Prøv avisen

Levende musik giver syge lindring

Sangstuderende Julie Wieland og guitarist Bo Møller Petersen er rykket helt tæt på kræftramte Inge Sørensen med deres udgave af Beatles-klassikeren "Let It Be". -- Foto: Jesper Kristensen.

Konservatoriestuderende fra Esbjerg spiller og synger for syge på Sydvestjysk Sygehus. Det giver de syge en lindrende pause og de unge musikere en formidlingsmæssig erfaring, der ligger langt fra den, de oplever i koncertsalene

"Kald det kærlighed, kald det liiige hvad du vil".

Julie Wielands klare stemme når ud i hvert et hjørne af den lille to-sengsstue på kræftafdelingen på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Den unge sangerinde er førsteårsstuderende på rytmisk sang på Konservatorium for Musik og Formidling i Esbjerg, og ved sin side har hun Bo Møller Petersen, der studerer til rytmisk guitarist.

Deres publikum denne eftermiddag er beskedent i omfang, men til gengæld intenst lyttende. Inge Sørensen, der lider af knoglekræft og i denne omgang har været indlagt en uges tid for blandt andet at få igangsat en ny kemokur, er kommet op at sidde i en stol ved siden af sengen, og herfra giver hun med svag stemme sit besyv med på omkvædet.

Den anden seng er tom, så al musikernes koncentration og opmærksomhed er rettet mod den syge kvinde. Deres vejleder i projekt "Levende musik til kræftpatienter", Margrethe Langer Bro, samt sygeplejerske Helle Staal er også til stede på stuen, hvis der skulle opstå en situation, hvor enten de unge musikere eller patienten får brug for hjælp.

Det sker ikke. Både Lars Lilholts udødelige sang og The Beatles' endnu mere udødelige "Let It Be" bliver afleveret og modtaget i en stemning af ro og tryghed i en stille tidslomme på den ellers så travle afdeling, hvor træsko klaprer, kaldeanlæg bipper, og røde lamper blinker.

På stuen ved siden af Inge Sørensens er der imidlertid endnu mere stille. En afkræftet mand ligger lidt uroligt i sin seng med lukkede øjne, da duoen stiller sig op ved hovedgærdet. "Kom, lad os danse, lad os danse, lad os le" – Jørgen Ingmanns "Dansevise" kan umiddelbart lyde lidt malplaceret i en situation, der helt åbenlyst hverken er til dans eller latter, men patienten i sengen reagerer ved at lægge sig om på siden og falde til ro, og der breder sig en afslappethed over hans ansigt.

Bagefter er Julie Wieland tydeligt berørt.

– Det er lidt specielt, når man ikke rigtigt ved, om det er godt eller skidt for patienten, men jeg synes, hans vejrtrækning blev mere stille og rolig, og det vælger jeg at tage som et tegn på, at musikken var med til at give ham en indre ro, siger hun.

Hun og Bo Møller Petersen er tilbage på den travle hospitalsgang og klar til at spille i opholdsområdet for de oppegående patienter og deres pårørende. Her er der mere kontant afregning i form af klapsalver af deres fortolkninger af Albertes "Lyse nætter", Louis Armstrongs "What a Wonderful World" og svenske Lisa Ekdahls "Vem vet".

Tidligere på dagen har tre af deres medstuderende fra Konservatoriet for Musik og Formidling spillet klassisk musik for en lille flok indlagte børn på en af sygehusets børneafdelinger. Det foregår blandt tegnegrej, dukkevogne og fodboldspil i afdelingens legerum, og her er der anderledes fart over feltet. Børnene, der er så raske, at de ikke behøver at ligge i sengen, bliver budt op til både menuet og march og får fortalt en historie om Æseldyret i Hundredemeterskoven garneret med fløjte, violin og klavermusik af franske Jacques Ibert spillet af de tre konservatoriestuderende.

– Det er spændende at få lov at formidle sin musik på en anden måde, og så føler man jo altså virkelig, at man gør en forskel her, siger Meike Fomsgaard Franke, der er violinstuderende på tredje årgang.

Omkring en fjerdedel af de studerende på konservatoriet i Esbjerg er med i projektet, der sammensmelter kultur og sygdom på en måde, der ikke før er set i Danmark. Margrethe Langer Bro, der er uddannet pianist og underviser på Konservatorium for Musik og Formidling, tog i 2006 initiativ til at lade unge musikstuderende spille for syge. Hendes tilgang er både musikken og sygdommen. Hun har i flere omgange været pårørende til alvorligt syge, ligesom hun selv har været indlagt med meningitis for nogle år siden. Desuden har hun fulgt projektet LiveMusicNow i England, hvor forskning blandt andet viser, at den levende musik generelt forbedrer patienternes tilstand. De er indlagt i kortere tid, tager mindre medicin og oplever færre depressioner.

I Esbjerg udleverer man spørgeskemaer til de patienter, der oplever musikken. Indtil videre har 600-700 kræftpatienter hørt levende musik under deres indlæggelse, og de er kommet med mange positive tilbagemeldinger: "Mine tanker forsvandt, fordi jeg koncentrerede mig om musikken", "jeg lettede lidt", " det er dejligt at være sammen om noget levende", lyder nogle af svarene på de spørgeskemaer, som afdelingernes personale deler ud efter hver af de små koncertoplevelser.

– Vores erfaringer er, at det virker lindrende, men nogen egentlig forskning er der ikke tale om i Danmark, men det håber vi at kunne lave om på, siger Margrethe Langer Bro.

Hun er blandt andet i gang med at søge forskningsmidler hos Kræftens Bekæmpelse og stiler mod et kvalitativt forskningsprojekt, der mere videnskabeligt kan undersøge effekten af den levende musik på stuerne.

Hun vil desuden gerne, at projekt Levende musik til syge kan blive en landsdækkende organisation, der kan formidle den levende, akustiske musik ikke kun på hospitalerne, men også på hospice, fængsler og andre institutioner. Udgangspunktet er en balance, hvor både musikere og tilhørere får glæde af samarbejdet. For de unge musikere handler det først og fremmest om, at de får udviklet deres måde at optræde på og i dybden oplever at spille for mennesker, der står midt i en livskrise.

I Esbjerg er projektet primært finansieret af konservatoriet via lærerlønningerne, men på det seneste har Sydvestjysk Sygehus bevilget 100.000 kroner årligt, der går til at dække Margrethe Langer Bros løn i alle de timer, hun er på sygehuset. Det er nemlig meget vigtigt for etikken i projektet, at hun hele tiden er ved de studerendes side, ligesom det er vigtigt, at de unge på forhånd gennem kurser og besøg på afdelingerne fornemmer de mennesker og den situation, de spiller i.

– Man sender ikke bare lige et ungt menneske ind for at spille for en alvorligt syg, måske døende patient. Det kræver forberedelse, siger Margrethe Langer Bro.

Hvert år i august, når nye studerende begynder på konservatoriet, holder hun sammen med afdelingerne et kompetencekursus for de studerende, der vælger at sige ja til at spille på sygehuset.

Her er der blandt andet fokus på patienternes fysiske tilstand, deres psykiske reaktioner på musikken, empati, repertoirevalg og tavshedspligt.

På kræftafdelingen besøger musikerne altid dagen før koncerten de patienter, der ønsker musik på stuen. Her snakker de eksempelvis med patienterne om, hvilken musik de ønsker, og om der skal være pårørende med.

Torben Morits-Andersen, ledende overlæge på kræftafdelingen, er meget begejstret for de musikstuderendes ugentlige besøg:

– Det at der pludselig er levende musik, giver rigtigt meget til en afdeling som vores, fordi det bryder alt det, der normalt foregår. Musikken kryber ind alle vegne og er med til at gøre os alle mindre stressede.

– For patienternes vedkommende virker det på mig, som om de, mens musikken spiller, for et øjeblik træder ud af patientrollen og mere bliver de personer, de i øvrigt er, siger han.

washuus@kristeligt-dagblad.dk