Leonora Christina Skov skriver med så stor en fremdrift, at man ikke kan stoppe med at læse

I fortsættelsen på sin bestseller-succes ”Den, der lever stille” fortæller Leonora Christina Skov om sin kamp for at blive forfatter. Det er virkelighedslitteratur med en stærk fremdrift, tilsat stænk af eventyr og gotisk uhygge

Leonora Christina Skov er i ”Hvis vi ikke taler om det” både Askepot og Jane Eyre, hun er et forbyttet barn, en kæmpende heltinde, vi hepper på. – Foto: Leif Tuxen.
Leonora Christina Skov er i ”Hvis vi ikke taler om det” både Askepot og Jane Eyre, hun er et forbyttet barn, en kæmpende heltinde, vi hepper på. – Foto: Leif Tuxen.

Jeg har aldrig fået læst Leonora Christina Skovs store salgssucces ”Den, der lever stille” fra 2018. Men jeg har haft lyst. Dels har en mig nærtstående læser talt varmt om den, dels har jeg hørt den nævnt i mange forskellige sammenhænge, hvor jeg har diskuteret litteratur og spurgt om, hvad folk sådan går og læser. Den må virkelig kunne noget. Hvad mon det er? Jeg er imidlertid aldrig nået til at læse den, før jeg nu har fået til opgave at anmelde toeren.

Artiklen fortsætter under annoncen