Prøv avisen
Bog

Litterær lystsejlads med Mærsk

Kan man rejse med Mærsk og skrive om det uden at blive en ussel lakaj for kapitalen? Forfatteren Kristen Bjørnkjær gør forsøget, og han gør det med charme fra Gdansk til Aarhus og fra Singapore til Shanghai. Arkivfoto.

Forfatteren Kristen Bjørnkjær har været med Mærsk øst for Suez. Det er der kommet en munter og causerende bog ud af, der kredser om både Mærsk og om forfatterens egen historie

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme: Jeg fik et stik af misundelse, da jeg så Kristen Bjørnkjærs bog ”Øst for Suez. En rejse med Mærsk - og gennem livet”. Bjørnkjær er blevet inviteret med ud at sejle med et Mærsk-containerskib for at kunne skrive om det.

Selv søgte jeg for år tilbage ØK og senere Lauritzen om at komme med som passager på et fragtskib. Jeg ville en tur i kølvandet på de digtere, der i det 20. århundredes første halvdel fik mulighed for at komme omkring i verden med et ØK-skib. Johannes V. Jensen og Tom Kristensen kom til Østen på den måde. Men jeg fik af forskellige grunde afslag begge steder - og jeg overvejede ikke rigtig at forhøre mig hos Mærsk. Alene hovedkvarteret på Esplanaden med de blåspejlende vinduer inviterede ikke til nogen form for tilnærmelse.

Men Bjørnkjær fik altså chancen, og det har han skrevet en frit flydende og underholdende bog om. Bjørnkjær - det er ham med bestselleren ”Kærestesorg” fra 1970'erne - fortæller ikke blot om sine rejseoplevelser med Mærsk, men også om sit liv. Bogen er altså også en slags erindringer, der rækker til barndommen i 1950'erne og til en landbokultur i opløsning og frem til forfatterens tid som kulturredaktør på dagbladet Information. Han kommer fra roerne til Aarhus og siden til København og langt ud i den vide verden. Han fortæller om alt det i anekdotens form og uden mange hensyn til en stor og sammenhængende historie. Heller ikke bliver der plads til private bekendelser, og det er også godt det samme.

Det her er en 70-årigs hyggetur med Mærsk og med sig selv. Hvad der står på spil for ham, er blot hans ære som kritisk journalist og forfatter. Kan man rejse med Mærsk og skrive om det uden at blive en ussel lakaj for kapitalen? Og er Mærsk måske ikke en af de største miljøsyndere, når det gælder udledning af CO2? For den venstresnoede Bjørnkjær var den slags selvfølgelig ikke gået i de marxistiske 1970'ere, men nu er tiden også en anden. Alle er gået mod højre, som han bemærker, det er han også selv. Også han kan - ved hjælp af sin barndomsven, rejseledsager og professorven - regne ud, at Mærsk samlet set udgør en stor del af Danmarks økonomi. Han kan også se, at hvis ikke Mærsk sejler med containere og pumper olie op i Nordsøen, så er der bare andre, der gør det. Kineserne, for eksempel. Så det er ok med Mærsk. Det er ok med en kontrolleret kapitalisme, som vi har i Danmark. Og så kan rejsen begynde.

Bjørnkjær lægger ud med en lille prøvesejlads med det store containerskib ”Edith Mærsk” fra Gdansk til Aarhus. Skibet kan medbringe 15.000 containere og sejles af bare 15 mand. Så flyver han et stykke tid efter til Singapore for at påmønstre skibet igen, nu for at sejle med det til både kinesiske og koreanske havne. Han afmønstrer i Shanghai. Den tur tager vel ikke meget mere end et par uger, for havnebesøgene er så korte - 10-20 timer - at man dårligt kan nå at komme en tur i land. Den gamle romantik med sømænd, der har en pige i hver en havn, er der ikke noget tilbage af. Man er stort set kun på skibet, og her er der ikke noget med at slå rommen i glasset. Man fjoller ikke rundt i en brandert med et skib, der er forsikret for flere milliarder kroner.

Hvad Bjørnkjær ikke kan nå på land, kan han få via Google. Både containertrafikken og internettet har været med til at skabe den ”globale landsby”, hvor alt, hvad vi ønsker af viden og ting, er lige inden for rækkevidde. At alle de oplysninger, man kan finde på Google, også kan være en faldgrube, kommer Bjørnkjærs bog også til at demonstrere. Han skriver om alt fra Ford-biler til lokalhistorie i stadige digressioner, når han er fanget på skibet. Her kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere konfrontation med virkeligheden øst for Suez. Lidt mere til både sanserne og fantasien.

Bjørnkjær bevæger sig på overfladen af både Mærsk, af folkene, han interviewer undervejs, og af sit eget livs historie. Det kan måske lyde som en ligegyldig affære, men den slags kan også gøres med humor og charmerende lethed. Og det er lige det, causøren Bjørnkjær gør så fint under hele turen med Mærsk - og med sig selv.