Prøv avisen
Historisk festival

Lektor: Vi skal genoplive ånden fra 1989

I dag ser vi ikke en fysisk mur, men nye, symbolske mure i form af en ny identitetspolitik. Det mener mener lektor Marianne Stidsen, som oplevede Murens fald og tiden op til som en stor befrielse. Foto: Gerard Malie/AFP/Ritzau Scanpix

Kulturfestivalen Golden Days, der begynder i morgen i København, sætter fokus på 30-året for Murens fald. Den tids drømme og værdier er inspirerende i dag, hvor nye mure skal nedbrydes, mener lektor

Hvad har computerspillet Tetris, aerobicøvelser, sprængt kød og et jerntæppe med hinanden at gøre?

En hel del, mener arrangørerne af årets Golden Days-festival, som begynder i morgen og er dedikeret til 30-året for Murens fald i 1989 – samt strømninger og meget andet, stort som småt, fra 1980’erne.

For nogle mennesker er det skelsættende år stadig ganske præsent i hukommelsen. For andre er de føromtalte 1980’er-markører noget uendeligt fjernt eller uoplevet.

Uanset om man har dyrket hullede jeans eller blot har læst om Berlinmurens fald i historiebøgerne, så er 1989 ud over at være et skelsættende år stadig relevant ifølge festivalarrangørerne.

”Jeg tilhører en generation, der oplevede Murens fald. Jeg var ung dengang og meget opslugt af alt det, der førte frem til begivenheden,” siger lektor og litteraturkritiker Marianne Stidsen fra Københavns Universitet.

Hun sidder i Golden Days’ rådgivende udvalg og er meget optaget af årets tema af både professionelle og personlige grunde.

”Jeg var meget involveret i de nye kulturelle strømninger i 1980’erne, som handlede om kulturændring og en anden måde at se ting og verden på. Det kulminerede alt sammen i den meget store politiske begivenhed i Berlin,” fortæller Marianne Stidsen, som dyrkede både punkmiljøer og tidens litterære strømninger.

”Det handlede først og fremmest om at komme væk fra den meget polariserede bloktænkning, der hang sammen med den kolde krig. Vi fik en ny strømning, postmodernismen, hvis grundprogram var at udfolde tingenes forskellighed og mangfoldighed,” siger Marianne Stidsen, der oplevede Murens fald og tiden op til som en stor befrielse.

”Jeg husker tydeligt 1970’ernes trøstesløse betonagtige måde at anskue tingene på. Det var meget humorforladt, og der var lavt til loftet. 1989 er det vigtigste, der er sket i mit liv med dens åbning til fordel for frihed og plads til fantasi,” siger hun.

En festival om 1989 kan være med til at genoplive ånden fra den tid, for det er der et stort behov for, mener Marianne Stidsen.

”Vi ser ikke en fysisk mur, men nye, symbolske mure i form af en identitetspolitik, der efterhånden hersker mange steder, og som betyder, at folk graver sig ned i betonagtige skyttegrave og tænker kollektivt for eksempel etnisk og seksuelt. På den måde er Muren tilbage i en ny form. Jeg ser en stor frygt for at sige, hvad man mener om identitetspolitiske dagsordener. Vi kan sagtens blive inspireret af ånden fra 1989 for at imødegå en skræmmende udvikling, som minder om tiden op til 1980’erne.”

Marianne Stidsen deltager i to arrangementer på festivalen. Den ene handler om 1980’ernes mulige genkomst i litteraturen, og på lørdag er hun vært for en debat mellem kommentatoren Knud Romer og den tyske forfatter Simon Strauss, der er født efter Murens fald.