Januar 2019 er i sandhed en måned, der står i Astrid Lindgrens tegn. Hendes børnebogsklassiker ”Mio min Mio” bliver opsat på Odense Teater, og Folketeatret drager på turné med en forestilling om ”Emil fra Lønneberg”. En over 500 sider lang brevveksling mellem hende og veninden Louise Hartung udkom tidligere på ugen, og Jens Andersens storsælgende biografi om den svenske forfatter er genudgivet. Og så er der premiere på en ny spillefilm – ”Unge Astrid” – senere på måneden. Verden kan tilsynladende ikke få nok af Lindgren.
Dykker man ned i Lindgrens liv, finder man en kvinde, som gjorde oprør mod sin tid. Som klippede sig korthåret og kunne finde på at gå i herretøj, som blev den første kvindelige journalist på sit område, som var viljestærk og gik egne veje.
Det fortæller leder af viden og uddannelse på Roskilde Bibliotekerne Anette Øster, der tidligere har forsket i børnelitteratur, Astrid Lindgrens forfatterskab og person.
”Der findes ikke mange som Astrid Lindgren. Hun var et ikonisk menneske, der stadig klatrede i træer som 70-årig, som skrev et brev til russiske Gorbatjov på vegne af verdens børn, og som på mange måder var forud for sin tid. Det er der enormt mange, som ser op til og er fascineret af i dag,” siger hun.
”Men det er også et parløb. For fascinationen af hendes liv skyldes i høj grad alt det, hun opnåede som forfatter,” siger hun.
Samme overbevisning har cand.mag., litteraturanmelder og sognepræst Liselotte Wiemer, der blandt andet holder foredrag om Astrid Lindgrens liv.
”Hun kan skrive til børn som ingen andre, fordi hun går ind i barnets verden fuldstændigt uden garderinger eller bagtanker. På den måde rammer hun ethvert menneske med et barn inden i sig. Det er klart, at man gerne vil undersøge, hvad for et menneske, der har skrevet den verden frem,” siger hun.
”Hun appellerer til en aktuel længsel og urkraft i os alle sammen. For hun er det stik modsatte af vores kontrolverden, hvor vi skal have sikkerhedshjelm på, bare vi går ud i brændeskuret. Hun fortæller os, at livet er fuld af muligheder, at det gerne må være farligt,” siger hun.
Selvom Liselotte Wiemer forstår fascinationen af Lindgrens liv, kan hun godt være bange for, at der på et tidspunkt kommer en overmætning.
”Hun ville helst være et lille dyr ude i skoven. Nu kommer der hele tiden nye bøger og film om hendes liv. Men ethvert menneske har ret til hemmeligheder. Selvom de ikke ødelægger noget, så synes jeg, vi skal passe på med at vende hver en sten på vejen. Der skal være en mystik tilbage,” siger hun.
De fleste kender da også Astrid Lindgren som en af verdens mest elskede børnebogsforfattere. Som kvinden bag elskede figurer som Emil fra Lønneberg, Pippi Langstrømpe og Karlsson på taget for bare at nævne nogle.
Hun skrev igennem sin karriere 34 bøger og 41 billedbøger, som har solgt over 165 millioner eksemplarer og er oversat til 104 sprog. Børnebøger, som ifølge redaktionschef for børnelitteratur på Gyldendal Elin Algreen-Petersen er blevet klassikere.
”Klassikere er netop noget, man kan blive ved med at læse igen og igen, også mange år efter deres udgivelse. Lindgrens bøger bliver bare ved med at sælge. Sådan er det ofte med børnelitteratur, for som forældre vil man gerne dele sine barndomsfortællinger med ens børn. Bagsiden er, at det kan være svært at introducere nye forfattere,” siger hun.
Men det er ikke kun genkendeligheden i Lindgrens litteratur, som redaktionschefen fremhæver. For når man som voksen genlæser Astrid Lindgren, viser historierne sig ofte at rumme noget dybere og mere komplekst, og ofte behandler Astrid Lindgren både livets store og små spørgsmål.
”Det er noget af det, som hun kan. Astrid Lindgren har blik for, at selvom vi ikke ofte taler om sorg, død og angst med vores børn, så ved de godt, at det findes,” siger hun.
Læs interview med forfatterne bag den nye Lindgren-brevveksling i Kristeligt Dagblad i morgen.