"Du skal vide, at jeg aldrig får et særlig langt liv".
Sådan sagde den 23-årige Ole Lund Kirkegaard umiddelbart efter at have friet til sin kæreste, Anne Lise. Og det kom desværre til at passe. 15 år senere faldt han en iskold martsnat om i sneen uden for Barrit kirke efter at have slidt på sig selv i årevis - ikke mindst med et voldsomt indtag af alkohol.
Født i 1940 ville Ole Lund Kirkegaard være fyldt 70 i år, og i den anledning udgiver Gyldendal en biografi om forfatteren, billedkunstneren, læreren og mennesket, der med sine bøger om Lille Virgil, Albert, Orla Frøsnapper og Hodja fra Pjort kom til at forandre dansk børnelitteratur på samme måde som i sin tid H.C. Andersen: ved at have et nyt syn på børn og den måde, vi fortæller dem historier på.
Jens Andersen har tidligere forfattet en flerbinds biografi om netop Andersen, ligesom han har skrevet om liv og værk hos Thit Jensen, Tom Kristensen og Tove Ditlevsen. Ole Lund Kirkegaard er derfor i mere end gode hænder for ikke at tale om fint selskab, for det afgørende ved Jens Andersens tilgang til forfatterskabet er, at han ikke skelner imellem en fin litteratur for voksne og en mindre fin for børn. Ole Lund Kirkegaard er kunstner - slet og ret. Og på godt og ondt. Som han siger i et af bogens mange gode citater: "Jeg skriver ikke for at udgive bøger. Jeg skriver for at delagtiggøre andre i noget, jeg har i mig".
I "Ole Lund Kirkegaard - en livshistorie" bliver man delagtiggjort i dette "noget" og dette "jeg" igennem breve, efterladte papirer, interview og frem for alt en veltilrettelagt billedside, der lader fotografier fra privat og offentligt liv veksle med tegninger, malerier og grafik.
Ole Lund Kirkegaard havde ikke meget lyst til at fortælle om den tilsyneladende lykkelige barndom i Skanderborg med far, mor og lillebror Jens. Kan det være, fordi han trods en frisindet tandlægefar med masser af fortællinger i ærmet, en kærlig mor og gode kammerater allerede da mærkede, som han senere skrev, "den lodne klump af vild sorg, der undertiden sad fast i halsen"? I drengenes frie liv genfinder man ikke desto mindre den voksne forfatters fastholdelse af barnets frihed til at være barn: spontan, anarkistisk, fantasifuld.
Ole Lund Kirkegaard gav af sig selv og fik en masse igen, som han kunne bruge i sine bøger. Men fornemmer man, at han som lærer mest af alt var et stort barn, der nød at være blandt ligesindede, stillede han fuldvoksne krav til sin kunst.
Han gjorde sig umage med at vende tingene på hovedet for at vise, at virkeligheden kan ses på mange måder, for som han sagde til en interviewer: "Forstår du, en lille dansk børnebogsforfatter kan godt lære lidt af Picasso". Han lærte også en hel del af Ernest Hemingway, og med beskrivelsen af Ole Lund Kirkegaards slid for at skrive så enkelt som muligt med teksten som et isbjerg, hvor det allermeste ligger under overfladen, hamrer Jens Andersen en pæl igennem forestillingen om, at det er let at skrive for børn.
Andersen søger bogen igennem at nærme sig en forklaring på, hvorfor Ole Lund Kirkegaards liv endte så tidligt og tragisk; hvad der drev ham, hvad han længtes efter, og hvad der til sidst tog livet af ham.
Det kommer han med flere gode og passende forsigtige svar på. At skrive om et menneske, der stadig er i levende erindring hos familie og venner, må være en vældig udfordring, men han balancerer for mig at se fornemt imellem det sympatiserende og det sagligt dokumenterende.
Af samme grund kan bogens afslutning kun undre og ærgre: "Da Guds hus var lukket" lyder overskriften på det afsnit, der skal beskrive Ole Lund Kirkegaards sidste timer. Han har tilsyneladende forsøgt at komme ind i den aflåste kirke, hvilket foranlediger Jens Andersen til at skrive: "For Gud er alle lige. Bare ikke om natten, hvor man låser dørene til Guds hus i Danmark".
Det er en voldsom retorik, der ikke findes mange andre steder i bogen, og det virker derfor mest af alt som forfatterens umotiverede angreb på den kirkeinstitution, Ole Lund Kirkegaard aldrig i sit ellers totalt anti-autoritære forfatterskab forholdt sig til.
Jens Andersen: Ole Lund Kirke-gaard - en livshistorie. 304 sider. 299 kroner. Gyldendal. Udkommer i dag.