Line Knutzon satser alt på det billige grin i sin nye kasinokomedie

Griskhed, ludomani og forfængelighed er emnerne i "Spilleren", frit efter Dostojevskijs roman af samme navn. Visuelt er det dragende, men der er for lidt på spil i Line Knutzons ironiske iscenesættelse

Betty Nansen Teatrets ”Spilleren” forpasser chancen for at sige noget interessant om tidens selviscenesættelse og konsumerisme, som ellers synes nok så oplagt.
Betty Nansen Teatrets ”Spilleren” forpasser chancen for at sige noget interessant om tidens selviscenesættelse og konsumerisme, som ellers synes nok så oplagt. Foto: Camilla Winther.

Hvis man tror, at Dostojevskijs forfatterskab kun skal tages dødsensalvorligt, har man misforstået meget. Dostojevskij var en fabelagtig satiriker, og storheden i hans værker består i høj grad i sammenstødet mellem de dybe eksistensspørgsmål og den humoristiske brod.

Derfor er det måske ikke så skørt endda, når Betty Nansen Teatret på Frederiksberg ved København har lagt den russiske lurifaks i hænderne på dansk komedies ukronede dronning, Line Knutzon. Eller er det? Blikket for menneskets tåbelighed og selvbedrag til alle tider forener i hvert fald det umage par. Men så stopper kompatibiliteten også.