De første pressefolk er tyrkiske, da Københavns Universitet åbner dørene til festsalen. Det er også første gang, at Danmarks største kulturpris Sonningprisen går til en tyrker.
Men da prismodtageren, den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk, senere stiller op til en yderst kort pressekonference, virker han snarere nervøs for, at den positive historie skal fordrejes i hjemlandet.
LÆS OGSÅ: En forfatter, der bygger bro
Ingen politiske spørgsmål, tak!, siger Orhan Pamuk og afviser kontant de få journalister, der alligevel forsøger sig med et politisk spørgsmål.
I hjemlandet kom han mildt sagt også i strid modvind, da han i 2006 blev tildelt Nobelprisen i litteratur og benyttede lejligheden til at kritisere den tyrkiske regering for ikke at anerkende det armenske folkedrab.
Efter sigende har den prisbelønnede forfatter sågar været i terroristers søgelys. Mange opfatter ham derfor som en modig brobygger mellem vest og øst, mellem den moderne vestlige tænkning og den islamiske tradition, der stadig præger en del af den tyrkiske befolkning.
Selv er han erklæret sekularist, men da Kristeligt Dagblad spørger ham, om han har nogen ambition om at præge sine læsere i den retning, ryster han nærmest irriteret på hovedet.
Litteratur er min religion. Selvfølgelig er jeg dannet af en kultur, der blandt andet er sammensat af islam og en masse andre ting. Men jeg har ingen ambitioner om at påvirke mine læsere i en bestemt kulturel eller religiøs retning ud over at udvide deres forståelse for andre, siger Orhan Pamuk og tilføjer:
Jeg mener heller ikke, at mine romaner har nogen religiøs agenda eller er propaganda i en anden forstand. Jeg foretrækker at stille spørgsmål frem for at komme med svar, siger han, inden han afbryder pressemødet helt.
Bagefter gentager han dog en pointe for de tyrkiske journalister fra sin tale i salen en halv time tidligere:
Jeg opfatter det som en stor anerkendelse af tyrkisk litteratur og kultur i det hele taget, at en tyrkisk forfatter har modtaget en pris for at bidrage til den europæiske kultur.
I samme tale løfter han dog alligevel sløret lidt for sin egen politiske holdning, da han siger, at han grundlæggende sætter spørgsmålstegn ved, om man skal forstå den europæiske kultur som en religiøs størrelse. Selv foretrækker han at forstå den europæsiske kultur ud fra sloganet fra den franske revolution: Frihed, lighed og broderskab. Og det må være de værdier, Tyrkiet skal måles på, mener han.
Jeg kan godt se med en vis nostalgi tilbage på den tid, hvor vi tyrkere for få år siden drømte om at blive indlemmet i EU som grækerne, siger Pamuk og får mange til at le i salen med den samme humor, der også går igen i hans bøger.
Men når det kommer til EU, må jeg sige, at den europæiske kultur med alle sine gode film, bøger og malerier er langt vigtigere for mig end EU, slutter han.
Den danske digter Henrik Nordbrandt, der i en årrække selv boede i Tyrkiet, er blandt de gæster, der er kommet for at høre og hylde den tyrkiske forfatter.
Jeg har fulgt Pamuks bøger fra begyndelsen, fordi jeg har læst hans bøger på tyrkisk. Og jeg har altid syntes, at han var fantastisk, og af samme grund skal jeg holde tale for ham i aften, siger Henrik Nordbrandt og tilføjer:
Pamuks forfatterskab har haft en fantastisk betydning i forhold til at forsone det moderne europæiske med den osmanniske tradition i Tyrkiet, siger Henrik Nordbrandt og peger på, at landet har været splittet, siden den nye tyrkiske republik opstod i 1923, hvor man ville have en regulær stat med mindre respekt for religionen.
Man kan sige, at det var en nødvendig revolution, der skete. Men det var for mange meget unaturligt, at de blev tvunget til at være mindre religiøse. Og siden har der været mange tilbageskridt med skiftende regeringer, der som den nuværende regering ville genindføre islam, ligesom militæret i tidens løb har taget over.
Den nyere tyrkiske historie er på den måde fuld af revolutioner og modreaktioner, siger Nordbrandt, der mener, at Pamuk forklarer alt det eminent i sine romaner, der også har høj kunstnerisk værdi.
Henrik Nordbrandt sammenligner ligefrem Pamuks fortællerkunnen med Beethovens evne til hele tiden at forny sine musikalske værker med nye overraskelser.
Jeg oplever det hos Pamuk, som jeg kalder for springet. En af hans bøger starter med sætningen En dag læste jeg en bog, og mit liv ændrede sig. Man kan spørge sig selv, hvordan man kan starte en bog med sådan en sætning og holde den hele vejen igennem. Men det kan han, fordi han hele tiden foretager nogle kunstneriske spring, der fører en videre i teksten med nogle nye små imponerende sætninger, siger den danske digter og tilføjer:
Men han udmærker sig på alle mulige måder. Han har et fantastisk sprog og nogle fantastiske plot, og der er en fantastisk kulturel og historisk viden i hans værker, så prisen er fuldt fortjent.
Orhan Pamuk