Liv i det kongelige kobbertøj

Det kongelige kobbertøj står smukt under buerne i kælderen på Christiansborg Slot. (Foto: Leif Tuxen)
Det kongelige kobbertøj står smukt under buerne i kælderen på Christiansborg Slot. (Foto: Leif Tuxen).

En tonstung kongelig køkkenparade i kobber – gryder, kogekar, kedler, kageforme, potter og pander; fra bittesmå til megastore har indtaget rummet. De står og tripper for at blive brugt. På hylder og borde, på komfur, i ovn, og så blankpudsede, at man kan spejle sig i dem. Det er det pragtsyn, der møder gæsten i disse uger på udstillingen af royalt kobbertøj under de mauriske buer i kælderen på Christiansborg slot, hvor Europas formentlig mest charmerende samtalekøkken ligger. Hele året rundt. Men det er om at skynde sig, for der er kun åbent for publikum til midten af denne måned.

Allerede ved indgangen til udstillingen "Kobbertøj fra det kongelige køkken" dufter der herligt af suppe. Og sniffer man sig gennem køkkenet med de gammeldags gasfyrede varmeskabe og massive jernovne, der tidligere har været brugt til hundreder af kongelige og prominente middage på Christiansborg, og hen til den enorme nyfortinnede kobberpande, der står med mad og simrer på gaskomfuret, opdager man hurtigt, at der ikke er tale om et velduftens fata morgana. Linder man på låget, stiger dampen fra den lækreste hønsekødssuppe med grøntsager, mel- og kødboller lige op i næsen.

Men hvor er kokken? En af de dér strenge herrer fra fortiden med megahøje huer og hvide forklæder, der svinger træsleven over gryder og personale? Han er væk. Til gengæld er der op til flere venlige mænd og kvinder fra Beredskabstjenesten, der svarer på spørgsmål og skænker suppe i plastickrus til gæsterne. "Nej, suppen er ikke lavet efter kongelig opskrift, men det er Mous' den bedste", siger en af damerne fra Beredskabstjenesten, mens hun ihærdigt rører rundt med grydeskeen. Og suppen er god. Men den holdes jo også varm i en pande, der er en dronning værdig.

Samlingen er noget helt specielt: kongeligt koge- og stegetøj, som udgør Europas største og mest komplette samling af kobbertøj.

– Men det har udelukkende været brugt til at tilberede maden i, aldrig til servering. Vi må skelne mellem de uædle og ædle metaller. Kobber er et uædelt metal, der ikke ligesom sølv, guld og forgyldt sølv har været brugt til servering ved de royale middagsselskaber. Jeg kan ikke afvise, at kobbertøjet ind imellem er blevet båret op i anretterværelset ved siden af de lokaler, hvor middagen fandt sted, men længere er det heller ikke kommet, fortæller kurator Ole Villumsen Krog, der er leder af Det kongelige Sølvkammer, hvorunder også kobbersamlingen sorterer.

Ole Villumsen Krog fortæller, at han har kendt til samlingen, siden han "kom til kongehuset" i slutningen af 1970'erne.

– Kobbertøjet blev sidst brugt lige op til tronskiftet. I forbindelse med at hofholdningen blev nyindrettet, er kobbertøjet tilsyneladende gledet ud. Og dronning Margrethe har ikke haft det i brug. Men vi har haft besøg af en køkkenjomfru, der fortalte, at hun genkendte en bestemt kedel, man brugte til at tilberede den labskovs i, som blev bragt ud i skoven for at bespise gæsterne ved forskellige kongejagter. Den ældre dame medbragte nogle billeder fra det gamle køkken på Fredensborg, hvor kobbertøjet har været i brug lige op til tronskiftet i 1972.

Siden dengang har det stået stablet i et hjørne af køkkenet i Christian VI's palæ. Først da palæet i slutningen af 1980'erne skulle restaureres, kom kobbertøjet på hylder.

– Lykkeligvis har man ikke kasseret de to tons kobbertøj, men holdt det samlet. I forbindelse med, at vi sidste år fik ansat en kunsthistoriker som medarbejder ved Sølvkammeret, begyndte vi at diskutere muligheden for en udstilling. Men kobberet måtte først pudses op – så medtaget var det, fortæller Ole Villumsen Krog.

Det enorme pudsearbejde stod kobbersmeden i Kalundborg for. Her blev kobberet renset i citronsyre, ligesom det fik den nødvendige fortinning. Og så gik turen igen tilbage til det gamle kælderkøkken på Christiansborg, som det oprindeligt var bestemt for.

– I 1920'erne var planen, at Christian X skulle flytte ind på slottet. På det tidspunkt kan vi se, at der blev foretaget et meget stort supplerende indkøb af køkkenredskaber i kobber. Men indflytningen blev ikke til noget. I stedet blev køkkentøjet bragt til Amalienborg og brugt der. Og køkkenet på Christiansborg har lige siden stået parat til at modtage sit retmæssige indbo.

Men der manglede noget vigtigt: kroge og stænger til at hænge kobbertøjet på. Nogle helt specielle kroge – i rette vinkler – ligesom stængerne er specielt designede.

– Takket være venlige mennesker er det problem nu også l øst. Så nu kan gæsterne nyde kobberet i al dets pragt.

Om kongehuset – den ældre eller yngre del – har udtrykt interesse for at bruge det historiske køkkentøj i de respektive husholdninger?

– Om kronprinsparret har ønsker i den retning ved jeg ikke – det er jo meget moderne at bruge kobber i køkkenet. Men jeg ved, at prins Henrik har udtrykt ønske om at få et par af de rhombeformede stegepander flyttet til køkkenet på Amalienborg. Og det lykkeligste der kan ske for det gamle kobbertøj er netop, at det bliver brugt.

Ole Villumsen Krog udtrykker dog alligevel håb om, at kobbersamlingen får lov at forblive samlet – gerne i køkkenet på Christiansborg.

– Men der er mange hensyn at tage; køkkenet er jo ikke et museum, men en del af statens ejendom til rådighed for Dronningen.

Køkkenet har i flere tilfælde været brugt til at tilberede maden til kongelige middagsselskaber. Når Kongehusets køkkenchef og hans folk rykker ind, rykker kobbertøjet for en stund hen i en krog.

– Men det skal alligevel blive i køkkenet, for alle synes, det er hyggeligt at kigge på, fortæller Ole Villumsen Krog.

Når udstillingen "Kobbertøj fra det kongelige køkken" slutter 15. december, kommer de gamle gryder og pander til at henleve et mere stille liv. En stilhed, der kun bliver brudt ved specielle lejligheder. Såsom når Folketinget hvert år ved denne tid bliver inviteret til gløgg, eller når den royale chefkok og hans folk rykker ind.

Måske kunne man forestille sig, at køkkenet og dets to tons kobbertøj – hvoraf det ældste har været i brug fra slutningen af 1700-tallet – kunne danne ramme om eksklusive selskaber. For eksempel forskere inden for kultur eller historie? Køkkenet og kobbertøjet er mere end velegnet til det formål. En ide til behagelig overvejelse for ledelsen af Det kongelige Sølvkammer!

Udstillingen af kongeligt kobbertøj kan ses på adressen Christiansborg Slots Ridebane 25.

I forbindelse med udstillingen er udgivet en smuk bog "Kobbertøj fra det kongelige køkken – historien om de kongelige middage". Bogen kan købes i forbindelse med udstillingen eller ved henvendelse til Det kongelige Sølvkammer, Christiansborg Slot, Prins Jørgens Gård 1, 1218 København K.

moe@kristeligt-dagblad.dk