Påskens helligdage vil være fyldt med sang og musik som på intet andet tidspunkt af kirkeåret.
I vores protestantiske tradition er påsken uden tvivl kirkeårets musikalske kulmination, og da det sker med fejringen af den største begivenhed i kristendommens historie, er det ingen tilfældighed. Musikken og det hellige ritual har altid hørt sammen og gør det stadig.
I påskedagene vil Bibelens og salmernes tekster og præstens prædiken tale til vores intellekt, mens musikkens toner vil forløse de følelser, vi ikke lige kan tænke os til.
- Hvis man ser på den protestantiske kirkemusiks tradition, så er der ikke tvivl om, at påsken er den højtid, de største musikalske værker er koncentreret om, siger Kristian Olesen, domorganist i Roskilde Domkirke gennem 25 år, og som også selv har et omfattende musikalsk program, han skal have afviklet i påsken.
Påskens forløb ender med Jesu sejr over døden, men når Kristian Olesen ser på de forskellige kirkemusikalske værker skrevet gennem historien til højtiden, støder han på en særlig pointe.
- Når man ser på mange af de store komponisters arbejder, så er det slående, at det største fokus sætter de ikke på påskedag og opstandelsen, men på det forudgående, nemlig lidelsen. Det er tankevækkende, at Bach for eksempel har skrevet et påskeoratorium, men det hører bestemt til hans mindre kendte værker. Det står fuldstændig i skyggen af de store værker, "Johannes- eller "Matthæuspassionen", hvor han beskriver Jesu lidelse. Lidelsen er noget fuldstændigt centralt, som tilsyneladende fascinerer komponisterne mere end sejr, siger Kristian Olesen.
Der er ingen tvivl om, at Johann Sebastian Bach vil være rigt repræsenteret i meget af den kirkemusik, som bliver spillet i påsken. Den lutherske komponist har så righoldig en produktion og så traditionsrig en placering i kirkens gudstjeneste, at han er svær at komme uden om.
- Bach brugte tekstens indhold til sine musikalske formuleringer, men selvfølgelig på den måde, at musikken er ordets tjener og ikke omvendt. Kirkemusikken indgik i selve gudstjenesten og blev ikke opført for sig selv, som det sker i dag. Dengang eksisterede begrebet koncert ikke i forhold til kirkemusik. Det var brugsmusik.
- Hele Bachs tonesprog tager udgangspunkt i sproget, i teksterne. Man kan sige, at han udvikler sin egen musikalske syntaks. Der er specielle formuleringer i musikken, som bliver brugt til at beskrive sproglige begreber med. Det gennemsyrer hans musik fuldstændig. Tidligere stod Bach meget stærkt i det kirkemusikalske billede, men i dag tror jeg, det ser mere broget ud, siger Kristian Olesen.
Men andre komponister vil naturligvis også trænge sig på, alt efter kirkernes musikalske formåen. En meget brugt komponist er tyskeren Heinrich Schütz' passionsmusik, men også den danske organist og Bachs forbillede, Dietrich Buxtehude, har en stor produktion af kirkemusik.
I år kan man mange steder høre den italienske komponist Domenico Scarlattis udgave af passionssangen Stabat Mater (moderen stod under korset) og andre historiske komponister.
Er man som kirke til en mere moderne tonesætning, kan man vælge værker af danskeren Bernhard Lewkovitch, som godt nok skriver i en romersk-katolsk tradition, men er meget brugt i protestantiske kirker. Der er for eksempel tale om moderne tolv-tonemusik og talekor i et værk som "Improperia", der blandt andet er blevet opført i Roskilde Domkirke her i påsken. Værkets titel betyder bebrejdelser og bygger på en gammel tradition, hvor man på nadverens plads gik op for at tilbede den lidende Kristus på korset og modtog hans bebrejdelse.
Mange kirker er mere interesseret i en oldkirkelig stemning og vælger derfor værker af italieneren Giovanni Palestrina. Men også vores egen Niels W. Gade har skrevet en påskekoral, "Kristus er opstanden".
Der er i de fleste kirker gudstjeneste på de fire helligdage i påsken, men en ny tradition er ved at vinde frem og er på programmet en del steder, nemlig gudstjeneste lørdag aften. Det er ikke normalt, men det giver nye muligheder.
- I virkeligheden kan man sige, at lørdag er den vigtigste dag i hele kirkeåret. Kristus er i dødsriget, og vi venter alle på hans opstandelse. Vi våger. Her har man mulighed for at synge salmer, som ellers ikke passer ind i den øvrige del af kirkeåret. Her er der tale om en gudstjeneste, hvor menigheden våger, og der er virkelig mulighed for at lade eftertanken melde sig - eller kontemplation, sagt med et katolsk begreb - at blive grebet af Guds nærvær uden ord, siger Kristian Olesen.
Han nævner blandt andet, at der lørdag aften er mulighed for at synge salmer med markante ord og karakterfuld musik, og oven i købet er nogle af dem nye i salmebogen. Mange steder vil der blive sunget "Hør vor helligaftens bøn" af Grundtvig med musik af Thomas Laub eller den nye i salmebogen "Der venter bag langfredags nat" af K.L. Aastrup og ikke mindst Grundtvigs og Thomas Laubs "I kvæld blev der banket på Helvedes port", som også er ny i salmebogen.
Når man har været igennem tre-fire påskegudstjenester, vil mange for det indre øre kunne høre et rigt udvalg af musik lige fra den dystre langfredagsmol til den sejrende og triumferende påskedag. Kirkemusikken har været her, lige siden David spillede harpe og helbredte den syge Saul, som Det Gamle Testamente fortæller.
- Lige så længe historien har været til, har musik og ritus hørt sammen. David spillede for Saul, som blev helbredt.
- Tænk på myten om Orfeus og Eurydike. Her har musikken en helt konkret kraft. Musik og gudstjeneste har hørt sammen, helt tilbage i den jødiske tradition. Det har Jesus jo hørt og deltaget i dengang. På samme måde har musik og ritualer hørt sammen i den første kristne gudstjeneste i oldkirken. Det førte blandt andet med sig, at det, vi kender som vestlig musikkultur, og det fænomen, at man kan nedskrive musik, stammer fra kirken. Det er ikke kirken, der har taget musik ind fra det omkringliggende samfund, men i vid udstrækning omvendt, selvom der selvfølgelig fandtes musik i samfundet, siger Kristian Olesen.
I morgen, påskedag, synger menigheden i Roskilde Domkirke som i kirker ud over hele landet de store klassiske opstandelsessalmer: "Stat op, min sjæl, i morgengry" med musik af Thomas Laub og tekst af W.A. Wexels, "Krist stod op af døde" af Laub og Grundtvig, "Påskeblomt! hvad vil du her?" af Grundtvig og med musik af Carl Nielsen, "Som den gyldne sol frembryder" af Thomas Kingo, Brorsons "Du er, opstandne sejershelt" og ikke mindst "Som forårssolen morgenrød" med musik af Emil Hartmann.
- Rent kirkemusikalsk må man sige om de danske påskesalmer, at de ikke kan gøres bedre. "Som forårssolen morgenrød" er måske den mest glødende, romantiske melodi, vi har i hele vores sangtradition. Det er et tonemaleri i sig selv og et godt eksempel på, hvordan musik og tekst arbejder sammen i kirkemusikken.
- Min egen musiksmag går i retning af det mere nøgterne, og her er der ingen tvivl om, at Thomas Laub er nummer et. Jo mere jeg beskæftiger mig med salmer, jo mere sætter jeg pris på dem, der er stringente i deres tankegang. Grundtvig har en vidunderlig poesi, men ofte er teksterne vældig svære. Kingo og Brorson er meget mere stringente og nemmere at forstå, selvom de bruger gammeldags ord. Jeg synes, at salmer, der er for teologiske, er problematiske. Det gælder for eksempel en salme som "Påskeblomst". Det er vidunderlig poesi, men den er meget vanskeligt tilgængelig.
Kristian Olesens top 5 over de bedste opstandelsessalmer
1. Som den gyldne sol frembryder (Kingo)
2. Du er, opstandne sejershelt (Brorson)
3. Krist stod op af døde (Grundtvig)
4. Stat op, min sjæl, i morgengry (Wexels)
5. I dødens bånd vor frelser lå (Grundtvig)
TV: Hør Kvindelige Studenters Sangforening synge "Som den gyldne sol frembryder"