I tv-monopolets dage var det typisk fjernsynsprogrammer, der blev diskuteret over frokosten på landets arbejdspladser, eller når vi mødte hinanden ude eller hjemme.
I dag kan en håndboldlandskamp med dansk deltagelse stadig samle nationen, men ellers er det småt med fælles referencerammer. Men noget vil vi være fælles om, og måske fordi der mangler naturlige samtaleemner i vores hverdag, oplever litteraturkredse i disse år en stigende popularitet.
"Bøger er altid et godt udgangspunkt for en samtale om moral, politik og psykologi, og dem tyer vi til, når der ellers mangler ting at samles om. Når vi har læst den samme bog, har vi et naturligt fælles udgangspunkt for diskussion."
Det mener Else Zakarias. Hun er bibliotekar på Vejle Bibliotek, hvor hun servicerer omkring 100 forskellige læsegrupper med inspiration og hjemtagelse af bøger.
På biblioteket kan man mærke, at interessen for at være med i en litteraturkreds, læsegruppe, eller hvad de nu kalder sig, er stigende. Fire-fem nye kommer der typisk til hvert år, og de eksisterende fortsætter år ud og år ind. Der findes ikke landsdækkende tal på, hvor mange grupper der findes, men der er tale om tusindvis.
"Vi har hårdt brug for fordybelse midt i alt det overfladiske, vi ellers omgiver os med," mener Else Zakarias.
En læsegruppe har typisk mellem seks og ti medlemmer, og langt de fleste er kvinder, oftest i en moden alder. Mange mødes en gang om måneden, nogle sjældnere.
De fleste mødes i private hjem, men på mange biblioteker findes der også grupper, som mødes på biblioteket i dagtimerne. Det er ifølge Else Zakarias mest de nystartede, der begynder på den måde. Efterhånden som de lærer hinanden bedre at kende, rykker de ud i hjemmene.
Nils Gunder Hansen, der er professor i litteratur på Syddansk Universitet, oplever også, at interessen for læsegrupper er i vækst, og han er selv med i en litteraturkreds på Frederiksberg, hvor han bor.
"Læsning er en meget individuel aktivitet, hvor man typisk dykker ned i et fiktivt univers og opnår en intim samhørighedsfølelse med de personer, man læser om. Der er noget meget asocialt i læsningen, men samtidig har mange af os et behov for at dele læseoplevelsen med andre. Skønlitteratur er kendetegnet ved, at det kan være svært at trænge til bunds i, og derfor kan det være meget givende at vende det med andre," siger han og tilføjer:
"Som professionelt litteraturmenneske kan jeg godt lide tanken om, at nogle fortolkninger er bedre end andre, men det er ikke nødvendigvis rigtigt. I en læsekreds kan man lade så mange fortolkninger som muligt spille med."
Litteraturkredse er langtfra noget nyt fænomen i Danmark, men hvor de i dag er "allemandseje", var det i begyndelsen af forrige århundrede mest det bedre borgerskab, der samledes om at diskutere litteratur.