Leonard Cohens sange finder sprækker i andre kunstnersjæle

I dag åbner Leonard Cohen-udstillingen ”A Crack in Everything” i Kunstforeningen Gl Strand og Nikolaj Kunsthal, samtidig med at det vrimler med københavnske arrangementer og koncerter, der kredser om Leonard Cohens lyrik og musik. Cohens sange har en sjælesørgerisk virkning, fortæller præst

Leonard Cohen har inspireret musikere og kunstnere over hele verden. Det sætter Gl Strand og Nikolaj Kunsthal i København nu fokus på med udstillingen ”A Crack in Everything”. –
Leonard Cohen har inspireret musikere og kunstnere over hele verden. Det sætter Gl Strand og Nikolaj Kunsthal i København nu fokus på med udstillingen ”A Crack in Everything”. – . Foto: Gl Strand/ Courtesy of Old Ideas, LLC.

”First we take Manhattan, then we take Berlin,” sang den canadiske sangskriver Leonard Cohen engang, og nu indtager Cohen så København for fuld styrke med en stor udstilling og en syndflod af foredrag, synagogekoncerter, film, oplæsninger, kor, yogaarrangementer og en kommende fællessangsgudstjeneste, der også er inspireret af Leonard Cohen.

Den canadiske sanger og sangskriver kunne selv som gangbesværet ældre herre fylde store stadioner verden over som et andet teenageidol. Han var et sikkert hit i habit, hans tøj og tekster sad altid lige i skabet, mens han levede, og efter hans død er interessen for manden med den dybe stemme og endnu dybere sange ikke blevet mindre, fortæller chefkurator Anne Hagen Kielgast fra Kunstforeningen Gl Strand, der i samarbejde med Nikolaj Kunsthal fra i dag viser tvillingeudstillingen ”A Crack in Everything”.

Blandt værkerne på udstillingen er Janet Cardiff og George Bures Millers ”The Poetry Machine” (2017), som afspiller Leonard Cohens digte, når man trykker på en af tangenterne. –
Blandt værkerne på udstillingen er Janet Cardiff og George Bures Millers ”The Poetry Machine” (2017), som afspiller Leonard Cohens digte, når man trykker på en af tangenterne. – Foto: Guy L’Heureux

På Gl Strand og Nikolaj Kunsthal handler udstillingen ikke bare om Leonard Cohen og hans egne værker, men i endnu højere grad om den kunst, som er skabt af nogle af de mange kunstnere, der har været optaget af hans sange og lyrik. Og her kan man se alt fra små animerede Cohen-tegninger til lyskunst – og masser af lydkunst.

”Det er en international vandreudstilling, og da den åbnede i Montreal, stod folk i lange køer for at komme ind. Cohen er også for Montreal, hvad H.C. Andersen er for Odense, men han er som lyset, der trænger ind alle steder,” siger Anne Hagen Kielgast med reference til udstillingens titel, der er hentet fra nummeret ”Anthem”, som indfanger Cohens fortrøstning om, at de revner, livet skaber, giver plads til, at lyset kan trænge igennem og ind i mørket:

”Ring the bells that still can ring

Forget your perfect offering

There is a crack in everything

That’s how the light gets in.”

”Der ligger en trøst i de ord, som jeg tror taler til mange mennesker. Der er jo også mange, der lytter til ham, når de har det svært. Han havde et publikum over hele verden. Men jeg tror faktisk, at han havde endnu bedre fast i europæerne og ikke mindst skandinaverne end amerikanerne. Måske fordi han både havde en melankoli og ironi i sine værker, som vi relaterer nemt til her. Vi kan i hvert fald allerede se, at interessen allerede er overvældende,” siger hun og fortæller, at navnet Leonard Cohen har åbnet døre overalt i hovedstaden i forbindelse med udstillingen.

Leonard Cohen kunne også male. Her er et selvportræt fra 2007, som blev til i et selvportrætprojekt for Musée d’art contemporain de Montréal. –
Leonard Cohen kunne også male. Her er et selvportræt fra 2007, som blev til i et selvportrætprojekt for Musée d’art contemporain de Montréal. – Foto: Leonard Cohen Family Trust

Cinemateket viser for eksempel film om ham, og Københavns Synagoge slog også straks til, da man der hørte, at Gl Strand ville fokusere på den store jødiske sangskriver, så i år er temaet for synagogens nytårskoncert den 29. oktober Leonard Cohen, som flere fremtrædende danske musikere fortolker sange af.

”Det blev så populært, at koncerten hurtigt blev udsolgt, så vi lavede en ekstra koncert samme eftermiddag, men den blev også udsolgt med det samme,” fortæller Michael Rachlin, der har været med til at arrangere koncerten og er redaktør på Jødisk Orientering.

”Den jødiske vinkel er et af flere objektiver at forstå Leonard Cohen igennem. Man kan sagtens høre Leonard Cohen uden at være religiøs, men hvis man dykker ned i hans tekster, kommer man naturligt igennem et jødisk landskab, der netop har en eksistentiel dybde, fordi det har en religiøs rod. Men Leonard Cohen var gennem livet søgende og boede også i et buddhistkloster i Californien nogle år, ligesom han ofte refererer til kristendommen, men han vendte hele tiden tilbage til sine jødiske rødder, så det er klart, at han også var interessant for os, da Gl Strand ville sætte fokus på ham. Måske er Bob Dylan større, fordi han lagde stemme til en hel generation, men dernæst kommer uden tvivl Cohen.”

Da Bob Dylan modtog Nobelprisen i litteratur måneden før Cohens død, mente mange med rette også, at kun én anden sangskriver var på samme niveau – Leonard Cohen. Måske er Cohens lyrik endda bedre. Det er en smagssag. Men de to store sangskrivere arbejdede på hver sin måde.

Engang sad de to store sangskrivere ifølge en anekdote fra Sylvie Simmons’ store biografi om Leonard Cohen, ”I’m Your Man”, sammen på en café i Paris. De to havde en del tilfælles med jødisk baggrund og en stor fortid som stærke kunstnere med global gennemslagskraft. Men de arbejdede meget forskelligt, viste det sig.

”Hvor længe er du egentlig om at skrive en sang?”, spurgte Leonard Cohen Bob Dylan, der tøvende svarede: ”En times tid.” Det var en overdrivelse, men han syntes, at det virkede pralende, hvis han sagde et kvarter.

”Hvor længe var du selv om at skrive ’Hallelujah’?”, spurgte Bob Dylan sin ven. Nu var det Leonard Cohen, der tøvende svarede ”tre år” for at pynte lidt på det. For han syntes, at det var flovt, hvis han ærligt svarede fem år.

En yngre Leonard Cohen på turné – måske i færd med at digte i sit hoved. –
En yngre Leonard Cohen på turné – måske i færd med at digte i sit hoved. – Foto: Barry Marsden

Cohen har fortalt, at han lavede mere end 30 skitser af den sang, inden han var tilfreds med den. Men siden blev den et af hans største hits, og den skulle også være den sang, der er lavet flest coverversioner af i verden. En del af de coverversioner indgår også i et af værkerne på Gl Strand, ligesom nummeret blev sunget af børnene fra Goldschmidts Musikakademi til mindegudstjenesten for Dan Uzan i Københavns Synagoge efter terrorangrebet i 2015. Men Michael Rachlin har lyttet til Cohen hele sit voksenliv:

”Det var en åbenbaring for mig, da jeg som gymnasieelev hørte albummet ’I’m Your Man’, der udkom i 1988, og siden har Leonard Cohens lyrik formet mig på mange måder. Lyrikken i både hans sange, digte og romaner er min indgang til Leonard Cohen, som amerikanerne først for alvor fik øjnene op for, da Jeff Buckley lavede sin version af ’Hallelujah’, som hurtigt blev en signatursang på begge sider af Atlanten. Siden sang blandt andre vinderen af talentkonkurrencen ’American Idol’ den også, og det sendte for alvor Cohen ud til masserne i en meget moden alder.”

Alting kom langsomt til Leonard Cohen. Sceneskræk og depressioner gjorde ham i mange år afhængig af piller og sprut. Og hans indre kampe flyder over i hans store sange, der ofte ironiserer over hans egen svaghed og tvivl: ”I fought against the bottle, but I had to do it drunk” (Jeg kæmpede mod flasken, men måtte gøre det fuld), som han skriver i en af sine sange fra albummet ”Ten New Songs”, der udkom i 2002.

Albummet blev rost og købt af mange, men få år efter stod Leonard Cohen alligevel som en ruineret mand, efter at hans daværende manager var stukket af med alle hans penge, mens Cohen selv havde søgt sjælefred i et buddhistisk kloster. I klostret havde Cohen lagt både cigaretter, sprut og piller fra sig, men penge havde han altså pludselig heller ingen af. Derfor indvilgede han i at tage på en verdensturné i 2008 og fortsatte i mange år.

Der er eksistentielle dybder og bibelreferencer på alle Cohens 14 album, men måske især på de sidste 3. For Leonard Cohen vidste, at han snart skulle dø, da han indspillede sine sidste tre plader. Albummet ”Old Ideas” (2012) begynder med det mageløse nummer ”Going home”, der handler om at finde fred og at finde hjem ”engang i morgen, hvor der er bedre, end der var før”.

Det sidste album udkom, få uger før han døde den 7. november 2016. Og i de internationale nekrologer fremhævede flere det smukke og religiøst afklarede i, at han synger ”I’m ready, my lord” i omkvædet på åbningssinglen ”You want it darker”, der allerede udkom på hans 82-årsfødselsdag den 21. september. Men i samme sætning slår han faktisk over i hebraisk og synger ”Hineni, hineni, I’m ready, my lord” med en mørkere reference til Abrahams svar til Gud, da Gud beder Abraham om at ofre Isak, ligesom Cohen allerede sang om ”The Story Of Isaac” på sin anden plade.

”Det ligger i min egen natur, og nok også i de fleste andres, først at overgive sig selv og stille sig til tjeneste, når man for alvor står i en uafværgelig nødsituation,” sagde Leonard Cohen selv på en pressekonference i forbindelse med pladen få dage før sin død, hvor han med en cigaret i hånden stadig kunne joke med, at ”Herren nok havde overdrevet lidt”, da Cohen tidligere havde følt sig kaldt hjem til Himlen. Men referencen til de prøvede profeter rammer alligevel en nerve i Cohens religiøse tekster, mener også natkirkepræsten Jens Biegel Fogh, som både deltager i et fællessangsarrangement i Nikolaj Kunsthal den 4. december og holder en fællessangsgudstjeneste i Helligaandskirken i København den 10. januar.

”Cohen betyder præst på hebraisk. Og når han er bedst, bliver han også en slags musikalsk sjælesørger, som opbygger lytteren gennem sine tekster, der kan rumme både tro og tvivl, lys og mørke, men også rummer meget håb. Når han synger, at man skal glemme sit perfekte offer og tro på, at der er en sprække i alting, som lyset kan trænge ind i, bliver han jo nærmest salmedigter. Jeg synes også, at det er forbløffende, hvor meget gods fra Det Nye Testamente der har fundet vej ind i hans sangunivers. Tilgivelse er for eksempel et af hans centrale temaer,” siger Jens Biegel Fogh, som samtidig betragter Cohen som en moderne formidler af det bibelske sprog, der ellers er gået tabt.

”Selvom han måske ikke altid selv var afklaret om sin egen tro, var hans tekster dybt forankret i en jødisk-kristen tænkning med afstikkere til buddhismen, men Bibelen er der overalt. Og sådan har han med sine mange sange også skabt en bro tilbage til Bibelen for dem, der ikke længere giver den en naturlig autoritet. Han taler i et sprog, vi er fælles om at kunne forstå. Og som kirke har vi en udfordring i at finde en fælles samtale om tro og liv. Derfor er det også oplagt for os at trække Cohen ind i kirken, hvor vi i forvejen gerne vil skabe et rum til tro og kristendom. Som troende er det grundlæggende en tro på, at Kristus er med i mørket og hentede os ud af mørket og døden. Men Cohens sange fungerer sjælesørgeriske, uanset hvad man tror på, når han ærligt synger om, at livet kan være besværligt og komplekst, men at der er en sprække i alting, så lyset kan nå derind.”