Denne bog er en milepæl i dansk litteraturforskning

Ny antologi af Anne-Marie Mai er en milepæl i dansk litteraturforskning og en helstøbt bog, hvor 30 fagpersoner har bidraget

Hvad kan man bruge litteratur til? Og hvordan kan man bruge litteratur? Disse spørgsmål er i de seneste år blevet aktuelle, i takt med at dannelsestanken er blevet presset tilbage af kompetencetankegangen i uddannelses- og forskningsdebatten.

Anne-Marie Mai har taget udfordringen op og samlet et markant hold af fagfolk til at svare på spørgsmålet i antologien ”Litteratur i brug”.

Bogens forord er skrevet af den amerikanske litteraturprofessor Rita Felski, der er frontfigur i det store danske forskningsprojekt ”Litteraturens sociale dimensioner”.

Forordet er kort og væsentligt. Felski adresserer den kontante kritik, som fra forskellig side har været rejst af, at man forsøger at beskrive nyttevirkningen af litteratur. Det gør hun godt.

”Hvis vi sætter vores tankegang på spidsen,” forklarer Felski, ”er vi mindre interesserede i, hvad litterære værker betyder, end hvad de gør. (…) Hvordan formår litterære værker for eksempel at forme opfattelser af sygdom og sundhed, migration og mobilitet, køn og etnicitet, prekariat og social klasse?”. Det er en på en gang en relevant og fascinerende tilgang til litteratur.

I bogens efterfølgende indledning reflekterer Anne-Marie Mai fornemt over Rita Felskis tanker og diskuterer dem i lyset af et bredt litteraturvidenskabeligt landskab. En af de måske væsentligste pointer er, at litteraturen ikke ejes af de professionelle litterater, der går i dybden med analysen og ”ved bedst”, men af alle som på den ene eller anden måde bruger litteraturen. Den mangfoldighed i brugen af litteratur vil forskerne gerne tættere på. I en efterfølgende artikel tager Anne-Marie Mai fat på Naja Marie Aidts ”Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog” (2017). Naja Marie Aidts unge søn Carl døde på tragisk vis i 2015, og det er de psykologiske eftervirkninger af hans død, hun skildrer i sin bog. Det er udgangspunktet for Mais artikel, og hun skriver smukt om Aidts værk, som ”griber og rører sin læser stærkt igennem en involverende og søgende ordkunst”. Det er sjældent, at man bliver emotionelt grebet af at læse litteraturvidenskabelige tekster, men det er faktisk tilfældet her. Og Mai konkluderer ved udgangen af sin analyse, ”hvordan læserens rolle er afgørende for bogens betydning. Bogen kan bruges og skal bruges til at fortælle os noget om menneskelivet”, nærmere bestemt til at fortælle os noget om død og tabserfaring.

Det høje niveau fra Mais spidsartikel genfindes mange steder i antologien. Fremhæves må Mogens Lindhardts fint reflekterede artikel om præsters brug af litteratur i forkyndelsen. Andre bemærkelsesværdige artikler er for eksempel Lars Handestens inspirerende analyse af ”litteraturen i brug”, Jon Helt Haarders suveræne refleksioner over litteraturvidenskabens status i dag og Camilla Schwartz’ tankevækkende undersøgelse af ”Forfatteren som læser”.

Antologien er skrevet af ikke færre end 20 fagpersoner, der alle på hver deres måde bidrager til at skabe en helstøbt og imponerende bog, som man vil vende tilbage til igen og igen. Selvfølgelig er der elementer og synspunkter, der kan diskuteres. Og det vil man gøre. Det hører med. Alligevel er man som læser ikke et øjeblik i tvivl om, at ”Litteratur i brug” er en milepæl i dansk litteraturforskning.