Prøv avisen

Litterære tidsskrifter

Bognoter

Nye horisonter Tidsskriftet »Passage« er udsprunget fra Institut for Litteraturvidenskab på Aarhus Universitet og kommer tre gange om året, og ifølge det redaktionelle forord vil skribenterne åbne den snævertsynede og selvtilstrækkelige kulturelle debat med »et væld af nye horisonter« - i vinternummeret er den ene Per Højholt. En anden er den jugoslaviske forfatter Danilo Kis, som danskerne ikke kender det store til. Hvorfor får vi ikke andet svar på, end det er lige for, at jugoslaviske forfattere vel aldrig rigtig har været i kurs heroppe i selvtilstrækkelighedens fædreland. Per Jacobsen har skrevet et lille portræt af ikke så meget Kis som forfatter, som af den kritik og politiske furore hans værker har vakt i østregimerne - blandt politikere selvfølgelig, men også blandt Kis' kolleger, fortæller Per Jacobsen. Hvis portræt følges op af to tekster af Danilo Kis »Frontalsammenstød« og »Kendsgerningernes prøvesten« - den sidste kan næsten læses som Kis' personlige supplement til Jacobsens portræt af ham. Fra hjemlandet repræsenteres Per Højholts forfatterskab blandt andet af to interessante kollegiale interview. Det ene er fra 1976, og spørgeren er forfatteren Jens Smærup Sørensen, mens det nyeste er to år gammelt, og spørgerne er her de unge kolleger Christian Dorph og Lars Bukdahl. Men de to interview er klippet sammen, så man ikke skal sidde og sammenligne, men i stedet får en udvikling og indbyrdes kommentering af udtalelser og tekster. Sjov ide. Mindre sjovt er det at læse »Passage«. Man skal være mere en litterært hard core interesseret for overhovedet at kunne æde sig gennem de lange spalter på de tætbelagte sider uden nogen form for illustration. Det er for elitært til et publikum ud over studenterne og åbner ad den vej i hvert fald ikke for en videre litterær horisont. Passage, tidsskrift for litteratur og kritik nr. 36, 2000. Tema: Per Højholt og Danilo Kis. Løssalg 90 kr. Ud af andedammen Allestedsnærværende Lars Bukdahl popper også op i tidsskriftet »Den blå Port« i et klassisk Bukdahlsk forsvar for den ikke nok sete lyriker Else Tranberg Hansen og lyrikeren Pia Juuls oplæsning af dennes digt på Testrup Højskole. Det er energisk, men næsten også en parodi på Bukdahl selv i sin stil og sit indhold. »Den blå Port« er meget mere læservenligt end »Passage«, der er kommet en vis grad af professionalisme og erfaring ind over her. De mere tænkende tekster som de to franske digtere Olivier Cadiot og Pierce Alferis' essay om den franske poesis kampplads og ikke mindst om sproget veksler med tre københavnske breve fra beatpoeten William Burroghs til hans ven og kollega Allen Ginsberg, digte og billederækken »Dødsmaske«. Som et memento til dansk litteraturpolitik i de frie bogprisers første måned er Carsten Sestofts anmeldelse af en svensk antologi af fransk poesi. Sestoft får nemlig krydret sin anmeldelse med et sociologisk og historisk vue over poesiens vilkår i Frankrig. Et land med 11 gange så mange indbyggere som Danmark, men med et salgstal på en almindelig digtsamling på cirka 100 til privat brug. Anmeldelserne er sparsomme, oplæsningsaftener populære, men ikke noget der sælger bøger. Om det også gælder royale franske lyrikere vides endnu ikke. »Den blå Port« vil også svømme væk fra andedammen - det er åbenbart en trend i tidsskriftskredse? - og forsøget er mere vellykket, især takket være de franske perspektiver. Den blå port, tidsskrift for litteratur. Nr. 53, 2000. Løssalg 98 kr. Rhodos. Eksemplets magt Tidsskriftet »Kritik« er patriarken i de litterære tidsskrifters lille familie. Det har haft sine op- og nedture, har indimellem været næsten fraværende, men altid eksisterende på de studerendes litteraturlister - der var altid én eller anden artikel i et gammelt »Kritik«, der kunne hjælpe en på vej gennem opgaven. I øjeblikket redigeres »Kritik« af Frederik Stjernfelt og Isak Winkel Holm og udkommer med passende mellemrum med vægtige artikler, og den der leder på forsiden, der er lidt svær at læse, fordi den er skrevet på en anderledes baggrund. Men alene det, at lederen er på forsiden, er charmerende og personligt. Dens indhold er nu heller ikke uinteressant. Og velgørende fri for ambitioner om at komme ud af andedammen - faktisk med et ironisk hug til lektor Hans Hauges udfald mod værket »Danske digtere i det 20. århundrede« for at overse »den storslåede litteratur fra de gamle nordatlantiske kolonier samt den lige så storslåede, der skrives af indvandrere«, men uden at han nævner navne. Og uden eksempler ender enhver debat i en ligegyldig pudekamp - som den, der har behersket medierne og de litterære cirkler i efteråret. Selv har »Kritik« fundet plads til mange eksempler på forfattere og forskeres tanker, der er en afskedsforeslæsning om Erich Auerbachs' »Mimesis« af Søren Baggesen, og i den anden ende af karrieren: en konferensforelæsning af Martin Møller om samme mand i dag. Og så har forfatteren Morten Søndergaard ladet sig forsvinde ind i Leonardo da Vincis maleri af »Johannes Døberen« på Louvre i Paris. Det starter som en kriminalroman og udvikler sig til en poetisk analyse og beskrivelse af maleriet af den tvetydigt smilende, pegende Johannes Døberen, der ender i det særdeles åbne spørgsmål »Hvad er det jeg ser?« Det er lige før, man ikke når længere i tidsskriftet end til gengivelsen af det suggestive maleri. Poul Vad kigger grundigt på Martin A. Hansens essay om Moby Dicks fader, Herman Melville (»Herman Melville og Moby Dick« fra 1955), og er ikke entydigt begejstret over læsningen - »Han satte sig de højeste mål, men forblev jævn«, skriver han og mener dermed, at Martin A. Hansens anfægtelser over for kunstens forførelseskunst ikke var så befordrende for en klar analytisk og berigende tilgang til værkerne. Kritik nr. 148, 2000. Løssalg 100 kr. Gyldendal. Dette er anden artikel i en serie af tidsskriftsanmeldelser. Den 9. januar anmeldte vi tre teologiske tidsskrifter.