Prøv avisen

"Leg blæser liv i et talent"

"Ler kan blive til hvad som helst. Sådan er det også med vores studerende. Men det er dem, der må stå for udformningen af deres eget talent," siger John Gibson, leder af keramiklinjen på Danmarks Designskole i Nexø

I udkanten af Nexø på Bornholm ligger en af verdens mest anerkendte skoler for keramikere og glaskunsthåndværkere. Bornholm har en lang tradition for at tiltrække kunsthåndværkere, der længe har haft et stærkt netværk på øen. Og det er også den danske klippeø, der i sensommeren samler Europas bedste keramikere til European Ceramic Context 2010. Men Danmarks Designskole Bornholm, der hed Glas- og Keramikskolen, før den blev fusioneret med Danmarks Designskole tidligere i år, har faktisk kun eksisteret siden 1997.

John Gibson, der er leder af keramiklinjen, har været med fra begyndelsen. For siden han flyttede sin familie fra England til Bornholm i 1991, har han været en af øens største kapaciteter inden for keramik. Og da han viser Kristeligt Dagblad rundt på skolen, bliver det hurtigt klart hvorfor:

"Keramik fascinerer mig så meget, at jeg ikke tror, at jeg bliver færdig med at lære om keramik, før jeg ligger i kisten," siger John Gibson, der blander sine bornholmske gloser med en svag engelsk accent, der for eksempel får "kisten" til at lyde som "Kirsten". Men engagementet er ikke til at tage fejl af. For John Gibson brænder for ler.

"Mennesket har altid været fascineret af ler, og man kan finde spor af keramik i alle civilisationer verden over," siger han og bygger et længere foredrag op omkring ler:

"Keramikkens historie handler i høj grad om brugskunst. Derfor går kunst og håndværk også hånd i hånd på vores skole. For allerede de gamle egyptere og grækere forenede de to ting, når de for eksempel udsmykkede deres krukker, der altså ikke kun fungerede som brugsgenstande, men også som medier for historiefortælling. Det samme gælder porcelæn, der blev kaldt det hvide guld, da det kom til Europa fra Kina, hvor det blev opfundet for tusind år siden. Det er en eventyrlig fortælling. Og man kan i det hele taget aflæse en civilisation gennem den keramik, den har produceret."

Den jødisk-kristne tradition bruger også keramik på flere planer. I Første Mosebog former Gud oven i købet mennesket i ler, inden han blæser liv i det. Og i Jeremias? Bog sammenligner Gud endda sig selv med en pottemager: "Som leret i pottemagerens hånd er I i min hånd," står der for eksempel i kapitel 18, vers 6. Men selvom John Gibson også sammenligner sine studerende med ler, ser han ikke sig selv som en pædagogisk pottemager, der skal forme eleverne efter sit eget hoved:

?Ler kan blive til hvad som helst. Sådan er det også med vores studerende. Men det er dem, der må stå for udformningen af deres eget talent. Vi skal bare skabe rammerne, så det kan lade sig gøre. For hvis vi kun skulle forme de studerende efter vores idéer, ville vi begrænse dem," siger John Gibson, da vi når elevernes værksted, hvor de små glødende huller i de tændte ovne møder os som ildøjne, der brænder for hver sin kunsthåndværker.

Det er elevernes opgave at lave ler selv. Og den friske lugt af fugtigt ler vækker minder om folkeskolernes formningslokaler. Til gengæld er der ingen mislykkede askebægre at se her, hvor en skov af unikke stentøjsværker rejser sig fra de studerendes arbejdsborde. For også her er ler mellemleddet mellem fantasi og fingerspidser. Den gode keramiker skal nemlig stadig kunne forene sin faglighed med en barnlig begejstring for at "lege med ler", mener John Gibson:

"Det er leg, der udvider et talent. For man finder kun sin personlighed som kunstner ved at eksperimentere. Og der er meget eksperimenteren her. Men det er også et håndværk, der skal læres. Og man skal også vide en del om fysik og kemi for at blive en god keramiker."

Hvorfor blev du selv keramiker?

"Det var et bedre alternativ end at arbejde på den lokale stålfabrik, som jeg gjorde som ung i Sherfield. Og min interesse for keramik begyndte, da min kone syntes, at vi skulle gå på aftenskole sammen. Det gad jeg egentlig ikke. Men efter et par gange var jeg blevet fuldstændig indfanget af det. Jeg tror, at det var den magi, der foregår i processen, når ler bliver brændt, der fascinerede mig så meget. Man brænder ler ved op til 1300 grader, og så kommer det forvandlet ud som et andet materiale. Det opslugte mig fuldstændig, så jeg begyndte at komme til keramik flere gange om ugen og hver eneste dag, når vi strejkede på stålfabrikken. Og til sidst endte jeg med at blive optaget på kunstskolen. Det var i 1970?erne, hvor keramik var populært, fordi det var kunst for folket. Det var meget politisk korrekt at lave pottemageri frem for rigtig kunst dengang. Og den lidt naive politiske tænkning blev jeg også indfanget af."

John Gibson blev færdiguddannet i 1978 og begyndte allerede samme år at undervise andre i keramik ved siden af sit atelier. Og da han flyttede sin familie til Bornholm i 1991, var han for længst blevet et kendt navn inden for keramikkredse i landet. Forinden havde han udgivet en meget populær bog om keramisk overfladebehandling, så både Danmarks Designskole i København og Kunsthåndværkerskolen tilbød ham straks undervisningstimer, da han var kommet til den danske klippeø.

"Før vi flyttede til Bornholm, boede vi midt i en storby i England. Det var meget sjovt, men vi syntes ikke, at det var det rigtige miljø for børn at vokse op i. Og vi var allerede blevet inviteret til at holde workshop på øen nogle år tidligere. Det var heldigt, at vi flyttede. For gennem min bog blev jeg hurtigt en del af det danske keramikermiljø."

Det næste år kunne John Gibson på den måde supplere sin indtægt som keramiker med et deltidsjob som underviser, og han blev hurtigt en del af den kreds, der var med til at virkeliggøre tankerne om en glas- og keramikskole på Bornholm. Sammen med en rektor og en leder af skolens glaslinje blev han ansat til at starte skolen den 1. maj 1997.

"Den første dag havde vi kun et bord med tre ben, som vi satte os rundt omkring, inden vi tog ind til byen for at købe en kaffemaskine, nogle blokke og nogle kuglepenne, og så var vi i gang. Vi skulle kunne modtage de første studerende i september samme år, så vi havde travlt, mens håndværkerne opførte bygningerne. Jeg kan huske, at jeg overhørte to mænd, der stod på færgen til Bornholm og væddede om, hvorvidt det overhovedet blev til noget. Men det blev heldigvis til noget. Og i dag har vi allerede uddannet en række af verdens fremmeste keramikere."

Et smil vokser sig stort i ansigtet på John Gibson:

"Opstartsfasen var en meget sjov periode. For vi skulle være med til at indrette skolen ned til mindste detalje, så vi var med i alt fra farverne på væggene til, hvilke stole vi skulle have. Men det var dejligt, at vi ikke skulle indrette os i en bygning, der ikke var bygget til formålet. For det er en stor fordel, at skolen fra begyndelsen er bygget som en glas- og keramikskole. Vi har haft mange glas- og keramikfolk til at hjælpe os undervejs. Men i sidste ende var det os, der tog beslutningerne, og vi konkurrerede internt om, hvem der kunne skaffe de bedste priser på tingene. Men Vicky, der leder glaslinjen, vandt hver gang. For hun kunne virkelig presse priserne. På et tidspunkt fik hun også den idé, at de studerende skulle lave en model af en ged. Så der findes faktisk et bilag i Undervisningsministeriet, som vi hørte under i begyndelsen, hvor der står "leje af ged". Sådan var der mange små sjove historier i opstartsfasen, hvor hver dag føltes som juleaften, når der kom flere ting til skolen."

Siden er den bornholmske skole blevet en klippe inden for keramikudvikling på verdensplan. Og en enkelt af de tidligere elever fra Nexø er endda blevet professor i USA.

"Vi optager 12 studerende på keramiklinjen hvert år. Og det største problem i fremtiden er, hvor vi skal finde de engagerede og begejstrede studerende henne. For højskolerne nedprioriterer faget. Men det er en tendens i mange lande, og vi har sagt fra starten, at vi skulle lave den bedste skole i verden. Og den attitude har smittet af på vores studerende, der imponerer rundt omkring i verden. Hvis man skal tage en master inden for keramik, må man stadigvæk tage til London på Royal School of Art, hvor de får studerende fra hele verden. Men de har fortalt os, at de bedste kommer fra vores skole. Og det giver da blod på tanden."

Men hvor går grænsen mellem kunst og kunsthåndværk?

"Det er en lang diskussion. Personligt mener jeg, at kunst handler om idéer, mens design handler om at tilfredsstille nogle brugeres behov. Kunsthåndværk handler først og fremmest om materialet, men inddrager begge verdener fra rent design til kunst, men har materialet som kernepunkt. For det er materialets egenskaber, der driver en kunsthåndværker. Men vi underviser for eksempel også i antropologisk design. For før i tiden lavede en designer sin tekande, som han eller hun syntes, at den skulle se ud, men i dag bruger man også brugerundersøgelser, der skal finde ud af, hvornår og hvordan man bruger sin tekande. Og det bliver også virkeligheden for de kommende keramikere."

Hvad tror du er vigtigst at huske som underviser?

"Jeg tror, at det er vigtigt at give de studerende plads til at udfolde sig. Derfor prøver jeg selv at undgå at være fordømmende over for deres idéer, selvom de måske ikke peger i en retning, som jeg brænder for selv. Derfor kan man heller ikke se en ensretning i, hvilken stil de studerende har. For der findes ikke kun én måde at være keramiker på. Heldigvis."

ohrstrom@kristeligt-dagblad.dk