Sirligt arrangeret med blomster og andre dekorationer eller fra hængekøjen med udsigt til orangeriet i haven. Sådan tager det sig typisk ud, når Anette Mouritzen Knudsen fra Varde fotograferer bøger til anmeldelserne på sin bogblog på Instagram.
Her giver hun sin holdning til kende for sine lige knap 1000 følgere. Bøgerne modtager hun fra anerkendte forlag som Gutkind og Lindhardt & Ringhof, der hver måned sender en stak hendes vej på lige fod med avisernes anmeldere. Selvom Anette Mouritzen Knudsen er sygeplejerske og ikke er uddannet inden for litteraturens verden, føler hun sagtens, at hun kan være tilpas kritisk. Kritikken er dog ikke i sig selv noget mål for hende.
”Jeg kan godt finde på at være negativ, men jeg vil aldrig hagle en bog ned. Jeg leder ikke efter hullerne i osten. Jeg prøver at sætte mig ind i, hvad forfatterens hensigt er, og om jeg kan give læselysten videre til andre,” siger hun.
Anette Mouritzen Knudsen er ikke alene. I de seneste år har der været en fremvækst af såkaldte bogbloggere, der flittigt diskuterer, vurderer og anmelder litteratur på de sociale medier.
I samme periode er anmeldelser kommet til at fylde markant mindre i de brede landsdækkende aviser. I 2017 viste en optælling, som dagbladet Information lavede, at antallet af anmeldelser i de landsdækkende danske dagblade var faldet med 34 procent på 10 år. Samme mønster kom til udtryk i en kortlægning, som paraplyorganisationen Forenede Kritikere stod for i 2020.
Udviklingen er ikke gået ubemærket hen i litterære kredse. Det fortæller Morten Visby, der er formand for Dansk Forfatterforening.
”Flere og flere bøger får ikke den opmærksomhed, som de ville have fået tidligere, og det er blevet sværere for udgivelser fra især små forlag at trænge igennem til dagbladskritikken. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at bøger, som tidligere ville være blevet anmeldt i et større dagblad eller to, måske slet ikke bliver anmeldt. Det kan godt nogle gange overraske, at selv ret profilerede værker ikke slipper igennem nåleøjet. Og det skaber nogle problemer i forhold til den bredere litterære samtale, som bliver en anelse sprængt,” siger han.
Ifølge Nete Nørgaard Kristensen, professor i kulturjournalistik på Københavns Universitet, har digitaliseringen og ændringer i medielandskabet forandret produktionen, distributionen og brugen af medieindhold, hvilket har banet vejen for nye kulturkritiske aktører som for eksempel bogbloggerne. Og det kan få langsigtede konsekvenser for litteraturkritikkens autoritet, som historisk set har været tæt forbundet med faglig professionalisme.
”Selvom de nye aktører forsøger at efterligne de eksisterende konventioner, udvikler og forandrer de også kulturkritikken. De befinder sig nemlig på platforme, hvor det handler om at formidle personlige oplevelser og underholdning frem for alene at basere sig på en kritisk logik. Det gør dem til eksponenter for et mere erfaringsbaseret perspektiv, som ikke nødvendigvis tager afsæt i kunstens og kulturens standarder. Derfor kritiseres de for at bidrage til kulturkritikken fra et sted, som befinder sig langt fra de etablerede normer,” forklarer hun.
Unni From Andreasen fra Aarhus Universitet, som også forsker i kulturjournalistik, genkender samme udvikling. Hun bemærker, at den professionelle kritik, som vi typisk forbinder med dagbladene, spiller en vigtig rolle for vores kulturforståelse.
”Det er afgørende, at kritikken har den kontekstualisering, som viden tilbyder. Det, som den professionelle kritiker kan, er at indskrive det enkelte værk i en bredere kontekst. Altså eksempelvis sige noget om, hvordan værket stemmer overens med genrens udvikling, eller hvilke kulturelle og samfundsmæssige tendenser det peger ind i,” siger hun og fortsætter:
”De bidrager med en mere nuanceret tilgang, som betyder, at vi kan få bearbejdet kulturelle og samfundsmæssige tendenser på en refleksiv måde.”
Det skal dog ikke udelukkende ses som et forfald, at de brede landsdækkende aviser ikke længere har monopol på at bringe litteraturkritik. Unni From Andreasen tror på, at den professionelle og saglige kulturkritik også kan udvikles og overføres til digitale platforme, hvis udviklingen fortsætter. Derudover kan der være en gevinst at hente i, at diskussionen om kultur bliver åbnet for flere deltagere.
”Det kan betyde, at der bliver mulighed for, at langt flere kommer til orde, og at debatten bliver mere nuanceret. I virkeligheden lever kritikken bedst der, hvor der også er mulighed for, at andre kan kommentere. Det lægger mere op til samtale og dialog,” siger Unni From Andreasen.
Og måske er det netop denne mangfoldighed, som kommer til udtryk, når Anette Mouritzen Knudsen skriver sine anmeldelser fra haven i Varde. Det håber hun i hvert fald selv.
”For mig handler det mest om at dele læseglæden og at åbne verden ind til bøgerne for andre,” siger hun.
k.dk/serier/bogbranche-i-bevaegelse