Prøv avisen
Hvem hvad hvor

Forfatter: Litteratur skal udfordre og provokere

Foto: Kajsa Gullberg

Forfatter Kamilla Hega Holst sidder klar med rettepennen, når hun læser andres bøger. Når det er godt, streger hun under, og på den måde har hun blandt andet fået inspiration til sin aktuelle roman

Hvem læser du gerne?

"Jeg er lidt forlegen over at skulle sige, at jeg læser alt for lidt. Jo mere, jeg selv skriver, jo vanskeligere har jeg ved at læse. Da jeg var ung, slugte jeg utallige bøger. Det er lidt en sorg for mig, at jeg ikke har det sådan længere. I dag læser jeg mest romaner, men det skal helst være litteratur, der udfordrer mig og forstyrrer det, jeg tænker om litteratur og verden. Det må gerne provokere mig lidt."

"Det lyder flabet, men når jeg læser, sidder jeg med en rød tusch, klar til at strege under og tage notater. I ren skolelærerstil redigerer jeg andres bøger. Og når så jeg læser noget, der er rigtig godt, så får det med tuschen."

Hvad læser du lige nu?

"Lige nu læser jeg Max Porters 'Sorg er et væsen med fjer'. Jeg er så begejstret for, hvordan han leger med sproget. Den er skrevet som en collage af stemmer, og i fremstillingen af sorgen formår den at balancere på en knivsæg, hvor det aldrig bliver kvalmt."

"Jeg har også lige læst Naja Marie Aidts 'Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog'. Den var så rørende, og jeg hulkede mig igennem den. Generelt bruger jeg litteraturen som et sted, hvor der er plads til det triste og sorgen. Det er, at man giver plads til det. På den måde er både det at skrive og læse en ventil for mig."

Hvor læser du?

"Jeg læser mest i min seng om aftenen, inden jeg skal sove. Det er der, jeg har tid til det, og der er noget trygt ved at ligge der med sin bog og sin dyne. Jeg kan dog godt finde på at sidde med den røde tusch også der, for nogle gange bliver jeg så inspireret af det, jeg læser, at jeg må skrive det ned med det samme. Min nye roman 'Rud' starter faktisk med et citat fra Pär Lagerkvists 'Dværgen', som jeg faldt over på den måde. Det inspirerede mig til tematikken om, hvem vi kan stole på, og hvordan vores blikke på hinanden er med til at forme verden.