Litteraturens første flipproletar endelig på dansk i stiveste flip

Tyske Hans Falladas mesterværk ”Lille mand – hvad nu” er endelig udkommet på dansk i fuld længde

Litteraturens første flipproletar endelig på dansk i stiveste flip

Den danske dramatiker Kjeld Abell opnåede europæisk succes gennem skuespillet ”Melodien der blev væk” fra 1935. Det kender de fleste i dag uden at kende det, fordi Højskolesangbogens ”Sangen om Larsen” stammer fra samme drama. Larsen var som bekendt ”tem’lig uheldig med livet,” men selvom hans uheld kunne virke exceptionelt, var 1930’erne fyldt med Lars’ner. ”Flipproletarer” var det opfindsomme udtryk for en samfundsgruppering, der nok havde skiftet naturligt habitat fra værksted til kontor, men intet havde at synge om. Det var faktisk ret skidt.

Flipproletaren kan virke så dansk, men historikere hævder undertiden, at typen og måske sågar begrebet stammer fra tyske Hans Falladas ”Lille mand – hvad nu” (1932). Over næsten 600 sider fortæller romanen om det lille menneske Johannes Pinneberg og hans blomstrende kone, mest kaldet Lamseben. Pinneberg og Lamseben er forelskede. Men ligesom Larsen i sangen må konstatere, at konen ”blomstred’ alt for hurtigt a’,” frygter Pinneberg, at Lamsebenet slappes. Eller som det sarkastisk lyder, hvad både ægteskabet og husholdningsbudgettet angår: ”Der er udsigt til kødløse dage.” Det er sat i kursiv i en af romanens mange geniale kapiteloverskrifter.