”Rusland rumler som en vulkan, der er ved at vågne, og når Rusland går i udbrud, går det aldrig stille for sig.” Ordene, der falder undervejs i Leif Davidsens nye historiske roman, kunne ikke være mere aktuelle.
Leif Davidsen behøver vel næppe nogen nærmere præsentation. De fleste vil kunne nikke genkendende til hans navn og stemme. Måske husker man Leif Davidsens berømte reportager fra Den røde Plads i Moskva i 1980’erne. Måske har man haft glæde af en eller flere af de mange romaner eller fortællinger, der er kommet i en jævn strøm siden hans debut i 1984.
I sin nye historiske roman, ”Lenins bodyguard”, genbesøger Leif Davidsen Rusland. Denne gang har forfatteren valgt at spole tiden tilbage til 1910. En ung dansker, Oskar Madsen, emigrerer til USA i første del af det 20. århundrede. Han klarer sig i en kort årrække fint i rollen først som kavalerist og siden som medhjælper for en sherif. Efter sin fars død rejser han tilbage til Danmark for at besøge sin søster, der er det eneste levende medlem af hans familie. Skæbnen vil nu, at unge Oskar Madsen under sit ophold i København møder russeren Vladimir Uljanov og redder hans liv i forbindelse med et overfald. De to knytter tæt kontakt i en kort periode, hvor dansk-amerikaneren fungerer som den revolutionære Vladimir Uljanovs uofficielle bodyguard. Derefter skilles deres veje. Og alt imens den intellektuelle russer gør politisk karriere under navnet kammerat Lenin, fortsætter Oskar Madsen sin tilværelse i USA som US Marshal.
I kølvandet på en tragisk begivenhed vælger Madsen imidlertid at tage imod et uventet tilbud om at rejse til Finland og siden til Rusland for at fungere som bodyguard for Lenin. Lønnen er skyhøj, men der er også meget på spil. Første Verdenskrig er i fuld gang, og den russiske revolution en realitet. Derfor kæmper Lenin nu med alle til rådighed stående midler for vinde den ultimative politiske magt i Rusland.
Plottet er baseret på en skønsom blanding af fakta og fiktion. Og det gør bestemt ikke helheden mindre interessant. Leif Davidsen er dygtig til at tilrettelægge sin fortælling. Romanen er fortalt af Oskar Madsen, der ser tilbage på sit begivenhedsrige liv. Og alt er – med undtagelse af forfatterstemmens epilog og Leif Davidsens faktaorienterede efterskrift – sanset fra hans perspektiv. Det åbner en spændende mulighed for forfatteren Leif Davidsen.
Det handler, som det så ofte har gjort for Leif Davidsen, om at skabe en fortælling om den russiske kultur, der for så mange af os fremstår eksotisk og vanskelig at forstå. Og her får vi i fiktionens form et meget direkte indblik i skabelsen af det kommunistiske Rusland anskuet fra et dansk-amerikansk perspektiv. På den måde formår Leif Davidsen fint at spejle den russiske mentalitet i den danske og den amerikanske. Samtidig får han også demonstreret, hvor grotesk grusom den kommunistiske magtovertagelse var.
Min eneste anke mod romanen har med persontegningen at gøre. Indimellem kunne man godt ønske sig, at forfatteren ville skrue op for den psykologiske nuancerigdom. Måske særligt når det gælder kærlighedslivet. Det ville øge dybden i hans fortællekunst. Den kritik skal dog ikke skygge for, at Leif Davidsens nye roman er både medrivende og indsigtsfuld. Det politiske magtspil er meget overbevisende skildret. Her er Leif Davidsen stærkest. De mange historiske detaljer fremstår desuden umiddelbart troværdige og vækker den fiktive fortælling smukt til live i læserens bevidsthed. Af samme grund fortjener værket også stor respekt.
Leif Davidsen: Lenins bodyguard. 440 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.