Litteraturen vakte Dennis Kristensens politiske engagement

Da Dennis Kristensen, forbundsformand i fagforeningen FOA, som 15-årig læste Martin Andersen Nexøs”Pelle Erobreren”, blev det startskuddet til hans engagement i fagbevægelsen

I Martin Andersen Nexøs roman, der er filmatiseret af Bille August med Max von Sydow, får man en samlet beskrivelse af Danmarks forandring fra bondeland til industriland. -
I Martin Andersen Nexøs roman, der er filmatiseret af Bille August med Max von Sydow, får man en samlet beskrivelse af Danmarks forandring fra bondeland til industriland. - .

Der er ingen vej udenom, at mit livs værk er Martin Andersen Nexøs (1869-1954) ”Pelle Erobreren”, som jeg læste første bind af (”Barndom”, red.), da jeg var 15 år og gik i skole. Jeg blev så grebet af historien, at jeg læste de tre andre i serien omme i skolen med skolebøger foran, så læreren ikke kunne se, hvad jeg sad og læste.

Dengang var værket nok gammelt, men dog ikke urgammelt, og jeg blev utrolig fascineret af beskrivelserne deri. De to første bind er meget inspireret af Martin Andersen Nexøs egne erindringer, det tredje bind er en slags samtidshistorie, mens det fjerde og sidste bind i serien nærmest er fremtidshistorie.

I firbindsværket får man en samlet beskrivelse af Danmarks forandring fra bondeland til industriland. Det sker igennem en helt fantastisk beskrivelse af Pelle Erobrerens liv - først som røgter i barndommen, så som skomagerlærling og til sidst som politisk aktiv i København, hvor arbejdsmarkedets parter dannede grundlaget for det, der blev den danske model. Og hvor Socialdemokratiet vandt større og større indpas. Bøgerne gav mig lyst til at sluge en masse viden om arbejderbevægelsen, og om hvad der lå før den.

Det er helt ubetinget, at jeg har historien om Pelle Erobreren med mig i dag, og det er også indiskutabelt, at værket har betydning for, at jeg står der, hvor jeg står i dag. Bøgerne gav mig i øvrigt lyst til mere, og jeg støvsugede som ung alle antikvariater for Martin Andersen Nexøs bøger. I dag fylder hans bøger flere meter på min bogreol, mens jeg har godt en meter med bøger skrevet om ham.

Jeg tænkte som ung meget over, at Martin Andersen Nexø havde tilegnet ”Pelle Erobreren” til Henrik Pontoppidan, for vi læste også Pontoppidans ”Lykke-Per” i skolen. Her var det meget tydeligt, at han som forfatter fokuserede meget mere på individet end Nexø, som formåede, godt nok gennem Pelle og Lassefar, at give en kollektiv forståelse af arbejderklassen. Nexø kunne i den grad beskrive så malende, at man føler, at man sidder med som røgterdreng på marken eller i værkstedet som skomagerlærling.

Jeg var glad, da Bille August filmatiserede første bind af værket og lavede ”Pelle Erobreren”, og jeg synes også, at det lykkedes ham at fange essensen. Nu har jeg læst, at Per Fly vil filmatisere det tredje bind, og jeg glæder mig til at se, om han kan fange samme nerve og nærvær, som Bille August kunne.

Jeg har slugt ”Pelle Erobreren” flere gange, og jeg har også læst hele hans forfatterskab, hans breve og taler. Jeg købte for nylig en ny udgave af hans samlede fortællinger med kommentarer af Henrik Yde. Når jeg får rigtig god tid, skal jeg gennemlæse værket igen og nyde det.

Jeg har anbefalet alle, som jeg kunne komme i nærheden af, at læse ”Pelle Erobreren”. Vi prøvede faktisk også engang, da vores børn var mindre, at kombinere fredagsslik med højtlæsning af nogle af de mest børnevenlige passager fra ”Pelle Erobreren”. Det var før, der var video, fjernsyn og computer overalt.

Jeg synes stadig, at ”Pelle Erobreren” har relevans i dag - og det gælder i forhold til flere debatter. En af dem er den, der handler om, hvad der sker med vores velfærdssamfund - er det konkurrencestaten, der er afløseren for velfærdsstaten? Ligeledes giver det god mening, når vi taler om overgangen fra industrisamfund til videnssamfund, at gå tilbage og se på, hvad det egentlig var, der skete, da vi gik fra at være landbrugsland til at være industriland - på den måde kan vi prøve at forstå, hvilket fundament det er, velfærdssamfundet hviler på.

I forhold til fagbevægelsen er værket en påmindelse om, at det aldrig var formålet, at nogen ledere, mig selv inklusive, skulle optræde på en stor masses vegne. I stedet handler det om, at den enkelte skal have så meget indflydelse på eget liv som muligt. Det er godt at huske på, at arbejderklassen ikke bare er en stor grå masse, men derimod en samling af enkeltindivider med hver deres ønsker og drømme. Det har jeg med mig, når jeg i dag overvejer, hvorhen fagbevægelsen bevæger sig.

Søndag. Dansk Folkepartis Landsmøde MCH Herning kongresscenter På talerstolen Dennis Kristensen FOA
Søndag. Dansk Folkepartis Landsmøde MCH Herning kongresscenter På talerstolen Dennis Kristensen FOA