer. Det kræver, at de føler sig reelt inviteret og oplever, at de bliver mødt af konstruktiv respons.

I ”Bag om bogen” stiller vi en aktuel forfatter tre faste spørgsmål om vedkommendes nye bog.