Prøv avisen

Litterære klassikere genopstår som tv-serier

”At der laves en tv-serie på baggrund af ’The Handmaid’s Tale’ (billede), der er fra 1985, er også et udtryk for, at tv-serien har ændret kulturel status. I dag er det helt legitimt at tale om, hvilke tv-serier man ser, og generelt er der sket et kvalitativt løft. Derfor passer det i dag også ind at tage en moderne klassiker fra Margaret Atwoods forfatterskab og lave den som en velproduceret serie uden forventninger til, at den skal ramme bredt,” fortæller lektor ved Københavns Universitet, Helle Kannik Haastrup. Foto: George Kraychyk/AP

”Anne fra Grønnebakken” og ”Pelle Erobreren” genopstår på skærmen

Anne fra Grønnebakken. Den lille rødhårede pige med de store, filosofiske ord og tanker kunne første gang opleves i den canadiske forfatter Lucy Maud Montgomerys roman fra 1908. Siden er historien om den forældreløse Anne blevet solgt i mere end 50 millioner bogeksemplarer verden over og har været genstand for flere filmatiseringer. Nu har også den populære udbyder af film- og tv-serier på internettet Netflix kastet sig over historien.

I øjeblikket kan danske Netflix-brugere under titlen ”Mit navn er Anne” følge Anne i slutningen af 1800-tallets Canada. Den første sæson består af otte afsnit. Men ”Anne fra Grønnebakken” er ikke den eneste litterære klassiker, som tv-serie-udbydere har fået øjnene op for. Også Margaret Atwoods nyere romanklassiker fra 1985, ”Tjenerindens fortælling”, eller ”The Handmaid’s Tale” på engelsk, kan i øjeblikket ses som tv-serie på den amerikanske streamingtjeneste HBO, der også har annonceret, at de er på vej med en tv-serie kaldet ”Erobreren”, som bygger på den danske Martin A. Nexøs klassiker fra starten af 1900-tallet ”Pelle Erobreren”.

Jakob Isak Nielsen, der forsker i tv-serier og er lektor ved Aarhus Universitet, ser genindspilningerne af klassikerne som et udtryk for tv-seriers øgede popularitet.

”Det vidner om, at der er sket en eksplosion i forhold til den volumen, tv-serier har i dag. Der bliver produceret flere føljetonserier end nærmest nogensinde før. At det er de klassiske romaner, der nu trækkes på, ser jeg som et tegn på, at der er en enorm efterspørgsel og mangel på originale manuskripter, som er gode nok til at kunne bære en ny serie – og det kan klassikerne,” siger han.

Ifølge ham er klassiske romaner som ”Anne fra Grønnebakken” og ”The Handmaid’s Tale” velegnede til at skabe tv-serier omkring.

”Det er interessant at se, at hvor det tidligere var spillefilm, der adapterede bestemte, store romaner, er det i dag snarere tv-serier, og faktisk er analogien mellem tv-serier og romaner også mere nærliggende end analogien mellem roman og spillefilm. Hvis en roman skal laves om til en spillefilm, skal der skæres enormt meget materiale fra. Med tv-serier kan man næsten gøre det modsatte – man kan introducere flere karakterer og bihistorier og få flere nuancer med,” siger han.

Helle Kannik Haastrup er lektor ved Københavns Universitet og har tv-serier som forskningsområde.

Hun peger på, at filmatisering af romanklassikere i virkeligheden er en gammel tradition, der især kendes fra britisk tv, men også dansk tv, og nu er tidens kvalitets-tv-serier, også de amerikanske, i højere grad begyndt at omfavne den tradition.

”At der laves en tv-serie på baggrund af ’The Handmaid’s Tale’, der er fra 1985, er også et udtryk for, at tv-serien har ændret kulturel status. I dag er det helt legitimt at tale om, hvilke tv-serier man ser, og generelt er der sket et kvalitativt løft. Derfor passer det i dag også ind at tage en moderne klassiker fra Margaret Atwoods forfatterskab og lave den som en velproduceret serie uden forventninger til, at den skal ramme bredt,” siger hun og fortsætter:

”Der er et momentum for tv-serier lige nu. Instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere er interesseret i at være med på tv-serie-bølgen. Her kan klassikerne give interessante roller med komplekse karakterer, som ikke nødvendigvis bare er pæne og gode, men som har nu- ancer, som netop tv-serier som medie er i stand til at vise,” siger Helle Kannik Haastrup.